Ph.d.-afhandling
af Jeppe Bundsgaard
Danmarks Pædagogiske Universitet
Bidrag til danskfagets it-didaktik
Udskrift |Site map |Fold ud |

10.1.4.3. Notat om forløbet Internettet ned på gulvet

Forløbet findes beskrevet på

http://www.jeppe.bundsgaard.net/phd/udkast/uvmat/internettet_ned_paa_gulvet

Ideen er i korte træk at afbilde et internet på gulvet, så eleverne kan opleve kropsligt hvordan principperne bag internettet er. De fungere først som søgerobotter der går fra side til side ved at følge links og dernæst er de søgemaskiner der søger i de af robotterne indsamlede sider.

Vi forsøgte ideen 27. august 2002 fra kl. 10-11.30. Første del af forløbet er optaget på videobånd nr. 17. Vi fortsatte onsdag d. 28. august 2002 fra 12-13.30. Første modul er optaget på videobånd nr. 18.

Jeg forklarede hvad det hele gik ud på – hvordan siderne var opdelt i sites og hvordan der internt og eksternt i sitene var links fra side til side. Dernæst hvordan søgerobotter bevæger sig mellem linkene og hvordan de kopierer siderne ned i deres egen hukommelse.

Jeg satte den ene halvdel af eleverne (12 personer) i grupper af 3 til at agere søgerobotter mens den anden halvdel så på. Den anden halvdel fulgte efter (14 personer). Det var ikke umiddelbart indlysende hvad der gik for sig for en del af eleverne. Jeg forsøgte at forklare principperne – hvordan søgerobotterne kopierer en side (symboliseret ved at tage den op fra gulvet) og ser efter links til nye sider og hvordan de derefter bevæger sig til nye links eller nye sites. Hvorvidt eleverne fik fat i det princip skulle vise sig dagen efter når eleverne skrev ned hvad de lærte dagen i forvejen. Se nedenfor.

Efter robotternes gennemtrawling af nettet gik søgedelen i gang. Den ene halvdel skulle søge efter sider af interesse (og særlig om Anne Frank), den anden del var søgemaskiner. Jeg havde tegnet søgefelter på tavlen med forskellige søgemaskinenavne ovenover, som eleverne skulle skrive deres søgeord i. Det var så meningen at søgemaskineeleverne skulle søge efter de pågældende ord i deres tekster – og finde ud af at de fandt mange forskellige sider, hvis ikke søgeordene var mange og præcise. Det gik op for flere at der skulle flere ord til – og vi fik også slået fast at skriver man et helt spørgsmål så søger maskinen på alle ordene i spørgsmålet (incl. hvilke, hvilken osv.).

Desuden fik vi antydet at man ikke kan tro på alt man læser.

Efter en tur på biblioteket gik eleverne i gang med at søge på det virkelige internet efter tekster der handlede om hvorvidt Anne Franks dagbog er et falsum eller sand. Nogle af eleverne skulle lokkes med at de fik fri når de havde fundet svaret – hvilket slet ikke er så lige til. De fandt frem til en revisionistisk side med 66 spørgsmål og svar – og konkluderede at dagbogen er et falskneri. Jeg viste dem holocaustcenterets tilbagevisning og bad dem finde flere sider der underbyggede deres opfattelse. Andre ledte jeg på sporet af en undersøgelse af hvem der er ophavsmænd til de fundne sider – og fortalte om nynazister og revisionsiter. ”Så tror jeg ikke på hvad de siger” var reaktionen – og kimen til en mere kritisk tilgang til internettekster var lagt.

Dagen efter skulle det vise sig at eleverne var uenige om hvorvidt dagbogen er et falsum – flere hævdede at kuglepennen den er skrevet med først blev opfundet efter krigen – hvilket er en almindelig revisionistisk opfattelse – men tilbagevist med understøttelse i retsager i Holland.

Det er for mig at se derfor yderst væsentligt at lærere løbende er opmærksom på hvilke opfattelser eleverne har efter søgning på internettet. Deres egen kritik kan i hvert fald i begyndelsen ikke stå alene.

Den efterfølgende dag var eleverne i klassen og indledte på Lisbets opfordring med at nedskrive i deres logbog hvad de havde lært dagen i forvejen. Nogle skrev: ”Ingenting”, andre skrev på livet løs. Efterfølgende forestod Lisbet en samtale om internettets opbygning i sites og sider og links, om søgning, søgetips, kritisk stillingtagen mm. Nedenfor er mit svar på Lisbets spørgsmål om min vurdering af dagene – citeret fra email.



Jeg synes at det lød til at eleverne konkret og teoretisk har grundlaget for en forståelse af rigtig mange af de ting man skal være opmærksom på og kunne ifbm. internettet.


jeg har tænkt følgende om elevernes læring

- Elevernes søgninger var mere varierede og prøvende - men det var ikke ensbetydende med at de alle lykkedes. Det er måske farligt at de lige nu og her får for mange fiaskooplevelser - de skal nok opleve at det faktisk nytter at udtænke gode nøgleord.

- Nu oplever jeg desuden problemerne som


1) Eleverne har ikke helt blik for hvad linksiden egentlig præsenterer for dem. De korte sætninger giver tilsyneladende ikke umiddelbart en forståelse af hvilken type side de står overfor (i dag så jeg en elev søge efter Kalmar (byen) og klikke på en link til en side som solgte kalmar-huse). For at forstå hvad linksiderne er skal man vide hvad de løsrevne delsætninger siger (at der er denne stump med ordet, så er der noget tekst (repræsenteret med ...), så kommer en ny stump med et andet nøgleord osv.) dvs. kunne skabe endnu en virtuel tekst udfra tekststumperne og vurdere om denne tekst kunne indeholde interessante informationer. Jeg tror vi skal prøve med en søgning hvor vi helt præcist ved hvad eleverne skal søge og hvordan. (Og jeg kommer til at tænke på vores spil På bagsiden af hver tekst er der sådan nogle linksidetekststumper som man ser når man har søgt og fundet siderne og ser linksiden - derudfra skal man bestemme om man vil se på siden - og man må maks se på 3 (og så må man fx have fundet 6)). Kort sagt Vi skal træne linksidelæsning (som Susanne et-eller-andet også foreslår).


2) Når eleverne endelig har fundet en side der indeholder (noget af eller om) det de søger, er de alt for hurtige til at lægge teksten væk. Her skal de jo til at praktisere en helt ny strategi De skal nærlæse og evt. bruge teksten til at præcisere søgningen med nye nøgleord. Teksten skal ikke blot udskrives eller kopieres eller vises frem til lærer og medelever - men det bliver den ofte blot (også i 9.a). - jeg synes jeres ide med at de skal skrive hvad de fik ud af det er helt i top. Så må vi håbe hjemmesiden fungerer!


3) Jeg tror bl.a. at problem 2 hænger sammen med at spørgsmålene de skulle besvare var for upræcise - eller ubesvarlige. Så oven i hatten tror jeg vi skal arbejde med at eleverne (og vi) lærer at formulere mere præcise spørgsmål - eller lader det være en væsentlig del af søgningen undervejs. Når man har fundet en tekst må man præcisere sit spørgsmål - skrive det op på ny og besvare det med den pågældende tekst og evt. foretage nye søgninger. Jeg tror også vi må være klar til at gå i klinch med spørgsmål der ikke er umiddelbart besvarlige, fx Måtte man svare hitler igen?


4) det fjerde problem er - i forlængelse af de øvrige - at jeg faktisk ikke tror at eleverne har særlig meget dybere forståelse for de problemstillinger de undersøgte. Men kimen er lagt.


5) Er måske ikke et problem, men et spørgsmål som bliver svært at svare på Hvad får eleverne egentlig ud af at se mange sider mere eller mindre i relation til emnet - og såmænd også helt uden for. På den ene side flyver informationerne bare forbi dem - og de bliver immune over for tekst - på den anden side får de en masse stumper af viden som tilsammen forøger deres indsigt i deres og vores verden.


6) Jeg tror deres overskud til kritisk stillingtagen var begrænset. Så vi må vedblive at vende tilbage til problemstillingen så det til sidst er helt naturligt for dem at overveje hvem de taler med.

(Citat fra email til Lisbet 29-08-02)



Initiativer

  1. Vi skal have trænet linksidelæsning. Fx som Susanne Munch (Informationsteknologi i danskundervisningen 2002:33f) foreslår: Læreren finder en god linkside, som hun skriver ud og kopierer. Nu skal eleverne vurdere hvilke der er de mest velegnede (give dem point på en skala fra 1-10) og kunne argumentere for det. Så diskuteres vurderingen på klassen og den bedste og den ringeste side udpeges. Derefter afprøves søgningen på computerne og eleverne resultaterne skal nu gives en vurdering igen, som klassen til sidst diskuterer og bliver enige om.

  2. Vi skal have eleverne til faktisk at læse det de finder. Her støder vi ind i motivationsspørgsmålet (hvordan skabe motivation og engagement i en situation der dybest set er tvangsbaseret?). Vi kan fortsætte tvangen ved at stille spørgsmål til teksterne (fx lave et fast spørgeskema (fx ”Skriv tre centrale faktaoplysninger fra teksten”. ”Skriv et referat af teksten”. ”Skriv den holdning til emnet teksten giver udtryk for”)) eller vi kan forsøge at finde veje til at eleverne oplever skolen som en tvungen ramme om aktiviteter de har stor indflydelse på og føler ansvar for. Det sidste er ikke let. Men det kunne da være rart hvis computerne på en eller anden måde kunne være medvirkende i den retning.

  3. Vi må arbejde med elevernes kritiske sans. Som en indledende foreslår jeg at vi indfører det som fast praksis at eleverne hver gang de bruger en tekst skal henvise til siden med en link og at de også skal henvise til den side de kan finde der giver flest oplysninger om bagmanden, -kvinden eller -institutionen tillige med 1-2 linier med deres egne ord om den/de pågældende. Det kan gøres til en fast og mere eller mindre automatisk praksis, som også dem der ikke kan se nogen grund til eller er i stand til at forholde sig kritisk, kan finde ud af.

  4. Problemet med spørgsmålenes besvarbarhed. Internettet er uden nåde (sikke en personificering!) i sin tavshed eller sin umanerlige larm når elever stiller spørgsmål der er for brede, for smalle eller for konkrete. Vi har behov for at arbejde med at eleverne lærer at forestille sig den tekst der er svaret på spørgsmålet – altså at forestille sig om den tekst kunne eksisterer på internettet – og hvad der i givet fald kan stå i den. Da arbejde med problemformulering jo er et ret centralt emne når eleverne skal lave projekt her i 6. og siden i hvert fald i 9., så er det jo nærliggende at slå to fluer med et smæk: At arbejde intenst med opstilling af det gode spørgsmål. Vi må lave en eller anden ”leg” hvor eleverne stiller hinanden spørgsmål som de må svare på hvis spørgsmålet lever op til nogle kriterier. Fx ”Svar på spørgsmål der er faktaorienterede” - men påpeg at det er alt der er at sige – og at der ikke nødvendigvis er et svar. ”Svar på spørgsmål der handler om et almindeligt emne” - men påpeg at spørgsmålet bliver mere interessant ved at blive konkretiseret (fx hvad er jødedom -> hvad er forskellen på jødedom og kristendom -> hvad mener jøder om Jesus -> hvad mener jøder om Jesus' næstekærlighedsbudskab). Vi voksne skal nok arbejde mere med problemformulering og forsøge at lære det vi lærer fra os.

Redigeret af Jeppe Bundsgaard
Sidst opdateret: 25-01-2016
Denne sides adresse: www.did2.bundsgaard.net/bilag/empiri/notater/notatomforloebetinternettetnedpaagulvet/
index.php
SmartSite Publisher