10.1.1.
Den dynamiske lærebog findes her:
www.dynamitbogen.dk
Spørgsmål før og efter forløbet findes her:
www.dynamitbogen.dk/forskning
Transskriptioner af alle interview findes på næste side. Der er adgangsbegrænsning. Adgang opnås efter begrundet ansøgning til undertegnede.
Første omgang
Østre skole 7. h. Udd.valg. Kjeld: Balder, Nikolai og Helena
Nikolai (til Balder): du skriver
Balder: Skal vi skrive alle navnene?
. Ja det skal vi
Kjeld: ud fra det der står, hvad tror du så du skal?
(Balder griner)
(Nikolai skriver sit navn og Helena sit)
(de læser hvad der står på skærmen lydløst hver især)
Balder: hvad skal vi? (griner lidt og kigger på Nikolai)
(der er igen stille, de kigger alle tre på skærmen)
Balder: skal vi ikke trykke på den der sjove ting der?
Kjeld: Hvorfor siger du det? Er du i tvivl om hvad du vil, eller hvad? Du siger skal vi ikke
sådan som om. (stilhed igen ingen svarer) Er I enige om, hvad det er egentlig man vil have jer til?
Helena: Nej det ved jeg ikke
Kjeld: mon ikke i skulle snakke om, hvad det egentlig er I er blevet bedt om?
Helena: jo men
.
Kjeld: det kan I vel diskutere
. Hvad står (lyden hopper fra 2 sek.)
Helena: Vi skal tænke over hver for sig
Kjeld: Hvad skal I tænke over?
Helena: (ser tvivlende ud) øh hvad for en
øh (stilhed)
. Uddannelse han skal vælge
Balder: hvad han skal vælge
Kjeld: kender I noget til ham?
Helena: Nej
. Jo at
Balder: at han vil blive noget teknisk
elektroniker (griner skævt)
Kjeld: får man mere at vide om ham?
Helena: at han ikke vil lave noget der er for kedeligt og sådan noget
(tid: 03.16)
Kjeld: Ja
.Er han vildt glad for at gå i skole?
Balder: nej
Kjeld: hvad står der?
Balder: han er
(læser op) Per er lidt skoletræt og kunne godt tænke sig at vide, om han kunne komme (uforståeligt)
Nikolai: men han vil godt på en videregående uddannelse
Kjeld: Nå han vil alligevel uddannes
gerne have en uddannelse
okay. Hvad er det så I skal prøve at finde ud af?
Helena: hvad for en uddannelse vi vil foreslå til ham
Kjeld: okay
(eleverne har klikket videre og kigger nu igen på skærmen i stilhed alle tre)
Helena: Hvem er den første
Kjeld: det kan I bare beslutte, I kan sige en, to tre
Balder (skriver): Hvad jeg ville vælge? (gør klar til at klikke)
Kjeld: på hvad grundlag vil I vælge? Kender i forskellen på de tre der?
Balder: min storebror går på HTX
Kjeld: okay, men det kan du så ikke bruge til noget
Balder: nej (griner)
Kjeld: var der noget I havde overset på den første side? Kan I komme tilbage til den første side? - der er noget I måske har overset
(Eleverne klikker tilbage og kigger på siden bliver enige om at klikke et sted)
Kjeld: hov for Søren, der sker noget der. Der har I fået nogle oplysninger I kan bruge
Helena: så skal vi
var det teknisk skole og htx
Nikolai: gymnasium og
Balder: hhx
(tid: 06.04)
Kjeld: og hvad er det I skal nu?
Helena: vi skal læse dem
Balder: læse om dem
Kjeld: og hvorfor? hvad kan I bruge det til? Og hvad er det I skal beslutte?
Balder: vi ved jo ikke hvad Peter han vil
Kjeld: nej okay, hvad der passer bedst til ham, det er det okay
Helena: vi starter med HTX (de læser)
Kjeld: er der noget af det I har læst nu om HTX der passer på Peter?
Balder og Helena: ja
Kjeld: hvad for eksempel
Balder: det er meget sådan projekter man fordyber sig
Kjeld: men I er vel også nødt til at undersøge de andre om der er noget der måske er bedre til ham
Balder: teknisk skole (de læser igen
længe)
Kjeld: hvad vil I gøre nu?
Balder: det er mere sådan noget, man skal vælge seks forskellige retninger
Kjeld: hvis I nu skulle sige de to der teknisk skole og HTX, hvad passer så tilsyneladende bedst?
Helena, Balder og Nikolai: HTX
Kjeld: I bliver nok nødt til lige at undersøge produktionsskolen
(De læser igen)
Kjeld: har I svært ved at læse den skriftstørrelse? Er det svært for jer at se hvad der står?
Balder: Nej ikke specielt
Helena: det går OK
(de læser videre)
(Tid: 09.25)
Balder: jeg tror HTX passer bedst
Kjeld: nu skal du ikke snakke med mig vel, I skal prøve at blive enige ikke
Balder: hvad synes I?
Nikolai: mmm?
Kjeld: det kan også være I kan få lov til at svare hver for sig
Helena: Det gør vi også
(de klikker frem til siden, hvor de kan svare)
(Balder skriver først)
Kjeld: hvad har du skrevet
Balder: fordi de laver mange projekter
Kjeld: okay det er dit svar
(så skriver Nikolai han tænker længe- både før og mens han skriver)
Balder (læser hvad Nikolai har skrevet): fordi de ikke laver
det kan man da ikke sige
Nikolai: hvad hedder det når man kun sidder inde i klassen? kun skoleopgaver
Kjeld: ja jeg ved hvad du mener.
(Nikolai skriver færdigt)
(Så skriver Helena tænker sig også om inden hun går i gang)
Balder (læser hvad Helena har skrevet): det var mere spændende end de andre muligheder
Kjeld: okay
(de kigger igen længe på skærmen læser hver især)
Balder: hvad skal vi så skrive?
Helena: (uforståeligt)
Kjeld: prøv I først at snakke om det
(Tid: 14.55)
Balder: om man kan komme
Helena: på videregående uddannelse efter ungdomsuddannelse
Balder: hvad er det? (kigger på Nikolai der griner uvidende)
Helena: det kan jeg ikke huske
det tror jeg ikke
jo
Kjeld: hvis I så ikke kan huske det, hvad kan I så gøre?
Helena: gå tilbage
(de klikker tilbage)
Helena: var det ikke ungdomsuddannelse?
Balder: skulle vi ikke kigge på HTX?
Helena: det kan jeg ikke huske, prøv at gå tilbage
(de klikker tilbage til spørgsmålet)
Helena: (læser op lavt)
efter ungdomsuddannelse
Balder: skal vi så ikke prøve at gå tilbage og se om det står der
Balder: (læser op): HTX giver adgang til at læse videregående uddannelser
Helena: ja
Kjeld: det lyder rigtigt, det må I kunne bruge
(eleverne skriver det rigtige svar og går videre til næste spørgsmål)
Balder: (læser op) Vil han gerne vide meget? Det vil han da ikke, han vil da ikke læse meget
Helena: nej
Balder: (griner) skal vi skrive det?
Kjeld: han var skoletræt, men han var også noget andet ikke ville han ikke godt have en uddannelse?
Balder: jo han ville gerne sådan noget
Helena: læse
(de griner, fordi de er i tvivl om hvad de skal svare)
(tid: 17:12)
Balder (læser op men det er uforståeligt for mig, hvad han siger)
Kjeld: er HTX god til videreuddannelse
Helena: ja
Kjeld: jamen så er det jo smart
(de skriver svaret)
Kjeld: nu er jeg jo ikke med i gruppen, så I må prøve selv
Balder (læser op, igen så lavt at jeg ikke kan høre det)
Balder: det ville HTX, ville det ikke?
Helena og Nikolai: jo
Balder: det har de da spurgt om en gang har de ikke?
Kjeld: jo det er rigtigt, men jeres fælles begrundelse. Med nogle få ord, hvad var det afgørende for at I besluttede jer for, at det var det?
Helena: fordi det lyder spændende
Kjeld:
og samtidig kan han komme videre. det må være de to ting ikke, det er mere spændende end skolen og han kan komme videre ikke. Det var det I blev enige om ikke?
(Nikolai skriver)
Helena (til Nikolai): han kan få videregående uddannelse
Nikolai: han kan lave projekter
(Nikolai begynder at skrive)
Helena: var det ikke mere de der hovedting vi skulle skrive?
Kjeld: jo I havde to grunde I blev enige om
Helena: ja altså uddannelse, at han kan få en videregående uddannelse
Kjeld: ja det kan han jo ikke fra en produktionsskole f.eks.
(Nikolai skriver)
(tid: 19.00)
(de læser igen på skærmen)
Kjeld: prøv at snakke sammen hvad nu?
Balder: Det gymnasium han kan komme
. Eller det
.
Helena:
teknisk gymnasium, var det ikke det? Teknisk gymnasium
Nikolai: skal vi bare søge på Google eller skal vi søge på
? (ser spørgende på Balder)
Balder: nej vi har valgt fordi
Kjeld: kender I google?
Balder: ja
Kjeld: er der også en anden mulighed end google?
Helena: der er også jubii, men det er lidt specielt
Kjeld: hvad vælger I?
Helena: jeg synes vi skal tage google
Balder: ja bare søg med google
Nikolai: Ja men vi skal lige
hvad var det nu? (skriver) HTX
Balder: ja eller bare gymnasium
Helena: teknisk gymnasium
Nikolai: okay (skriver)
Kjeld: I har prøvet google før?
Balder: ja
Kjeld: så har I også opdaget, hvad skal man prøve at tænke på, når man skriver sine søgeord?
Helena: man skal ikke skriver for mange og de skal være
Balder:
de skal være sådan noget ret
Helena: stikordsform
(Tid: 21.24)
Kjeld: det kan både være for lidt eller for mange man skriver ikke
Balder: ja
Kjeld: hvis I skriver HTX, hvad tror I så I får oplysninger om?
Balder: mange
Kjeld: det ved jeg ikke, nu må I jo nok hellere se hvad der står
Balder (læser op): elev på HTX
Helena: var det HTX, var det ikke bare teknisk gymnasium?
(De kigger lidt på hinanden og griner, fordi de ikke ved det)
Balder: så går vi bare op og søger på gymnasier
Kjeld: jamen I skrev teknisk gymnasium, gjorde I ikke? eller skrev I HTX
Helena: Nej, skriv teknisk gymnasium
(Nikolai skriver)
Kjeld: må jeg godt spørge, når I har besluttet, at I vil anbefale ham HTX, hvorfor skriver I så teknisk gymnasium?
Helena: Det var fordi han sagde, at han overvejede også at tage tekniske gymnasium
Kjeld: okay
Helena: det stod der i hvert fald, prøv lige at gå tilbage
Helena (læser op): Peter vil gerne vide noget om de tekniske gymnasier
Kjeld: okay, der er noget teknisk der interessere ham, ok
Helena: Ringe ligger tæt på Odense hvor var det nu han boede
Balder: Ringe
Helena: var det Ringe?
Balder: nej mellem Svendborg og
Kjeld:
og middelfart ikke. Jamen så er der jo noget at gå efter der
(Tid: 22.57)
Helena: Ringe
(de kigger igen på skærmen)
Balder: prøv at tryk der (peger på skærmen)
Nikolai: så er der flere hjemmesider
Helena: jamen var det ikke øh
Kjeld: er det nogle på Fyn alle de der?
Helena: nej
Hillerød
.Roskilde
Ballerup
Kjeld: I er nødt til at finde tilbage til Fyn på en eller anden måde
(eleverne tænker)
Kjeld: har I måske overset ordet Fyn i noget af det der?
Nikolai: Ringe der står Ringe
Kjeld: ja, nå okay
Helena: men hvor Fyn står det? (lidt uforståeligt)
(Nikolai skriver noget på tastaturet)
Nikolai: hvad med Dalum
Helena: hvor er Dalum (kigger på Kjeld)
Kjeld: ja Dalum ligger jo deroppe ved Odense
Helena: gør det?
Kjeld: det er en del af Odense
(Nikolai Klikker ind på en side)
Helena: nej det er tekniske skoler er det ikke? Var det ikke gymnasium vi skulle have?
(drengene svarer ikke, men kigger videre på siden)
Kjeld: stod der ikke der noget med tekniske skoler? Spørgsmålet er om det der er, er det der et gymnasium?
(tid: 24.45)
Balder (peger på skærmen): der står gymnasium der
Kjeld: nå okay,
(De kigger videre på skærmen i stilhed)
Balder: skal vi så skrive det?
Helena: nej vi skulle se på nogle flere, hvis der var nogle flere
Nikolai: vi skulle se på tre forskellige
(de søger videre)
Balder: hvad hedder den der vi var inde på?
Nikolai: (klikker tilbage): den hed Dalums.dk
Balder: Dalums.dk
(Nikolai skriver svaret)
Kjeld: der stod Dalums tekniske skole, men er I så egentlig ikke gået bort fra det I startede med, gymnasium og HTX, nu er vi omme på en teknisk skole?
Helena: Men der stod jo også bagved
Kjeld: jamen I har forladt hvor I startede har I ikke?
Helena: ja men jeg forstår ikke helt hovedsiden, for ovenover står der teknisk skole og så står der bagved gymnasium
Kjeld: det kan jo godt være teknisk gymnasium også, spørgsmålet er om I på et tidspunkt tidligere har valgt HTX fra, hvor I skulle have valgt HTX
(eleverne siger ikke noget)
Kjeld: I har forladt HTX tanken, og hvis I foreslår ham HTX, så må det vel være et valg mellem nogle HTX'er
Balder: men er der ikke kun et
Kjeld: var der ikke et sted, hvis I går tilbage, hvor I kunne havde valgt HTX'er på Fyn? Det må vel være det det handler om. I fastholder jeres forslag, I skrev HTX. Og manden bor i Ringe så må det være noget med at finde en HTX der eller hvad. Nu er I jo ude i noget andet, nu er det jo en teknisk skole. Så spørgsmålet er, at hvis I hopper tilbage om der er noget I har overset?
(tid: 27:40)
Balder: så prøver vi HTX Fyn (Skriver)
Kjeld: Ja det var smart, fordi det skal være HTX, og det skal være Fyn. Det må være det i skal søge.
(der kommer et søgeresultat frem)
Helena: sjællands
det er jo ikke der vi skal hen
Kjeld: det var da mærkeligt
Balder: HTX-udvalget (peger)
Nikolai: ja men der stod på Sjælland
Helena: ja vi skal ikke have noget med Sjælland at gøre prøv engang at sige på Fyn i stedet.
Kjeld: hvad havde du skrevet? HTX og hvad så?
Balder: Fyn
Kjeld: så skriv HTX på Fyn og se om det giver en forskel
(Nikolai skriver)
(der kommer et søgeresultat frem)
Helena: Teknisk gymnasium
altså er HTX det samme som teknisk gymnasium?
Kjeld: jeg synes I skal fastholde den betegnelse HTX, fordi I har forslået det
så følg den og
Helena: ja, men det er det der står der, peger på skærmen
Kjeld: ja men I må prøve at finde nogle HTXer på Fyn, det må være det der er opgaven.
(drengene klikker på noget)
Kjeld: nå hvad står der der, Svendborg, nå nu er vi ved at nærme os
Balder: Svendborg tekniske gymnasium
Helena: Ja, men der skal stå HTX
Kjeld: nå jo, men som du selv siger, det kan være teknisk gymnasium det samme som HTX
Kjeld: Har I nogen lunde klar I jeres hoveder, hvad det egentlig er I søger nu? Altså vil I sammenligne nogen og så vælge det bedste eller hvad?
(Tid: 30.17)
Balder: ja det var jo det vi skulle
Kjeld: ok, hvad der er tættest på hvor han bor og som samtidig også passer med Nikolai uddannelse
Balder: ja
Kjeld: okay
Balder: er Ringe langt væk fra Svendborg?
Kjeld: bor du ikke der ved Svendborg nej hvor ligger Ringe
Helena: Ligger det ikke ved Seden (dette er jeg ikke sikker på, jeg har hørt rigtigt)
Kjeld: det ligger lige midt på Fyn faktisk det er lige midt i centrum. Det er nok tættere på Svendborg end det er til Odense
Balder: skal han så ikke bare have den?
Helena: Nej, altså vi kunne godt lige se om der var andre
Kjeld: jo for I risikerer også, at hvis I træffer et valg, så vil i blive spurgt: hvorfor det. Og hvis I så ikke har tænkt over det, så hænger I jo på den.
(de søger videre)
Helena: (uforståeligt)
Kjeld: altså hvilke der er brugbare
Helena: ja brugbare
Kjeld: ok så er I enige om det
(Nikolai gør klar til at skrive)
Helena: men skulle vi ikke kopiere web-adressen?
Nikolai: skulle vi det?
Kjeld: ved I hvordan man gør det?
Helena: nej
(Tid: 31.54)
Balder: er det ikke bare hjemmesiden?
Kjeld: prøv at gå tilbage til den forrige side kan I finde deres adresser deroppe? Det er den der står øverst oppe. Ved I hvordan man kopiere? Skal jeg lære jer det? Prøv at markere
Helena: jeg ved godt hvordan man gør
Kjeld: du ved det godt, så gør det
(Helena tager musen for at kopiere og sætte ind)
Kjeld: det var flot
(de kigger længe på skærmen)
Kjeld: jeg kan i hvert fald sige jer så meget, at der er flere HTXer på Fyn. Så det er et spørgsmål om at finde dem
Balder: Fyns amt (klikker) Nyt fra Fyns amt (griner)
Kjeld: det er vist ikke kun HTX'er, det er vist alt muligt. Den kunne I nok ikke bruge
Balder: (læser op) startskud for årets
Helena: ej det tror jeg ikke (griner)
Balder (læser op): IT-elektro
. Er det ikke sådan noget han vil være
Elektro
Øh
Nikolai: nolog
Helena: elektrolog
Helena: (kigger på det nye på skærmen): det er hvis han vil videre med det.
Balder: det vil han ikke endnu vel?
Helena: Det er jo efter HTX er det ikke?
(de kigger videre)
Kjeld. Der må være noget i Odense et sted hov, hvor er vi henne nu?
Helena: forfatterhjørnet
Balder: det er nok ikke lige det
(tid: 35.35)
Helena: jeg tror vi er kommet lidt for langt
der er noget med disko
Kjeld: nej det er nok ikke lige her vi skal finde HTXer
Helena: hvor ligger Tallerup?
Kjeld: det kan jeg godt fortælle dig, det ligger syd vest for Odense. Det ligger ganske tæt på Ringe
Helena: På HTX i Odense
Balder: skal vi prøve det? Tallerup
Kjeld: men er der noget i Tallerup?
Balder: ja
Kjeld: er der en HTX i Tallerup?
Helena: det ved jeg ikke (de klikker på siden) Nej der står 9.a
Kjeld: nå med prøv at se, hvis der var en HTX i Odense, så gå ind og find den
Helena: prøv at gå ned
. Og op igen
Balder: velkommen til
Kjeld: hvad er det for en side?
Helena: prøv under links, det kan være de havde noget der
Balder: hvor er det
Helena: jeg ved det ikke
Balder (læser op): tryk på mig
Helena: nej lad vær (griner) lad vær det ser ikke specielt sådan ud. Det er Tallerupskolens hjemmeside
Kjeld: okay, nej det duer ikke
(de kigger videre på må og få på siden med søgeresultater)
Helena: vi kan også prøve at skrive Odense HTX
Kjeld: nåå, og så ind og søge det var nok meget smart at finde et søgeord, i stedet for at køre rundt.
(Tid: 37.19)
(Balder skriver)
Kjeld: der vil jeg godt spørge, hvis I nu skriver Odense HTX, og der ikke er noget der hedder Odense HTX, kan søgemaskinen så selv splitte op og sige det er noget med HTX i Odense, eller skal man skrive et ord i mellem?
Helena: jeg tror vi skal sige HTX i Odense
(Balder skriver)
Kjeld: ja, for det må have betydning hvad man skriver
Balder: eller Odenses HTX
Kjeld: ja, men hvis der så ikke er noget der hedder Odenses HTX
Ja det må I selv om, nu må vi se hvad der sker
Helena: fredagsbaren
det er nok ikke lige det
AOF
Balder: kultur
.
Helena: ej prøv lige at ændre ord
Kjeld: ja jeg tror du skal ændre søgeord hvad foreslår du? (Til Helena)
Helena: HTX i Odense
(Nikolai går på toilettet)
Kjeld: prøv at skriv det, det tror jeg også
(Helena skriver)
Kjeld: fordi hvis man skriver Odense først, så tror den det er noget med Odense by, og så får man noget med byrådet og
HTX i Odense
var der noget der. Det ser da meget fornuftigt ud, så vidt jeg kan se.
Helena: det er bare mødereferater
(de klikker ind på noget)
Kjeld: det var et skema ser det ud til at være noget man kunne bruge
Balder: ja
(39.51)
Kjeld: ja, men så er I vel ved at nå der til, at I skal, I har jo forskellige skoler der godt kunne bruges rent fagmæssigt, men I skal finde ud af at vælge eller hvad
Helena: jeg vil sige Odense den er jeg ved ikke
Kjeld: altså Svendborg var god nok ikke
Helena: jeg forstår bare ikke det der
Kjeld: ja, men han bor i Ringe, og skal vi have en nogenlunde fornemmelse af, hvor
.
Balder: Man kan ikke trykke på Odense
Helena: nej det er et skema over
det er det eneste vi ikke ved hvad er
Kjeld: kan man ikke komme ud på en eller anden måde eller komme tilbage til siden før?
Balder: Odense tekniske gymnasium
det er da ikke så noget
Helena: jo, men han skulle bare være god til (uforståeligt)
Kjeld: ville han kunne kom ind der?
Helena: det ved jeg ikke
Kjeld: vi ved vel ikke hvor langt han
har vi fået af vide hvor langt han er i skolen
Helena: nej det har vi ikke
Kjeld: nej, eller har vi?
Balder: der er noget Dalum HTX
Helena: der har vi været
Kjeld: I er vel nået der til, hvor I må træffe et valg, om det er Dalum HTX eller Svendborg HTX
Helena: jeg vil sige Odense HTX
Balder: den kan jeg bare ikke finde
Helena: men det står der jo der (peger på skærmen) HTX
Teknisk gymnasium må være det samme som HTX
(Balder klikker ind på en side)
(Tid: 41.44)
Helena: der har vi været
Kjeld: den har vi droppet
Balder: Ja men vi har jo ikke fundet sådan en webting
Kjeld: nej det er lidt mærkeligt det er ikke lykkes jer at komme ind på nogen hjemmeside
(eleverne klikker videre)
Helena: vejledning
OTG
Odense tekniske gymnasium
Balder: er det bare den side vi skal gemme
Helena: nej for den kan han jo ikke rigtig bruge
Kjeld: Hvis I har glemt hvad det egentlig var I blev spurgt om, hvad kan man så gøre?
Helena: Jo, men jeg ved stadigvæk godt, hvad det er vi skal
Balder: vi skal finde, tre forskellige, og så hvad ligger tættest på
Helena: det er jo også svært at finde dem
Kjeld: ja, men I har Svendborg, og nu har I været inde på Odense Tekniske Gymnasium ikke, så skal I finde en til, I skulle finde tre ikke?
Helena (læser op fra skærmen): Odense katedralskole hvad er det for noget
Odense tekniske skole det er der.
Balder: skal jeg så kopiere genvejen
Helena: nej du skal bare åbne
Kjeld: det ser fornuftigt ud, der har vi den
Nej men tekniske skole, er det det samme som teknisk gymnasium?
Helena: ja
Kjeld: det synes jeg ikke det er teknisk skole
Balder: skal jeg så kopiere?
Kjeld: nå, men det må I selv
Helena: sæt ind
(tid: 43.59)
Kjeld: fint, det er i gode til, fint. Så mangler I bare én.
(eleverne søger videre)
(Nikolai kommer tilbage fra toilettet)
Balder: vi mangler bare en nu
Nikolai: hvad fandt i så?
Kjeld: vi fandt Odense tekniske skole, det var også et teknisk gymnasium
Helena: er der ikke noget i Ringe
Balder: så skriver jeg HTX i Ringe
(der kommer et søgeresultat frem)
Helena: prøv at trykke på den der
Kjeld: nå, men læg lige mærke til I sagde det var ligegyldigt med store og små bogstaver, så I hvad der stod der? Ved at ringe, med lille r. Den tror det var telefonering, fordi du skrev med lille det er altså ikke altid ligegyldigt. I skulle havde skrevet HTX i Ringe med stort. Og så kommer der noget helt andet tror jeg.
Helena: det plejer ikke at betyde noget
(Balder skriver Ringe med stort)
Kjeld: I så der stod ved at ringe
Helena: ja, men det står der stadigvæk.
Kjeld: nå det står der stadigvæk! Nå så skal jeg ikke gøre mig klog.
Helena: der er også en tysk en der
Kjeld: det lyder helt skørt, der er måske en by i Tyskland der hedder Ringe?
Helena: nej det er fra ringenes herre
Kjeld: nå, ja selvfølgelig Men hvor er vi nu (drengene har klikket ind på en ny side)
Helena: hvor er det
Nikolai: Horsens
Kjeld: er vi kommet til Horsens nu?
(Tid 46.32)
Balder: HTX-afdeling prøv lige den (peger på skærmen)
Helena: men der står ikke noget om ringe der, jeg tror ikke der er en i Ringe
Balder: der kunne være en ringe chance (griner af ordspillet)
Kjeld: men det må vel være muligt at se et sted, hvad er der af HTXer på hele Fyn, så mange kan der vel ikke være
Helena: men jeg tror ikke der er nogen i Ringe
Kjeld: men det må man vel kunne se, hvis man finder HTX på Fyn.
(Nikolai klikker på en side, og der kommer en advarsel frem på siden)
Helena: problemer med denne side, vil kunne
.
Kjeld: sig bare OK. Det var et HTX-blad
Helena: skoleblad for nørder og (???) det lyder meget hyggeligt. Hvad er det der
Kjeld: det er vist ikke noget I kan bruge, hvordan kom I derind?
Balder: der stod HTX-bladet
Kjeld: er det der HTX'erne på Fyn?
Balder: ja eller i Ringe
Kjeld: så må I da hurtigt kunne se, i mangler kun en, vi havde Svendborg og Odense, I skal bare finde en til.
(de kigger videre på søgeresultaterne fra Fyn)
Kjeld: Er der ikke en I ikke har haft fat i endnu?
Helena: jo Dalum
Kjeld: skynd jer at se, hvad der står der
(de klikker ind på siden)
Helena: det er den samme
Balder: vi har ikke taget den
Kjeld: den vælger I så, ellers kommer vi aldrig hjem
(tid. 49:57)
Helena: Du kan bare kopiere
Nikolai: vi skal lige se på den
Helena: vi har set den
(Nikolai kopierer og sætter ind)
Balder: (læser op): hvis I har fundet tre tekniske skoler, eller hvis ikke I kunne finde frem til tre tekniske skoler
Kjeld: det har vi, vi er geniale, I er geniale. Og så?
Helena: hvor lang tid tager det her?
Kjeld: til I er færdige
Helena: hvad er det egentlig vi skal? Vi skal finde
.
Nikolai: finde hvad for en der passer bedst
Balder: hvad for en der ligger tættest på ham
Helena: så skal det være
så synes jeg det er Svendborg
Balder: Svendborg eller Odense
Helena: Svendborg eller Odense
.jeg vil næsten sige Odense eller Svendborg
Nikolai: eller den Dalum
Kjeld: Dalum ligger jo i Odense, det er en del af Odense
Balder: bare Odense
(Nikolai skriver jeg tror han skriver Dalum)
Helena: nej det synes jeg ikke, Odense
eller Svendborg
(Nikolai skriver Odense)
Kjeld: skal I alle sammen svare hver for sig? Så må I hellere blive enige
(Tid: 51:57)
Nikolai: blev vi ikke enige om Odense?
Kjeld: så må I lave en afstemning
Balder: jeg stemmer for Odense
Nikolai: det gør jeg også
Helena: så er jeg nedstemt
Kjeld: men I har en god grund, hvis I bliver spurgt ikke? (stilhed) nå I skriver Odense værsgo. Nu hænger I nemlig på den, nu kan I ikke bare krybe uden om.
I skal skrive et brev om hvorfor i anbefaler den skole. Det skal være nogenlunde seriøst ikke.
Helena: prøv at gå ind på den side, hvor den var på, så gå lige et hak tilbage. Nej nu kan vi ikke komme ind på den, jeg tror vi hellere skulle tage Svendborg. Ej vi kan ikke komme ind på den.
Nikolai: nå, med hvorfor?
Balder: fordi den ligger tæt på
Helena: den ligger tæt på, den lyder spændende, den er nok også stor fordi den ligger inde i Odense
(Helena begynder at skrive)
Helena: det var en grund så skal vi have en til
Balder: det lyder spændende,
Kjeld: det er vist meget generelt, kunne i ikke være lidt mere præcise?
(de går ind på OTG hjemmeside)
Helena: ledige stillinger
Kjeld: han søger nok ikke lærerstilling så det er nok ikke det
Helena: nej, måske skulle vi tage Svendborg. (griner)
(de klikker ind på Svendborg)
Kjeld: I skulle forklare hvorfor I ville anbefale Dalum skole (jeg tror Kjeld mener Odense) hvorfor sidder i så og kigger på Svendborg?
Balder: det var fordi på Odense der gad vi ikke
.
(55:52)
Kjeld: Nå det hjælper jo ikke noget, hvis I skulle vide noget om Dalum
Helena: Dalum? Nej det var ikke Dalum
det var Odense. Men den virker ikke.
Nikolai: siden gider ikke virke
Kjeld: nå men så må I skrive " af alle mulige grunde vi ikke kan finde frem til"
Helena: nå ja.
Kjeld: men hvorfor virker det ikke
(de kigger på siden igen)
Kjeld: det virker ikke
Så skriv
Helena: det lyder spændende
men siden virker ikke.
Kjeld: det er selvfølgelig lidt dumt, når I skal fylde en hel kasse ud, at der ikke står mere
Balder: Har I skrevet 10 12 linjer? Hvis ikke skal I gøre det før i går
Helena: Åhh.
Da vi forsøgte at få oplysningerne frem
. Mange ord! (Helena skriver)
Balder: mange tak for hjælpen
.. (læser op)
Tallerupskolen 4.a. Børnekultur. Kjeld: Rasmus, Signe og Emilie
Kjeld: Og så skal I bare køre løs - og I hjælper hinanden
Signe (til Rasmus der styrer musen): gå ind af døren - (griner af det der kommer frem på skærmen) ej hvor er den sej (læser op) skriv jeres navne - ok
Emilie: du skriver først (til Signe) så vil jeg skrive bagefter
Signe: okay - nej Rasmus du skriver først
(Rasmus skriver, så skriver Emilie, og så Signe)
Signe: skriv jeres klasse og skole (Signe skriver) og så i gang - vi går i gang
(Signe begynder at læse op)
Signe: skal vi bare læse inde i os selv?
Kjeld: ikke spørge mig - spørg hinanden
Signe (til de to andre): okay skal vi ikke bare læse inde i os selv?
Rasmus: okay (de læser)
Signe (efter 27 sek.): Har I læst færdig? (de to andre siger ikke noget)
Signe (efter 50 sek.): er du færdig? (til Emilie) (Emilie nikker)
Rasmus: Det er jeg også
Signe (læser et spørgsmål meget utydeligt op): I fortællerrummet, i atelier, I teaterrummet, eller vi ved det ikke...? Er det ikke i teaterrummet?
Rasmus: jo
Kjeld: Her er jeg nødt til at bryde ind og sige - der er altså noget vigtigt I har overset - prøv lige at læs op højt for hinanden der fra midten hvor der står...
(Tid 03.03)
Signe: her (læser op) gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her ...og hj
Kjeld: ...hører I hvad der stod?
Signe: ja... Så skal vi klikke her
Kjeld: ja det er lige det i skal, for ellers bliver det gætteri. Og hvad er det så I skal opdage?
Signe: så skal vi opdage....
Kjeld: Hvad er opgaven? Hvad skal I finde ud af?
Signe: øh hvor at hende Anne skal blive malet i hovedet
(eleverne går ind på hjemmesiden)
Signe (læser op): hvor ligger det, hvad koster det.... Vi skal finde ud af hvor man skal kunne blive malet henne
Kjeld: det kan jo være der ikke står ordet male ... måske står der noget andet... Prøv at læse det højt for hinanden, så kan det være en af jer siger - det kan måske være....
Signe (læser op): seneste nyt, hvad er Fyrtøjet?, hvor ligger det?.... Tror I ikke det er her?
Emilie : jo...Signe (klikker): hvor ligger det? så.... Ej det er bare hvor Fyrtøjet ligger. (læser igen op fra menuoversigten) Hvad koster det, åbningstider, aktiviteter!
(alle i kor): der, der er det!
Signe: Øhm (læser op) drama, teater (klikker) Der.. (læser op) I det smukke fortællerum kan du blive sminket og klædt ud af eventyrlige kostumer, der findes mange flotte kostumer til børn, (...?) derefter kan du gå på opdagelse i Tommelises fortryllende verden (...?) og danse alfedans (...?) du kan også besøge lappekonens hus(...?) og meget mere. (stopper oplæsningen) Så er det i fortællerummet
Emilie: Ja
(Tid: 4.52)
(Signe klikker tilbage til opgavesiden og klikker på svarmuligheden: fortællerrummet)
Signe: (læser op) I svarede at man kunne blive malet i fortællerummet, svaret er korrekt
(klikker videre til næste opgave)
Signe: Rikkes tur til Fyrtøjet. Skal vi læse det højt? nej det er lige meget vi kan bedst lide at læse det højt (??)
Signe (læser op): Anne kender en pige, der går på Seden Skole, hun hedder Rikke og går i 7.a, Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse. Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur, den ligger på Seden Skoles Hjemmeside. Klik her, så kommer I ind på Seden Skoles hjemmeside, her skal I finde frem til den side, hvor Rikke fortæller om turen til Fyrtøjet, find ud af hvornår hun var på turen... Rikke var på tur på fyrtøjet ...og så (peger på svarrubrikken) hvis I har fundet ud af det cykler I videre...hvis I ikke kan finde ud af det klikker I på billedet
(Signe tager musen ud af hånden på Rasmus og klikker ind på Seden skole)
Signe: elever! Hun hed Rikke (klikker på elever) Øh...
(det giver ikke noget resultat de umiddelbart ser ud til at kunne bruge)
Kjeld: Tror I hjemmesiden fylder mere end det I kan se?
Signe: næ... (klikker på bjælken og kommer længere ned af siden)
Kjeld: jo det gjorde den... Prøv at køre videre
(de kører ned af siden og pludselig siger Rasmus: der !)
Kjeld: hvad stod der der
Signe: der stod 7a. på besøg i Fyrtøjet.... Og så hed hun Rikke (klikker ind på Rikkes side)
Signe (kikker hurtigt rundt på siden og siger): den 12. december 2002 - altså den 12. december 2002... (klikker tilbage til opgavesiden og skriver svaret)
Signe: I skrev d. 12.12.02 - det var forkert (rynker brynene)
Kjeld: det er maskinen der ikke kan finde ud af det når I skriver sådan - i kan godt prøve at gå tilbage og skrive det rigtigt med ord
(Signe kan ikke finde tilbage til siden, hun prøver at skrive adressen igen - Rasmus peger på siden der ligger nederst på skærmen, men Signe overser det - så de starter helt forfra - de kommer tilbage til opgaven hvor de skal skrive en dato)
Kjeld: så prøv at lave det om, og se om den bliver mere glad når i skriver december
(Signe skriver det igen)
Kjeld: der er noget der ikke er helt rigtigt, hvad skal der efter 12. ?
Signe: så skal man skrive punkt.. nej
Kjeld: jo det er rigtigt og hvad så... Mellemrum for ellers kan maskinen ikke læse det
Signe (læser op): det var korrekt.
Signe (klikker videre til næste opgave - og det er igen hende der læser op)
Signe: Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide noget om alle de rum hun kom ind i, og hvad Rikke lavede i Fyrtøjet. Læs teksten på næste side og hjælp Anne med at huske hvilke rum de kom ind i på Fyrtøjet. ( de klikker videre til næste side)
Signe (læser op): Rikke fortæller: vi skulle arbejde med Tommelise om hvordan hun følte sig uden for, så gik vi hen i et stort lokale, hvor der sad en af medarbejderne som skulle fortælle historien om Tommelise, da den var fortalt gik vi videre ind i et andet rum, der ca. var dobbelt så stort som det andet, det var som at gå ind i eventyret Tommelise, der blom...det blomstrede inde i Tommelise, de var så store, at man selv følte man var Tommelise, man kom også ind i markmusens hus og ind i muldvarpens mørke hjem, da man var kommet ud af lokalet gik vi videre ind i et andet lokale, der fortalte de, at vi skulle snakke om, hvordan det er at blive holdt udenfor. Først skulle vi fortælle vores livshistorie på et minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie vi kender. (Signe klikker tilbage til opgavesiden)
Signe (læser op): Anne vil gerne vide, hvilke rum kan hun komme ind i? (Signe sætter hænderne til tastaturet) Det var et s... (kigger på de andre) det var et dobbelt så stort lokale... Vi kan lige gå tilbage (tager musen fra Rasmus - og klikker tilbage)
Signe: så gik vi videre til et stort lokale - ok. Stort lokale (skriver det på opgavesiden)
Rasmus (har taget musen): her? (implicit, kan jeg klikke videre?)
Signe: nej - Der var flere lokaler Rasmus. (klikker tilbage til siden hvor Rikke fortæller) Til et andet lokale - ca. dobbelt så stort som det andet (klikker tilbage til opgavesiden og skriver) (tilbage til Rikkes side) og så gik vi videre til et andet lokale. (tilbage og skrive) og så et andet lokale. Så var der ikke andre lokaler...
(Tid 13.25)
(Kjeld hvisker noget jeg ikke kan høre - måske noget med at de mangler noget)
(De klikker tilbage på siden og undersøger opgaven i gang til)
Emilie: (meget forsigtigt og lavt) hvad med det lokale Tommelise var i?
Rasmus: nå ja
(Signe læser lavt noget op fra siden)
Kjeld (hvisker): prøv lige under billedet
(Rasmus peger)
Signe (læser op): der var blomster inde i Tommelise .. markmusen ! (Signe klikker tilbage til opgavesiden - og skriver)
Signe: hvad var det (uforståeligt) (Rasmus svarer også uforståeligt) (Tid 14.09)
Signe: Nej - altså... de var også i muldvarpens mørke hjem (vender tilbage og skriver) ...også ... Her først skulle vi fortælle vores livs historie vores livshistorie - hvad skulle de... de skulle...øh (skriver) De skulle fortælle deres livshistorie.
Emilie: så skal du klikke jo (Signe Klikker)
Signe (læser op): Rikke og hendes klassekammerater skulle fortælle en pinlig historie da de var på Fyrtøjet, prøv at se om i kan finde på eller huske en pinlig historie - i skal fylde feltet helt ud. - Okay er der nogle af jer der kan en helt vild pinlig historie? - Kan du en Rasmus? sikker? så kan vi skrive...(tænker) Nå jo (griner)
Emilie: hvad
Signe: nej det er ikke noget
Emilie: ej vi skal skrive en pinlig historie
Signe: Ja (sætter hænderne til tastaturet) Hvad skal det være - det ville næsten være sjovest hvis det var en vi selv havde oplevet.
Emilie: skal vi skrive en vi selv havde oplevet, eller skal vi bare skrive....
Signe: ...altså der står her at - prøv og se om I kan finde på eller huske en pinlig historie
Emilie: Nårh
Signe: Er der ikke nogen fra klassen der har prøvet et eller andet pinligt? Er der ikke en fra klassen der har prøvet at glemme sin taske eller sådan noget.
Emilie: der er mange der har prøvet at glemme sin gymnastiktaske....
Signe:...nårh ja, med det er noget andet
Emilie:... eller madpakke. Vi kan måske prøve at skrive om Sofie (??)
Signe: nej
Emilie: hvem kan vi så skrive...
Signe: Øhm - Jo jeg har faktisk engang prøvet at gå i svømmehallen og så glemme min badedragt (fniser)... Men altså så kan det være...øhm
Emilie: det kunne ellers være hurtigt (??) at finde på en
Signe: Jo skal vi så ikke bare finde på en? Hvad kan det være for en?
Emilie: Øh... en med at en eller anden taber sine bukser
Signe: Nej det har jeg altså engang prøvet... jeg har engang prøvet at spille fodboldkamp, og så var jeg ved at tabe mine bukser
Emilie: tabte du dem?
Signe: Nej...Øv... Okay en der taber sine bukser (begynder at skrive) Dengang Rasmus tabte sine bukser (Rasmus i baggrunden: nej ikke mig) Nå øv. Nej okay øhm. Ej var der ikke en eller anden pinlig historie fra da vi var i Fyrtøjet?
Rasmus: Fyrtøjet?
Signe: Jo det har vi da. Det var en pige der skulle ind i (uforståeligt) Nej det var ikke pinligt. Øhm nej det ikke særligt pinligt. Øhm okay så skriver vi, så skriver vi. Jo jeg har engang set en nede i svømmehallen der havde glemt at tage sine badebukser på (hvisker nærmest de sidste ord) ... vistnok
Emilie: okay det skriver vi
Signe: Okay... Nej! En der sprang ud fra tremeter vippen og så tabte han sine badebukser. (begynder at skrive) ...I svømmehallen og ...
Emilie: og skulle ud at bade
Signe: og skulle ... Nej jeg skulle prøve 3 meter vippen... nej 5 meter vippen
Rasmus: nej 8 meter vippen
Signe: orh (griner)
Emilie: eller 10 meter vippen
Signe: Skal vi sige 5 eller 10 ?
Emilie: 10
Signe: årh ja - så kommer den også bare lige til at fylde lidt mere
Emilie: når (??) er oppe på den der, og så har hun en bikini på, og så....
Signe (læser op- og skriver): Anonym var i svømmehallen og skulle prøve 10 meter vippen, der var lang kø og da det blev anonyms tur ... Øh
Emilie: ej du kan også skrive anonyms tur til at prøve
Signe: da det endelig blev anonyms tur... til at prøve (skriver et stykke tid uden at læse op) springe og anonym tabte sine....
Rasmus: ...badebukser
Signe: ja men hvad nu hvis det er en pige... Skal vi ikke skrive badebukser streg bikini?
Rasmus: okay
Signe (skriver igen): streg bikini. Ok er der ikke - nej men prøv at se her vi har faktisk udfyldt det. (skriver lidt mere uden at læse op) Det er en hjemmelavet historie ok.
Signe: Tak for hjælpen vi er glade for at I har hjulpet os hilsen Jeppe og Kjeld
Tallerupskolen, 4. klasse, Annemette, Fie og Thor
Annemette (læser op): Tak fordi i vil deltage med venlig hilsen Kjeld Kjertmann og Jeppe Bundsgaard. Gå ind ad døren.
Jeppe: Så skal I det
Annemette (læser op): Skriv jeres navne... Skal vi...?
Fie: Ja vi skriver bare alle vores Øh...(læser op) skriv...
Annemette: Hvem skal først? Annemette, Fie, Thor...derinde der havde hun skrevet Annemette, Thor, Fie... Nej Thor, Fie Nej Annemette, Thor, Fie - lyder det bedst, eller Annemette, Fie, Thor?
Fie: det hedder Annesofie... Annemette, Annesofie, Thor
Fie: Er det i orden Thor?
Thor: ja, Ja det er i orden
(Annemette begynder at skrive)
Thor: (lidt forsigtigt) Måske skal vi vente lidt til han kommer, manden?
Annemette Nej, nej fordi at vi måtte jo selv for ham
Annemette: Annemette - vi gør sådan der, og så er det Annesofie (skubber tastaturet over mod Fie) Vil du selv skrive det? (henvendt til Thor)
Thor: det er da ingen grund til...
Annemette: ej jeg er glad... er du ikke også glad at du er kommet med? Han filmer jo det vi laver (peger op imod kameraet) Så er det dig, så er det Thor...
(kigger op på Jeppe, der nu er kommet tilbage) Altså vi skriver vores navne alle sammen.
Jeppe: Det er fint. Og jeg sidder her ved siden af, og lytter på hvad I laver, det kan også godt være, at jeg stiller jer nogle spørgsmål, om hvad det er i gør og sådan noget, og vi optager det jo på video, men...
Fie (læser op): Skriv jeres klasse og skole her
AM: (Tager tastaturet og begynder at skrive) Tallerupskolen 4.b... Så gå i gang (klikker og kommer ind på en ny side)
Fie (læser op): Anne skal på børnekul... kultur...
AM (læser op): børnekulturhuset. I Odense ligger børnekulturhuset Fyrtøjet, Anne skal derind. Men...man kan lave mange forskellige aktiviteter i Fyrtøjet, Anne vil gerne males i ansigtet, så hun kan spille teater. Klik ind på Fyrtøjets hjemmeside. Hjælp Anne med at finde ud af hvor Fyrtøjet kan blive malet i ansigtet, så hun kan spille teater. Har I fundet ud af hvor....neej, det er først til sidst ikke også? (kigger på Jeppe)
Jeppe: Altså I skal se om I kan finde ud af det, uden at få mig til at...
AM (læser op igen): Har I fundet ud af ... så klik på... Det er først til sidst, så trykker vi derind...
(eleverne kommer ind på børnekulturhusets hjemmeside)
Fie (læser op, med en finger på skærmen): ved at.... hvor ligger det?, Hvad koster det?, Åbningstider, Aktiviteter øhm...
Annemette (fjerner Fies finger): Ej prøv lige at vent, jeg skal lige se hvad der står, er der noget der ka.... Skal vi prøve at søge ? Søg... Se sidste nyheder, det hjælper jo ikke...
Fie (læser op igen): hvad er Fyrtøjet?.... Eller hvor ligger det....(bliver afbrudt af AM)
AM: Skal vi lige prøve at se ... Hvad er Fyrtøjet
Fie (læser op): Fyrtøjet (læser lydløst)
AM: (henvendt til Thor): Du må også godt læse....
(Tid: 3:24)
Fie: prøv at trykke på den (de kommer ind på en ny side) ej det er måske ikke lige...
AM: Nå, men skal vi prøve at søge... malet og sådan noget?
Fie: malested...
AM: sted?
Fie: Malsted
AM: Anne skal males... Vi prøver lige at minimere... (gør kulturhusets hjemmeside, mindre, så siden med opgaver kommer frem bagved, klikker ind på den)
AM: (kigger på spørgsmålet)... hvor hun vil male henne... (går tilbage til kulturhusets hjemmeside... Og skriver i søgefunktionen) malet
(der kommer ingen søgeresultater)
(Fie prøver også at skrive der kommer igen ingen resultater)
AM: det kan man jo heller ikke rigtig søge sådan noget...
(eleverne kigger igen på menuoversigten på siden)
Thor (meget lavt): Drama ...
Fie: Hey billedforsøg...
AM: (har hørt Thor): Drama, det kan være sådan noget
(de klikker på drama)
AM (læser op): børnene ud... der står nogle tidspunkter 9 - Øh alle sammen levende forestillinger i øjeblikket Tommelise.... Der står ikke noget om at blive malet.
AM (kigger igen på menuoversigten - og læser): Kontakt Fyrtøjet (klikker og kommer frem til en side med mulighed for at skrive en mail til Fyrtøjet - eleverne ser ikke ud til at kunne bruge det til noget)
(Tid 5:17)
(AM får en ny ide): Teater ! (i betydningen skal vi søge på det?)
Fie: skal vi prøve det
Thor: ja det prøver vi
(AM klikker ved en fejltagelse tilbage til opgavesiden, men finder hurtigt frem til børnekulturhusets side igen, men nu er de lidt i tvivl om hvor de skal hen på siden)
Fie: vi gik ind på....
Thor: teater
Fie: teater ja...
AM: nej, kon...kontakt Fyrtøjet eller sådan noget, nej det var ikke det
Fie: Nej skoletjenesten var vi inde på - drama
Thor: nej, men det, det var ikke....
AM: Nej det var der vi ikke fandt noget...
Thor: Og så prøvede vi på at søge efter...
AM: .... nå ja, teater
(Fie prøver at søge på teater, men kan ikke stave til det, derfor kommer ingen resultater)
Fie: Kan du skrive til teater
AM: teater.... (der kommer resultat)
Fie: Klik her for at læse hele nyheden
AM: (læser vist overskriften inde i sig selv): Øh... det var ikke det vi skulle
Fie: prøv at gå ind på K...(uforståeligt)
Thor: Ej det ved jeg ikke
AM: Vi kan prøve (klikker ind på en ny side) Historiefortælling (læser op) fælles kursus til personer som arbejder med børn og unge, underviser er Pia pims som har arbejdet med det i ca. 20 år. Undervisningen tager udgangspunkt i f.eks. spørgsmål..... (fortsætter med at læse hele kursusbeskrivelsen op)
Fie (afbryder): prøv at gå ind på aktiviteter
AM: nå ja male...(implicit: det er jo en aktivitet)
Fie: der står musik, billede..at..tel..rier
Thor: Ja det er mærkeligt (ordet)
(AM klikker på billedatelier): Jo det ligner noget (læser inde i sig selv) nej det er sådan noget man kan lave
Fie: men det kan jo være der er noget ved billeder, prøv at tryk på billeder
AM: nej der har vi været
Fie: Nå, Dramatik...teater (AM klikker på teater)
AM: Der! (der kommer nogle billeder frem på skærmen med børn der bliver malet
Fie: der kan man i hvert fald blive malet
AM (læser op): I det smukke fortællerum....fortællerum ... skal vi læse det hele op inden vi går ud og skriver det? (kigger på Thor)
(Tid 8:45)
Thor: nej det tro jeg ikke
Fie: Hvor skal vi da skrive det
AM: Der er sådan en, hvor man kan skrive det....Nej, jeg tror det er bedre vi lige.... (læser op - meget hurtigt) I det smukke ... kan du blive sminket og klædt ud, der findes mange flotte kostumer...
Fie: nu vil jeg læse? (læser op) Herefter kan du gå på opdagelse i Tommelises fortryllende verden prøv mu..mul... nej jeg kan ikke lige det der
Thor: muldvarpens
Fie: muldvarpens lide (?) tunnel kravler ind i ørkenstræk... nej jeg kan ikke lige udtale det der...
AM: (utålmodig) Nej, men det der, det er sådan noget med... (Fie fortsætter med at læse op)
AM: Det har vi prøvet alt det der... (Fie fortsætter stadig med at læse op - men så klikker AM ind på spørgsmålssiden)
AM: og så Fortællerummet... (Klikker på det rigtige svar. og kommer frem til en side, som de læser hver især, og går hurtigt videre til en ny opgave)
AM (læser op): Anne kender en pige.... Vil du læse lidt Thor?
Thor: JA det kan jeg godt...(læser op) Anne kender en pige der går på ØH.. Seden skole, hun hedder Rikke og går i 7. a, øh, Rikke har også været en tur i fyrtøjet med sin klasse, Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur. Den ligger på Seden skoles hjemmeside - Klik her så kan du komme ind på hjemmesiden... øh Seden skoles hjemmeside, find frem til den side, hvor Rikke fortæller om sin tur til fyrtøjet, find ud af hvornår det var hun var på tur.
AM: Ok vi prøver - det var der (klikker) Så skulle vi finde ud af, hvornår hun har været af sted
(tid 10:55)
Fie: Det bliver nok måske et lidt svært problem
(de kommer ind på Seden skoles hjemmeside)
Fie: okay - sej hjemmeside
AM: nu skal vi lige...prøv... vi skulle finde ud af... elever (læser op fra skærmen)
(de kigger lidt rundt på siden)
Fie: der står elever i...
AM: nej det er jo i 7. (de kigger videre ned af siden)
Fie: Klik her...altså billeder fra... nej det er ikke noget
AM: det er en meget underlig hjemmeside de måske har her
Fie: Øhm..bestyrelse, elever, historie... Prøv at gå ind på historie
Thor: (pludselig peger Thor et helt andet sted på siden )
AM: ja der (de kommer ind på 7as hjemmeside)
Thor: Rikke hun var der
Fie: Hun Rikke ikke også
Thor: Jo - det gjorde hun (de klikker ind på Rikkes hjemmeside)
AM: (læser op) Fyrtøjet
Thor: Min tur til Fyrtøjet, tror jeg vi skal gå ind under
(AM klikker på min tur til Fyrtøjet)
AM: Nej prøv lige at vent lidt Tommelise (klikker ind på en side om Tommelise)
(12:26)
Fie: Jeg tror vi skal ind på min tur til
(AM Klikker ind på siden igen)
Fie: okay, (læser op) Fyrtøjet et kult...kultur....
Thor (afbryder): det står der (peger på skærmen)
Fie (Thor med på kor): D. 12. dec. 2002 7.a på Seden skole af sted til Fyrtøjet inde i Odense.
Fie: (Læser hele beskrivelsen fra Rikkes tur til Fyrtøjet op)
(AM klikker tilbage til opgavesiden)
AM (skimmer siden): Find ud af hvornår Rikke var...
Thor: det var den 12. december
AM (går tilbage til Rikkes side): Det var d. 12. december 2002
(går tilbage til opgavesiden)
Fie: (læser op) Rikke var på tur til Fyrtøjet den... så skriver vi bare d 12. ... i december
AM: Det er den 8. måned ? (kigger på Thor) ... Nej
Thor: Det er den 12. måned
AM: skriv i tolvtende ...var det ikke det?
Thor: jo det var det... 02
Jeppe: Inden i sender det vil jeg godt lige spørge, hvorfor læste I hele den tekst for så vidt jeg kunne høre på jer alle tre, så vidste I jo godt hvad svaret på spørgsmålet var
AM: det ved jeg heller ikke...
Jeppe: I ved ikke hvorfor i læste den
Fie: nej måske også bare for at få lidt mere at vide om...
AM: også hvis der var et eller andet, at hun sagde at... ja
(tid 16:09)
(eleverne kigger videre på skærmen)
Fie: Der står, hvis I har fundet ud af det, så cykler(?) i videre, så cykler (?) vi videre. Okay, I skrev at 7a. var på tur den 12.12 det var forkert
Jeppe: Nej, det var rigtigt, det er computeren der ikke kan finde ud af det, eller mig der ikke kan finde ud af at få computeren til at gøre det rigtigt. For det står der jo bagefter, 12. dec.02
AM: Okay. Det kan være fordi vi skrev med tal.
Jeppe: Ja nemlig, men det skal den selvfølgelig kunne regne ud.
( Fie peger på skærmen)
AM: Nej men det var rigtigt Fie, det var jo fordi vi skrev d. 12.12.02, det var fordi det var hurtigere, vi kunne også have skrevet den 12. december 2002 - men det VAR rigtigt.
Fie: så skal vi bare klikke på billedet
AM (læser op): Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet. Læs teksten på næste side, hjælp Anne med at huske hvilket rum man kan komme ind i på Fyrtøjet.
(læser lidt af teksten op igen mens hun peger på skærmen) Hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet
(tid: 17.22)
Fie: Ok
(AM klikker ind på siden)
AM: prøv at vent lidt, det var...vi skulle finde ud af hvad rummene var
(De kigger på siden)
AM: Her - (læser op) så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en medarbejder som skulle fortælle historien om Tommelise... Et stort lokale (løfter skuldrene spørgende) Da den var fortalt gik vi videre i et andet rum, der ca. var dobbelt så stort som det andet....
Fie (tager over): ...det blomstrede inde i Tommelise....
(AM forsøger at finde spørgsmålssiden frem, det lykkedes med lidt hjælp fra Jeppe)
Fie (læser op): Anne læser noget af det Rikke skrev, hun vil gerne vide om alle de rum man kan komme ind i, og om hvad Rikke lavede på Fyrtøjet. Læs teksten på næste side, hjælp Anne med at huske hvilket rum man kan komme ind i på Fyrtøjet.
AM: Ok, (går ind på siden igen)
Fie: Ok, så vil hun altså have vi skal læse teksten, sådan som jeg forstår det
AM: (rykker rundt med musen på siden) prøv lige, jeg skal lige se om der står noget nede på siden...
Thor: Hun starter i hvert fald uden for
Fie og AM (læser op i kor): så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en medarbejder....(stopper oplæsningen) Et stort lokale.... (læser op) som skulle fortælle historien om Tommelise. Da hun havde fortalt videre gik vi ind i et andet rum (bemærk: hun læser ikke de samme ord som sidst - se højere oppe på siden - det går stærkt, derfor konstruerer hun evt. selv teksten som hun husker den)... der ca. var dobbelt så stort som det andet....Det har vi jo også været igennem, det var der, først kommer vi ind, så fortæller hun historien, så skal vi ind, så skal vi finde ud af hvad vi skal være og så noget... Altså stort lokale og dobbelt så stort
Fie: (Peger på Thor) Husker du på dobbelt så stort?
Thor: Okay
AM: (læser op): Da var blomster inde i Tommelise, de var større så man selv følte man var Tommelises størrelse. Da jeg kom ind i markmusens hus, muldvarpens mørke hjørne, da man var kommet ud af lokalet gik man videre i et andet lokale. Der fortalte mens hun snakkede om... (stopper oplæsningen) Andet lokale. Altså (peger på Fie) stort lokale (peger på Thor) dobbelt så stort (peger på sig selv) andet lokale.
(fortsætter oplæsningen) først skulle vi fortælle vores livshistorie på et minut, derefter skulle vi fortælle en (?? det kan jeg ikke høre)
Fie: Det stod der jo også på den anden den gang vi læste
AM: ja - stort rum, dobbelt så stort og et andet rum (peger rundt)
Thor: ja og så øh...
(Pigerne snakker hen over ham - klikker hen til spørgsmålssiden)
Thor: øhm jamen hvad med markmusen..
Fie (afbryder): Nå. (læser op) Hvilke rum kan hun komme ind i, og hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet. Klik på billedet når I har svaret.
AM: Hvilken rum kunne hun komme ind i? Altså (begynder at skrive) stort rum ..s t o r t nej ....
Fie: s t o r...
AM: r t
Fie: s t o r s t (prøvende frem for sig)
AM (til Jeppe): hvad gør det hvis vi ikke har stavet rigtigt
Jeppe: det gør ikke noget
(Tid: 20.39)
AM: dobbelt så stort rum (skriver)... Og et andet rum (løfter spørgende skuldrene)
Thor (stammende): Hvad med det rum der med, med muldvarpens rum?
AM og Fie: Jo
AM: Kan man godt sige tilbage, må man godt gå tilbage og kigge?
Jeppe: Så skal du nok kopiere det I har skrevet, og sætte det ind igen når I kommer tilbage
(AM går i gang med at kopiere)
Fie: Vi skal lige skrive det hele Anne Mette
AM: Nå ja, an..det rum
Fie: Du skal lige markere det før du kan kopiere
AM: Nå ja (kopiere og går tilbage til siden hvor de kan læse om rummene)
AM (læser op): der blomster (?) var så stor at man følte sig man var Tommelise, man kom op i markmusens hus og muldvarpens mørke hjem. Det er jo ikke rum
Thor: Nej det er ikke
AM: det er jo inde i den store, dobbelt så store
Fie (tænker højt): markmus og...
AM: det er det fordi vi var jo også inde i det
Fie: jo jeg tror også at det er det
(de går tilbage til svar siden - og sætter de kopierede svar ind)
(Tid: 22.44)
AM: (Læser op): Hvad Rikke lavede i Fyrtøjet. Skal vi så bare gøre det samme igen og gå ind og kigge på det? (henvendt til Jeppe)
Jeppe: Det kan I godt, men nu har I kopieret det, så det behøves I ikke igen.
AM: Okay
Fie: Først skulle...
AM: (afbryder): Nej vi skulle have armene...
Fie: Nej der står her...
AM: Nej først så skulle de fortælle...
Fie: (læser op)....Vores historie på et minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie....
AM (læser op): Først skulle vi fortælle vores liv... historie... vores liv.. historie på et minut. Det starter vi med (begynder at skrive) Er der nogle af jer der vil prøve at skrive lidt?
Fie: jeg vil gerne
AM: vil du også Thor
Thor: ja
AM: du må godt prøve lidt nu (peger på Thor)
(Thor skriver)
Thor: Er det vi... skal vi ikke skrive de
AM: nej for hun fortæller det jo selv
Fie: så skulle de... Jo vi skriver bare først skulle de
(Tid: 24.22)
AM: Nej...Okay
Thor: Først skulle de øhm..
AM: fortælle
(Thor skriver færdigt - nu vil eleverne igen gå tilbage til Rikkes side, men Jeppe fortæller dem, at det ikke kan lade sig gøre at kopiere mere, derfor skal de bare prøve at huske, hvad det var)
AM: (Skriver) Først skulle de fortælle om ....
Fie: om deres livs på et minut
AM (til Jeppe): forkortelse af minut det er mi ikke også
Jeppe: jo
Thor (kigger på skærmen): nej er det ikke min?
Jeppe: nårh hvis man skal forkorte det? Jo min.
(pigerne skændes lidt om, der skal stå 1 eller et minut)
(Eleverne kan ikke rigtig huske mere, og får lov af Jeppe til at gå videre til næste opgave)
Fie (læser op - første passage kan jeg ikke høre): ... en pinlig historie
AM: Skal vi skrive sådan en egen en ... vi selv har oplevet?
Jeppe: det står der da, gør der ikke
AM: er der en af jer der har oplevet en pinlig historie?
Thor: Øøh, jeg tror jeg skal tænke...
(tid 37:34)
Fie: Jo den gang Anders pruttede på...Ej (slår grinende ud med armene)
Thor: Ej jeg har prøvet noget pinligt noget....
Fie: hvad er det
Thor: Øhh (tager hænderne op for hovet i flovhed - er stille men samler sig tydeligvis mod til at fortælle)
AM: tør du sige den? Er den pinlig?
Thor: ja, jeg synes den er for pinlig.
Jeppe: I kan også bare finde på en.
Fie: okay.
AM (Skriver): Da.... skal vi kalde os jeg? (henvendt til Jeppe)
Jeppe: Nu skal I ikke spørge mig om mere
Fie (er kommet i tanke om en historie): Vi kan også... det er i hvert fald noget jeg ikke har fortalt i skolen i hvert fald, hvor jeg gik i søvne og så kom jeg ind på toilettet og så tissede jeg (meget lavt)
AM: Nå ja...
Fie: Så troede min mor det regnede, så gik hun ud på toilettet
AM: Skal vi skrive det?
Thor: JA det kan vi godt
AM: Prøv at vent lidt... (Læser op) prøv om I kan... nu skal vi lige se ....
(Tid: 29.06)
Fie: Da jeg...
AM: (skriver): Da vi...da jeg
Thor: (lidt nervøst) vi behøver ikke at skrive navne på...
Fie: Må jeg prøve at skrive lidt? (skriver) Da jeg gik i søvne, gik jeg på WC ... jeg skriver bare WC øhm, da jeg gik i søvne gik jeg ind på WC..
AM: ...hvor jeg tissede
AM (læser op hvad Fie har skrevet: Da jeg gik i søvne, gik jeg ind på WC'et hvor jeg tissede
Fie: ..og så skriver du (til AM)
AM: Hvad? (skal jeg skrive)
Fie (siger hvad AM skal skrive, AM skriver): og...min...mor... troede. t r o d e.
(AM staver forkert)
Fie: det har altså ikke noget med S at gøre....
AM (griner): nej, hvor er jeg dum... Troede at
Fie: ... at det regnede ... og så gik hun på toilettet og der så hun det var mig
AM: Heldigvis skulle hun tisse, og så så hun det var dig - skal jeg skrive det? Hel...dig.. hvis er det med h?
Fie: nej v i s bare
(AM skriver sætningen færdig)
AM: skal vi fylde det hele ud?
Jeppe: nej, hvis I er færdige der, så er det godt nok
(eleverne går videre til næste side)
Fie: (læser op): tak for hjælpen vi er glade for....
AM: Ej - det var sjovt (klapper i hænderne)
Jeppe: var det sjovt? - det var dejligt
Slut
Agedrup skole 8. b. Udd.valg. Kjeld: Kristoffer, Camilla og David
(Endnu en gang har jeg haft svært ved at høre alle detaljer - nogle steder har jeg skrevet (uforståeligt) fordi jeg slet ikke ved, hvad de siger, andre steder har jeg med (?) efter sætningen markeret, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det er korrekt forstået - håber I kan bruge transskriptionen alligevel - det giver altså nogle huller i forståelsen af optagelsen)
Start:
(Eleverne går ind på siden, Kristoffer styrer musen, de læser hver især, hvad der står (lydløst) Så kommer de frem til siden hvor de skal skrive, navn, skole og klasse. - Det gør Kristoffer også)
Camilla: Man skal altid skrive sig selv til sidst... Nej det er lige meget.
David: hey jeg er også med.... Og hvis der skal være punktum i 8.b skal det være B med stort (sagt med en form for intern ironi?)
David (læser op fra skærmen): det er godt, og så i gang!
(Eleverne klikker videre og læser igen lydløst hver især) (Kristoffer ruller ned af skærmen - for at kunne læse videre)
David: Hey! så langt nåede jeg ikke
Kristoffer: nå okay. (ruller op ad siden igen) (de læser videre)
(Efter at have læst klikker de ind på en ny side -)
Kristoffer: hvor meget skal vi læse så?
Camilla: det ved vi ikke
Kristoffer: lad os prøve HTX først så, teknisk gymnasium
David: skal vi så bare læse alt det der?
Camilla: ville det ikke være nemmere at side og læse det højt?
(ingen svarer - og eleverne læser hver især lydløst)
Kjeld: (kommer ind i lokalet) Jeg sætter mig bare og lytter til hvad I gør, og hvis I går helt i stå, så kan jeg svare på noget.
Kristoffer: har I læst
Camilla og David: nej
(Tid: 3.52)
David (er nu blevet færdig med at læse - Det er ikke tydeligt om Camilla er færdig, og hun bliver ikke spurgt): Okay den kunne man sådan set godt - teknologi og elektronik det er jo inde... (uforståeligt)
(jeg har svært ved at høre hvad eleverne siger, men så vidt jeg kan forstå læser de forskellige mulige uddannelser op; receptionist, håndværker, service tekniker, elektriker, etc. - de skal evt. vælge en? )
David: hey prøv lige at vent (Kristoffer er ved at gå videre på siden, David er ikke færdig med at læse)
(Pause)
David: Okay (de klikker videre)
(David siger noget, men det er fuldstændigt uforståeligt for mig)
Kristoffer: jeg vil nok sige at den der teknisk skole lyder bedst
David: ja den første var også okay, men toeren ...teknisk skole var nok den bedste
Kristoffer: Der der?
David: ja
š
(klikker ind på en side hvor de skal udfylde noget)
Kristoffer (skriver): Teknisk skole....
David: det kan også være... altså efter den videregående uddannelse, hvad for en var det der stod der?
Kristoffer: det var... Øh orh
David: det er kærlighed (???) til begge to det her
Kristoffer: nej (uforståeligt) uddannelse til et gymnasium (skriver videre)
(Tid: 06.26)
Camilla: ikke elektriger - (Jeppe: hvad er der sket med den?) Camilla: det er elektriker.... ker
David: er det ikke med c?
Camilla: Nej det er med k
David: på engelsk er det
Camilla: wohw (ironisk)
Kristoffer (klikker tilbage på den forrige side - for at tjekke noget(?) - og vender så tilbage til siden hvor han skriver videre.)
David: fordi man kan specialisere sig inden for (jeg er ikke helt sikker på denne formulering, da han mumler)
David: skal vi sætte kommaer og sådan noget?
Kjeld: det er ikke det vigtigste, det vigtigste er at der står, hvad der står. I skal ikke sidde og bruge en halv time på at sætte komma. - Men man bliver ikke straffet hvis man sætter nogle rigtige kommaer.
David: så kopierer vi det lige, det vil jeg også gerne sige
Camilla: det vil jeg også gerne, der skal bare lige være et komma der (peger på skærmen)
David: hvor?
Camilla: elektriker der
(David kopiere teksten, som Kristoffer har skrevet og sætter den ind de to steder, hvor Camilla og han selv skal svarer)
Kjeld: I svarede ret ens?
David: ja vi mener det samme
(tid: 08.29)
David: og så videre (klikker videre til en ny side) Okay vi er i... hjælp
(eleverne læser lydløst hver især)
(Kristoffer tager musen og begynder at skrive - er færdig med at læse før de andre. Han siger frem for sig selv: nej det kan man ikke - og skriver nok også dette som svar)
David (der ser hvad Kristoffer skriver): Kan man ikke det?
Kristoffer: nej det mener jeg ikke (tager musen og klikker ind på den side hvor de kan finde svarerne)
Kristoffer (læser meget lavt op): ... og derfor ikke adgang til universitetet
David: ok (klikker tilbage på siden med spørgsmål, læser næste spørgsmål og siger): hvad fanden var det nu? Vi har læst meget, det skulle i hvert fald bare være spændende...
Kristoffer: ja det skulle være spændende - og det skulle være noget med elektriker...
David: han var skoletræt
Camilla: ja
David (til Jans stavning af ord): det er med r
Camilla: det er også med å
David: altså får ikke skovl (?)....
Kristoffer: sådan her, så gør jeg sådan (jeg ved ikke hvad og hvordan han retter)
David: det er helt i orden, jeg vil ikke rette på dig så (griner)
(David og Camilla griner af noget Kristoffer skriver - enten stavningen eller indholdet)
Kristoffer: det går jo kanon det her... (er færdig med at skrive) tilfreds?
Camilla: ja
David: det er kraftedeme godt
Camilla: ja der skal lige være et punktum...
(de læser næste spørgsmål)
David: ja det kan han jo lave... for han kan specialisere sig i elektriker... og du skal lige skrive hvad han gerne vil være (??)
(Tid: 11.03)
(Kristoffer skriver)
David: og så skal vi diskutere
Kristoffer: bla, bla, bla teknisk skole (griner) og så sætter vi det ind
(de sætter et stykke tekst ind i besvarelsesrubrikken)
David: med komma
Camilla: og med stort
(11.19)
David: (uforståeligt)
(klikker ned ad siden)
Kristoffer: Så vil han gå på HTX
David: så er vi ikke nogen god rådgiver
(de to andre griner)
David: Det tekniske gymnasium...Så skal vi bare lige gå ind og finde ud af, hvad for et teknisk der ligger tæt... tæt... tættest på banegården
Camilla: (uforståeligt)
(de klikker ind på Google for at søge)
David: så skriv øh...
Kristoffer: gymnasium (begynder at skrive)
David: det var tekniske gymnasium var det ikke?
Kjeld: hvad er forkortelsen?
Kristoffer: HTX
Kjeld: ja det er godt nok
David: er det tekniske gymnasium?
Kristoffer: ja
(eleverne får et søgeresultat frem)
(tid: 12.44)
(Kristoffer peger på skærmen, og David klikker dem ind på en side)
David: orh
Kjeld: du skrev ikke Fyn vel?
David: nej
Kjeld: det er nok smart ellers får I alle HTXer i Vesteuropa
Camilla: skal vi ikke skrive HTX, Ringe så finder vi det måske?
(Kristoffer søger på HTX Ringe - og der kommer endnu en liste med søgeresultater frem på skærmen)
David (om et af resultaterne): hold kæft det er langt væk
Kristoffer: der var så et på Sjælland der...
Kjeld: det er noget med at ringe op på telefonen står der
Kristoffer: ja - det kan vi ikke rigtig bruge til noget. Skal vi ikke bare tage Fyn?
(Kristoffer skriver HTX Fyn - og et nyt søgeresultat kommer frem)
David: Østfyn... hvad er Ringe? Det er Midtfyn, hey det er fordi der er Midtfyns festival . Så hedder det ikke Øst, Vestfyns er bedst
Camilla: ... det er, det ligger sgu da ikke i midten af Odense
David: Ringe det er sgu da i midten af Fyn
Camilla: neej
David: Hvorfor tror du så det hedder Midtfyns festival?
Camilla: ja... Odense er sgu da mere midten end Ringe
David: Odense det ligger sgu da ikke i midten det ligger...
Kristoffer: hvad for en skal vi tage?
David: tekniske skoler på Fyn, og så kan man sikkert søge videre (klikker)
David (læser op): Dalum tekniske skole, Odense Tekniske skole, så skal vi have fat i et geografikort (?) Svendborg tekniske gymnasium
Camilla (nærmest til sig selv): hov der har min far arbejdet
Kristoffer: nej, men altså det skulle bare være et sted på Fyn
David: jamen det skulle være det der lå tættest på ham... Han kan sgu tage til Dalum (griner)
Kjeld: ved I hvor Dalum ligger?
David: Dalum , neej det ligger omkring Odense
Kjeld: den sydlige del af Odense
David: gør det, så ligger det sgu tæt på Ringe - eller
Kjeld: altså det ligger i Odense området, det er ikke uden for selve Odense området
David: er Dalum det - hey så må det være Dalum
Kristoffer: Svendborg!
David: Svendborg det ligger helt nede ved...
Camilla: Ringe og Svendborg ligger altså tæt på hinanden
Kristoffer: prøv lige at gå ind på (uforståeligt) igen (David klikker ind på siden med spørgsmål)
David (læser op): Det ligger mellem Svendborg og Odense
Kristoffer: ja så Svendborg det må vel også være sådan rimelig tæt på
Camilla: mmm (ja)
David: Sgu da ikke hvis... prøv at se her (tager et kladdehæfte frem)
Kristoffer: Ja, ja, ja, ha, ha
David: Ja men Odense og Svendborg det ligger kraftedeme langt fra hinanden
Camilla: det gør det altså ikke
David: Jo for når jeg kører til fodbold og skal ned og spille der, så tager det bare en halv krig at køre derned
Camilla: ej så lang tid er det sgu da ikke, jeg kører da også tit derned
David: det tager halvtreds minutter
Camilla: ja - det er også fra Odense til Ringe
David: hey det her er logik for burhøns - prøv at se her (tager kladdehæftet frem igen) hvis du har ... har vi ikke et eller andet en ting til at skrive med? (finder en blyant) Prøv nu at se her, I er jo ikke dumme vel - Her har vi Fyn (tegner en cirkel på papiret)
Camilla: du bruger en andens hæfte
David: Ej, her har vi Fyn - Så ligger Odense her (tegner en prik næsten øverst i cirklen) og Svendborg ligger her (tegner en prik næsten nederst på siden) Så ligger Ringe her (tegner en plet midt i mellem de to andre)
Camilla: Svendborg ligger helt ude ved vandet
David: Ja oh undskyld (lidt sarkastisk - rykker pletten helt ud til kanten af pletten) og Dalum ligger syd for Odense så må Dalum ligge her (tegner en plet lidt under den første)
Kjeld: nej i den sydlige del af Odense, det er faktisk næsten inde i Odense by
David: ej så siger vi lidt ude for
Kristoffer: dvs. Dalum, Odense og svend...
Kjeld: det ligger nord for motorvejen Dalum
David: hvad for en motorvej?
Kjeld: Ja den der kører tværs over - den der store en E20
David: Ja den kører ca. her (tegner en streg tværs over papiret) så siger vi Dalum ligger her - så er det fandeme tættere på
Kristoffer: jamen vi skulle finde tre det der derfor Svendborg (uforståeligt)
David: Skulle vi finde tre? Nej vi skulle finde det som han skulle gå på - Så vidt jeg husker, men jeg har også korttidshukommelse - men det er så bare mit problem
(Kristoffer klikker ind på siden med spørgsmål)
Kristoffer (Læser op) hjælp ham med at finde frem til de treee tekniske...
David: ja, ja, men det er jo først ved den næste skal du se. Der var den (er gået tilbage til et tidligere spørgsmål - læser op) Peter vil gerne vide noget om det tekniske gymnasium der ligger tæt på hvor han bor - han bor i Ringe mellem Odense og Svendborg, hvilket gymnasium skal han vælge?
Kristoffer (læser op): vi har valgt fordi at... (gør klar til at skrive)
Camilla: Nej nej øh (læser op - hurtigt): Peter går på bla bla Forklar ham med få ord hvorfor i vælger den søgemetode i vælger
Kristoffer: fordi den er god (griner)
David: Nåå fordi vi...fordi at den fordi det er logik for burhøns at man bare skal søge på, hvad man leder efter
(Kristoffer begynder at skrive)
David: uden b til sidst
Kristoffer: det der er lettest
Camilla: så skal der r
David: det er lettest
Camilla: det fordi det er det lettest - så er det med e
(Kristoffer skriver videre)
Camilla: der er stavefejl - nej du skal ikke slette det helt
Kristoffer: hvad sku jeg så?
(Camilla overtager tastaturet - og skriver)
Kristoffer: det var lige det jeg...
Camilla: du havde skrevet uden e
(tid: 17.48)
David: Fordi det er det letteste
Camilla: du kan jo ikke sige det er fordi det er det lettest
David: fordi det er lettest
Camilla: jo men der er et det indeni
David: det var der ikke før
Camilla: jo (griner)
David: Okay - fordi det er det letteste Øh...
Kristoffer: at gøre
David: fordi det er den letteste ting - nej
Kristoffer: fordi det er den letteste måde (begynder at skrive)
David: fordi vi er nogle kloge hoveder - nej
Camilla: så skal vi lige skrive det om til den
David: ja - fordi måde det er hunkøn og så skal det være den
Camilla: nej
David: ligesom den email og ikke hunne (?) email
Kristoffer (har skrevet den i stedet for det): sådan her
David: ok - (læser op) hjælp Peter med at finde tre gymnasier der ligger på Fyn - nå så behøves de jo ikke at ligge tæt - der er Dalum, der er Odense og der er Svendborgs
(Tid. 18:48)
Kristoffer (skriver): Dalum
David: ss... S på
Kristoffer: Dalums
Camilla: Odenses
(Kristoffer skriver videre - imens har Camilla opdaget noget på skærmen)
Camilla: Ved du godt hvad du gør nu? det er så kan du søge
David: hey (læser op): hvis I vil bruge Google skriver I jeres søgeord nedenfor - Vi skal bare skrive vores søgeord. Det var bare HTX Fyn
(Kristoffer skriver og klikker)
David: ej det skulle du ikke have gjort, nu trykkede du videre - jeg går lige tilbage (klikker)
Camilla: nej prøv lige at vent - prøv lige at søg på den en gang til
Kristoffer: (uforståeligt) disse tre - tilbage igen
David: der er Svendborg, Odense og Dalums - Gud så skal vi finde viden om dem
Kristoffer: Prøv lige at gå tilbage - prøv lige at søg på Google
(De klikker ind på google)
Kristoffer: Nå det er bare dem vi har været inde på
(De klikker lidt rundt)
David (læser op): I fandt frem til disse
Kristoffer: og så har vi ikke skrevet nogen gymnasier
David: nej og det er det vi skal
Kristoffer: Vi skal kopiere web-adresserne..
David: (læser op) med jubii - ved at (der kommer et billede frem på skærmen - Vil du installere) Nej vi vil ikke installere. Klikker ind på søgeresultatet om de tekniske skoler) vi fandt...det fandt vi
Kristoffer: hvorfor er vi egentlig gået ind på jubii?
David: det gjorde den automatisk når vi gik ind på Google og så trykkede rundt nej.... Vi skal lige skrive hvordan vi kom frem til de der
Kristoffer: Ja men vi skal bare lige kopiere webadressen
(de klikker sig ind på Dalum tekniske skole)
David: det er da ikke et college
Kristoffer: det er også en teknisk skole - det siger de i hvert fald
David: ja men prøv at se her - der står da her Dalum Technical College
Kjeld: det er bare en engelsk betegnelse for det samme, det betyder det samme
David: College?
Kjeld: ja men det er rigtig nok, det svarer til det samme
(tid: 21.42)
David: Okay
David (læser op): vi fandt de tre gymnasier ved... du skal trykke på den der (til Kristoffer)
Kristoffer: ...hvis I vil...(de læser et eller andet der står på skærmen lydløst)
David: nå det vil vi ikke
(klikker tilbage til siden med navnene på de tekniske gymnasier)
Kristoffer: hvorfor har vi åbnet det her (hentyder til en 3. side der ligger åben)
David: fordi vi skal bruge det på et tidspunkt
David (læser op): og Odense tekniske skole...OTX det er det der har været på The Voice - hvor de reklamere for OTX.dk - Odense tekniske skole. Vi siger (uforståeligt) det gør du fandeme (til Camilla) OTX.dk - OTX.dk (det sidste nærmest sagt syngende)
Camilla: Er det så ikke OTS? - Odense Tekniske skole?
David: det kan godt være - men så må vi sige det
Camilla: der har min far været lærer
(I mellemtiden har Kristoffer tastet det ind på skærmen, som opgaven lød på)
David: godt (henvendt til Kristoffer) Og så skulle vi gøre det der med at sætte (uforståeligt ord evt. vid?) .... Prøv at trykke på søgeord...nej nej bare der... bare i kolonnen (forsøger at guide Kristoffer, der styrer musen - det lykkedes og de kommer frem til en ny side)
David: Se -ja. ja
Camilla: vi kunne jo bare trykke på (uforståeligt)
Kristoffer: vi har altså ikke fundet hvor det lå
(stilhed)
Kristoffer: det synes vi altså... Vi skal bruge Dalum det ligger tættest på (???)
David: Vi skal finde ud af , hvad der giver ham bedst mulighed for elektriker (de går ind på en af skolernes hjemmeside) og hvad må det så være?...vejledning
Kristoffer: Skolen...(læser rundt på hjemmesiden )
David: hvad med vejledning (de klikker på vejledning)
(de læser igen hver især)
David: jeg gider ikke...vi gider ikke at ringe til nogen (klikker længere ned af siden)
David: ej det var ikke lige det vi ledte efter
Kristoffer: det er ikke god (eller: vi kan ikke bruge) vejledning - sørgeligt
Kristoffer: (læser videre på siden) Skole hjem...
David: bare prøv skolen
(de klikker)
David (skimmer siden meeeget hurtigt): det kan vi ikke bruge til noget (læner sig tilbage i stolen)
(Kristoffer læser videre)
Camilla: vi kunne også bare have gået ind på Midtfyns HTX, så ville vi finde den der var tættest på
Kristoffer: og det siger du nu (de griner, men gør vist ikke videre ved forslaget)
(Tid: 24.51)
David: hvad med deroppe...ja deroppe
Kristoffer: ...uddannelse? ...HTX...(klikker) nam, nam, nam
(de læser på siden)
Kristoffer: (uforståeligt): .... teknisk skole (klikker)
David: sådan, så kører vi igen
Kristoffer: teknik(?) det kunne være en god ting
David: Du kan specialisere dig i (læser resten hviskende op for sig selv)
Kristoffer: jeg tror faktisk ikke det er her (det er noget for ham - der bliver mumlet kraftigt!)
David: nej det tror jeg faktisk heller ikke
Kristoffer: vi prøver den her
David: Svendborg ...der er faktisk ikke særligt stort... tror jeg ikke
Camilla: det er jo også lige meget om den er stor, bare han kan det han vil
David: ja, ja - det er jo heller ikke nogen negativ....
Camilla: orh
David: det var det ikke
Camilla: det var det bare (fniser)
Kristoffer: (har i mellemtiden klikket rundt) Teknisk gymnasium
(tid: 26:12)
Kristoffer: der er noget der står elektriker..
David: det er fandeme... det er bare glat det her...bare tag den... det var lige direkte
Kristoffer: Det viser bare at man kan søge ind på hvad hedder det praktikplads som elektriker
David: ja man kan godt blive teknikelev (??)
David: jeg tror vi skal læse
(stilhed, mens de læser)
(de klikker rundt på siden)
David: strøm det er jo sådan noget elektriker
Kristoffer: jo det er korrekt det er elektriker
Kristoffer:(uforståeligt)
David: ja jeg synes Svendborgs den er rimelig god - skriv det ned
Kristoffer: Odense (klikker ind på siden)
(de læser)
Kristoffer: edb...
David: der kan man ikke blive elektriker
Kristoffer: jeg tror godt man kan...
David: ja ja
Kristoffer: det vil sige Svendborg den hedder et... Så vi har valgt
David: ....Svendborg
(de skriver svaret og får en ny opgave)
David (læser op): skriv både om den faglige undervisning og det sociale ... så skal vi til at læse meget
Kristoffer: oh... Ja vi laver det bare
(de klikker tilbage på siden om Svendborg tekniske skole)
David: Nå vi skal finde noget om det sociale
David: har du læst det der?
Kristoffer: ja sådan en god del af det
David: ok, så du ved det
(de klikker rundt på siden og ser ud til at læse lidt hist og her)
Kristoffer: (uforståeligt) (men de bliver åbenbart enige om noget de vil skrive og vender tilbage til opgaven)
(Kristoffer skriver)
Camilla (læser op fra det Kristoffer har skrevet): der er gode muligheder ... komma, komma, (hun sætter et komma i teksten)
(Kristoffer skriver videre)
David: øh... erfaring for at bruge nogle lange ord
(Kristoffer skriver videre - de andre ser til fra sidelinjen)
David: så tager (uforståeligt) det er næsten det vigtigste
(Kristoffer skriver videre - vender ind i mellem tilbage til Svendborg hjemmesiden, for at finde ud af hvad han skal skrive )
(Camilla retter en fejl, men jeg kan ikke høre hvad det er hun retter)
Camilla: må jeg ikke låne en blyant (til David)
(Camilla begynder at skrive på et stykke papir)
David: vi skal jo også vide noget om undervisningen og det sociale
(Kristoffer kopiere noget fra hjemmesiden, som han sætter ind)
Kristoffer: nej det er måske lige lovlig meget
David: nej det gør ikke noget vi skriver mere
Kristoffer: Okay
David: så skal vi bare lige have fundet noget om...
Camilla: det sociale
David: det sociale
(de går tilbage til hjemmesiden)
David: øh... prøv ind under søg og så bare skriv sociale
Camilla: der er et (uforståeligt) det er derfor den ikke kan finde det
(de klikker rundt på siden)
Kristoffer: kan det ikke være sådan noget? (??)
Camilla: næ!
David: hey der var også erhvervsuddannelserne vi skulle læse om ikke? De står der erhvervsuddannelser
Camilla: det er sgu da ikke det med det sociale (??)
Kristoffer: (uforståeligt)
(klikker tilbage til opgave siden)
Kristoffer: sådan der? (gør klar til at klikke på den knap der angiver at de er færdige med opgaven)
(her har jeg mistet tråden, jeg kan ikke se, at de finder eller skriver noget om det sociale - men de mener selv de har løst opgaven, så evt. er der gået noget tabt for mig de gange, hvor jeg ikke har kunne forstå hvad de sagde)
(De er færdige - rejser sig og går)
(tid. 38.22)
Kroggårdskolen 2 kl. MGP. Kjeld: Mathies, Nicole, Achton.
Kjeld: Og så hjælper I hinanden, I skal ikke spørge mig, kun spørge mig, hvis ingen af jer tre kan finde ud af det. Så vil jeg måske hjælpe jer, nu får vi se hvor meget I selv kan finde ud af ikke.
(Achton begynder at køre med musen.)
Kjeld: I skal lige vente til han er klar...
Jeppe: Jeg er klar.
Kjeld: OK. vi kører.
Nicole (henvendt til de andre børn): Hvad skal vi?
Kjeld: I skal læse hvad der står og så gøre det.
Mathies (Læser op): Hvad hedder I
Nicole: Hvad hedder I (læner sig over mod tastaturet)
Achton (Læser op): Hvem er I, Hvad hedder I? -
Nicole: Du skriver bare først (Peger på Achton)
Achton: OK - men øh, hvor skal vi skrive?
Nicole og Mathies i kor: Der (peger på tastaturet)
Nicole: På den der (Peger på tastaturet igen)
Achton: Hvad vi hedder? - Altså skal jeg skrive først hvad mit navn er? (griner lidt genert) OK.
(Achton begynder at skrive sit navn.)
Kjeld: Prøv lige at se op, det du skrev kom det nogen steder?
Achton: Neej
Kjeld: Nej, hvorfor ikke? - Hvad har I glemt?
Nicole: du skal trykke på den der (Peger på et sted på skærmen)
Kjeld: Man skal huske, at man skal lave et mærke med musen, man skal vise hvor man gerne vil skrive.
Nicole: Prøv at tryk på den (peger igen på skærmen) -
Kjeld: Klik på venstre
Nicole: Bare klik (peger stadig på skærmen)
Nicole: Godt
Kjeld: Nu vil den skrive, det du vil skrive det kommer nu
Nicole: Så skriv (....uforståeligt)
Kjeld: Se nu kom det, så man skal altid vise, hvor man vil skrive.
(Achton går i gang med at skrive )
Nicole: (henvendt til Mathies) Jeg skriver mit navn til sidst
(Achton kigger op på skærmen, han er færdig med at skrive sit navn.)
Mathies: Det var dit navn
Achton: Ja - (slipper musen)
(Mathies tager musen)
Kjeld: ved I hvordan man laver mellemrum?
(Følgende udtalelser sker i munden på hinanden)
Achton og Mathies i kor: Jaa - på den der (Achton peger på space)
Nicole: Jeg synes I lige - tryk....(peger på space)
(Mathies trykker på space)
Nicole: Ja.
(Mathies begynder at skrive sit navn, men har svært ved at finde det første bogstav. Leder med fingeren over tastaturet. De andre venter stille. Mathies finder bogstavet og trykker. Pludselig ser skærmbilleder meget anderledes ud.)
Achton: Hov
Kjeld: Hov, hvad skete der, hvad kom I til at trykke på?
Mathies: Det ved jeg ikke - hoov - hov.
Kjeld: Hvad søren. var der nogle af jer der trykkede... kom du til at trykke herovre på noget? (Peger på den ene side af tastaturet)
Mathies: Nææ
Kjeld: Hvad i alverden var det der?
Achton: Det ser altså skørt spøjst ud
Kjeld: Det var ikke så smart (trykker lidt med musen og fjerner det uønskede skærmbillede) Så er vi tilbage igen. (Kims hånd nærmer sig den ene side af tastaturet) Hey - Endelig pas på ikke at trykke, for hver gang i trykker sker der noget.
Kjeld (henvendt til Mathies): Du kom til i, ikke - den har vi der. (peger på tastaturet)
Mathies skriver videre.
Mathies: I.... S (søgende)
Kjeld: Men hedder du ikke Mathias?
Mathies: Nej Matis
Kjeld (henvendt til Achton): Og du hedder Acton? Det er da et flot navn
Achton: Det er ægyptisk
Mathies og Nicole skriver videre og leder stadig efter S. Nicole hjælper Mathies med at finde tasterne.
Nicole (Trykker på space): og så er det mig
Nicole skriver hurtigt sit navn.
Achton: Pas på du ikke kommer til at trykke for hårdt!
Kjeld: Nej det kan den godt tåle.
Nicole: Så (som i nu er vi færdige)
Kjeld: Ok så må I læse videre
Mathies: Nå ok (kigger på Nicole der er gået i gang med at læse op fra skærmen)
Nicole(læser op): Hvilken klasse og skole går I ... Nej Øh går...
Kjeld: I i
Nicole: OK. (drengene kigger på Nicole og hun læner sig hurtigt ind over tastaturet) Jeg skriver bare 2. c.
Kjeld: Har du husket at vise hvor du skal skrive det?
Nicole tager fat i musen og kigger på skærmen
Kjeld: du vil gerne skrive der - Godt
Achton og Mathies: 2.c.
Nicole leder på tastaturet.
Kjeld: Du skal finde et to-tal ikke.
Achton peger på to-tallet.
Nicole: Nå der - 2 punktum, hvor er der et punktum
(Achton finder punktummet og peger)
Achton: Det er det der
Nicole: Punktum, (kigger på tasten Achton har anvist) er det et punktum
Mathies: Nej da -
Kjeld: Punktum, skal jeg vise jer et punktum? Punktum det er der, kan I se den lille prik der? (Peger på tastaturet)
Achton: Jamen så var det det (jeg sagde).
Kjeld: ja det var rigtig nok. ja.
(Nicole fortsætter med at skrive)
Nicole: Punktum og c - c -c (finder c) - 2. c
Achton: Og Kroggårdsskolen
Kjeld: tast mellemrum og så Kroggårdsskolen
(Nicole skriver igen.)
Nicole: k-k-k (søgende)
Kjeld: Det starter med...
Achton: K
Nicole: K - hvor er der et K?
Kjeld: du er lige kørt hen over den - ja. (Nicole finder tasten)
Mathies og Nicole: R
Achton: Kroggårdsskolen
Nicole trykker på tasterne
Nicole: R og O
Mathies: Oooo
Achton: der og G
Nicole: to ger
Mathies: Mangler du ikke lige O - (Siger Kroggårdsskolen frem for sig)
Børnene bliver enige om H.
Achton: Hvor er der et H
Nicole: der (trygger på tasten)
Nicole: er det ikke et g nu?
Achton: Nej
Kjeld: Jo det er et G
Kjeld hjælper og skriver Kroggårdsskolen for børnene.
Kjeld: Så står der Kroggårdsskolen, så skal I læse videre.
Achton og Mathies: og så en gang
Achton: Nej der står og så i gang.
Kjeld: Rigtigt, og så i gang.
Kjeld: Ved I hvordan man gør det? Hvad tror I man gør på sådan en?
Nicole (peger på skærmen): den der
Achton: Gå ned
Kjeld: Hvad mon der sker når man går ned.
Nicole peger på krydset i hjørnet: Der?
Kjeld: Nej så forsvinder det hele. Flyt den der bjælke, ja prøv. Flyt den lidt nedad. Stop lidt. Hvordan kan man komme videre herfra. Hvis man vil klikke. Kan I se billedet - er det en dreng og en pige - prøv at klikke oven på dem.
Så skal I bare se hvad der sker.
(der kommer et menubilledet op på skærmen)
Mathies: Årh (ved ikke hvad man skal gøre)
Kjeld: Bare gå ned og sig ja
(Der kommer et nyt billede frem på skærmen.)
Mathies: Aha. (kigger imponeret på skærmen)
Mathies: det er jo melodigrandprix
Nicole (læser op): første opgave handler om MGP 2003 (drengene griner til hinanden) I skal finde frem til reglerne om at deltage...
Kjeld (til Achton og Mathies): hør efter - (til Nicole) Det må du hellere læse op igen, jeg tror ikke de hørte det de to - prøv lige at høre efter.
Nicole starter forfra: Den første opgave handler om MGP 2003 I skal finde frem til reglerne for at deltage. Klik her for at komme til MGP 2003. Husk at I skal finde frem til reglerne, hvis I har fundet reglerne, kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det, så gør det ikke noget.
Kjeld: Ok, så har du læst det hele, jeg tror lige vi skal gå her op prøv lige at læs herfra det røde hvor der står klik her .
Nicole: Klik her for at komme til MGP 2003
Achton (Styrer musen, klikker) : Jaa
Mathies: og hvad sker der så
Achton: så kommer vi til MGP
Kjeld: ja nu sker der noget
Nicole: Ej, skal vi så se MGP?
Kjeld: Nu skal vi lige vente og se den skal lige tænke.
Achton: den har godt nok en stor hjerne den her
Kjeld: Nu skal jeg vise jer noget - ved I hvordan man kan gøre det billede større så man bedre kan se det?
Nicole: Ja - man skal trykke på den (peger oppe i hjørnet af skærmen)
Kjeld: Nej det er den i midten, men her der er det den her (Peger lidt længere ned af skærmen)
Nicole: Nååå
Kjeld: Forstår du hvad jeg mener? Det hedder maksimere, nu skal I bare se hvad der sker, når jeg trykker på den.
Nicole: Så bliver den større.
Kjeld: Ja den bliver større:
Achton: Hold da op.
Kjeld: Hvad var det I skulle finde ?
Nicole (peger på skærmen): Den der
Achton: MGP
Kjeld: jaa... Nu går jeg lige lidt længere ned (rykker musen) så kan det være I kan finde... Hvis I kigger over til venstre - prøv at kig der om der kommer - måske kommer der ord I kan bruge
Nicole (peger på skærmen): en trompet
Kjeld: ja - er det andre ord længere nede? Prøv at se - Hvad var det vi skulle finde i MGP?
Nicole (peger på skærmen): regler
Kjeld: Kan I andre forstå at hun har ret? Hvad kan man så tror i? Kan man klikke på regler og så kommer de?
Mathies: Ja
Kjeld: Skal vi prøve? Prøv at klikke over på regler
Achton klikker: den rystede godt nok lidt meget (omtaler noget der sker på skærmen)
Kjeld: Hov hvad stå der nu?
Nicole (læser op): Du skal være mellem 8 og 15 år begge øh.
Kjeld: begge inklusive står der
Nicole: ...Sangen må max være tre minutter, I må max være otte i bandet. Din sang skal være på dansk. Du skal selv have lavet både tekst og....
Kjeld: Hov, hvordan kan vi læse det næste.
Nicole peger på bjælken til højre: Prøv at trykke på den der...
Achton trykker
Nicole fortsætter: ...musik ( ? uforståeligt) er ok, det skal være både musik og sang på det du skal sende ind. Du skal turde at fyrre den af ... Øh eller hva nu... til MGP 2003...
Kjeld: Vi behøver ikke at læse alle reglerne, hvad var det vigtigste regel? Kan I huske det?
Nicole: Du skal være mellem 8 og 15
Kjeld: Aha, kan I godt Huske, at der var et sted, hvor vi skulle skrive svarene når vi havde fundet dem?
Alle børnene kigger rundt og ned på hænderne. Siger ikke noget .
Kjeld: Ved I hvordan man kan komme tilbage til den gamle side?
Nicole (Peger på skærmen): skulle man trykke på det der kryds?
Kjeld: Kan I se der står tilbage på den der pil (peger på skærmen) Lad os lige prøve om den bliver grøn. Nu går jeg lige herop (styrer musen) kan I se der står tilbage? Så skulle vi komme til den gamle side vi kom fra. Skal vi se om det er rigtigt.
Achton: Ja
Kjeld: Og så gør vi det en gang til, nej det kan man ikke
Mathies: nej det er fordi den er grå
Kjeld: det er fordi den er grå, så kan man ikke, så skal vi herned, så ligger den og gemmer sig herned, nu skal I bare se. Orv jeg synes det er svært at få denne mus til at...Der, jeg skal derned med musen, lad os se hvad der sker. (til skærmen) Ej ham gemmer vi, vææk med ham, hvad er det for noget pjat? (børnene griner) ej ham gider vi ikke se på, vi skal have fat i den der (peger på skærmen)
Kan I få pilen derned? (til Achton) Kan du få pilen derned?
(Achton tager musen og prøver)
Kjeld: Ja og så klik der, så skal du bare se hvad der sker. Prøv at klik igen, lidt hurtigt, nu kommer det - Ja - se der var det.
Mathies: ja
Kjeld (læser op fra skærmen): Hvis ... Prøv at læs derfra (Peger på skærmen)
Nicole: skal jeg gøre det
Kjeld: Ja eller en anden I andre må også godt læse.
(Nicole er begyndt men bliver afbrudt.)
Kjeld: skal vi ikke lade ham her læse (peger på Mathies)
Mathies(læser op - med lidt hjælp fra Kjeld): Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sæt den ind her.
Achton: sætter
Kjeld: og sætter den ind her står der - ja
Pludselig forsvinder skærmbilledet.
Kjeld: Hov hvad skete der? I kom ikke til at trykke på noget, nej det er ikke jeres skyld. Hvad er det her for noget. Det kan I slet ikke gøre for, der er en fejl i noget her, det hele forsvandt, se det er som om den ikke... Den er helt vild Jeg henter lige Jeppe og siger den er hamrende gal
Achton: Hvad er det her egentlig for noget?
Kjeld: Nu sidder I helt stille så henter jeg ham supereksperten. Det er noget mystisk noget oven i kassen.
(Børnene sidder alene tilbage) Taler ikke om computeren. Men pjatter om skøjtehallen, at kameraet kører, synger lidt, griner.
Jeppe: hvad så, hvad er der sket her. Ved I hvad det her er, det er det man kalder en virus. (Trykker lidt på tasterne og får det rigtige skærmbillede frem) Det kan I ikke gøre for.
(Jeppe Og Kjeld taler om hvad man skal gøre hvis det sker igen, imens starter børnene af sig selv med at læse på skærmen og fortsætter arbejdet)
Nicole (læser op): Og så klik på alle...
Mathies(Læser op): Så gå....
Kjeld: Så inden i går videre - forstod i hvad det betød det der? Prøv at læs her en gang til.
Mathies: Hvis...
Nicole: Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det, så gør det ikke noget.
Kjeld: Kan I godt finde ud af at kopiere adressen?
Mathies, Achton: nej
(tid 16.28)
Achton: Hvad for en adresse?
Kjeld: Ja hvad for en adresse... - ved I hvad, så skriver I inde i feltet, det kan vi ikke. Det er meget fint hvis I gør det, så I skal lige klikke hvor I skal skrive.
Nicole: Vi klikker lige på det der -
Kjeld: Klik lige
Mathies: Hov
Achton (der styrer musen): men der kommer jo ikke nogen altså.
Kjeld: kommer der ikke nogen - det var da mærkeligt.... Prøv at skrive
(igen kludder med computeren)
Nicole: det er altså irriterende nogle gange.
Achton: Den er dumdristig...
Kjeld ordner computeren og der fortsættes.
Nicole: D... E... T.. det
Kjeld: Og mellemrum
Nicole: Kkkkkk (søgende)
Achton: K A N
Nicole: Jeg ved altså godt hvordan man staver til kan, jeg kan bare ikke finde a.... Kan vi - hvor er v? I igen. Ikke med to ker (Kan ikke finde K)
(Kjeld skriver sætningen færdig)
Nicole : ja det var bedre. - Hvad så
(Tid 18.10)
Kjeld (henvendt til Achton, der sidder ved musen): Ja du sidder og sover, for det er dig der styrer, hvis vi skal længere ned på siden ikke. Det er dig der styrer at den kommer længere ned på teksten.
Achton kører siden ned.
Nicole: Man kan klikke på alle ... På alle (refererer tilsyneladende noget hun ser på skærmen)
Achton: Skal jeg køre helt ned?
Kjeld: Ja - Og så klik på alle det stod der vi skulle - så kan vi se hvad der sker.
Bare klik. Og så ned på Ja (Peger på skærmen) Nu sker der noget, nu skal I læse.
Nicole (læser op): Feen... (Kjeld: fint nok) Nicole: Fint nok, nu skal I læse reglerne I kan læse dem ved at klikke her.
Kjeld: og det har vi gjort, vi har læst reglerne.
Mathies: ja det har vi
Kjeld (læser op): svar på...
Nicole (læser op): svar på disse spørgsmål (Mathies mimer teksten, mens Nicole læser op) Hvor gammel skal man være for at deltage.
Kjeld: Kan I huske det?
Nicole: otte
Achton og Mathies: til femten
Kjeld: godt, men så skal I klikke inde i feltet der, og begynde at skrive der.
(Achton klikker)
Nicole (begynder at skrive): 8 hvordan skriver man til?
Kjeld: det skal jeg vise dig - der bruger man sådan en lille streg her
Nicole: 1 tal og et 5 tal.
Kjeld: det var det, så læs næste spørgsmål
Nicole (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?
Kjeld: Hvad måned har vi i dag?
Nicole: Den 2. november...nej oktober
(Tid 19.51)
Kjeld: og hvornår var det man skulle melde sig til? Kan I huske det?
Ingen svarer
Achton gaber
Kjeld: lagde i mærke til det
Nicole: neej ..Jo
Kjeld: Hvis jeg siger til jer, at det var i marts. Kan I så godt nå at melde jer til i år?
Mathies: Nej
Nicole: Ja det kan vi godt
Achton: det tror jeg ikke
Kjeld: I år er det 2003, kan I så nå at melde jer til i oktober?
Nicole: Nåå - så kan vi ikke
Kjeld: hvor skal I så hen og klikke?
Mathies: på nej (Nicole peger på skærmen - Achton klikker med musen)
(tid 20. 43)
Kjeld: godt. SÅ skal du køre videre på siden og se hvad der sker.
Nicole (læser op): Må man lave sin sang på computeren? ... Nej Øh... Jo ...Øh
Kjeld: kan I huske det?
Nicole: det må man godt
Achton: Ja det er det man skal
Kjeld: så laver I ja, hvis I mener det
Nicole (læser op): når I har svaret på spørgsmålene må I forsætte (kigger på skærmen og griner) Nej en grim mand.
Kjeld: Klik ham på næsen og se hvad der sker. (Achton klikker) Nu kom han I fængsel så I det? Nu skal I læse
Nicole starter med at læse op...
Kjeld: (peger på Achton): har du prøvet at læse?
Achton: Nej
Kjeld: Nu læser du (peger på Mathies)
Achton: Jeg har altså ikke prøvet!
Kjeld: Nå ville du gerne, jeg troede du sagde nej. Vil du så være rar at læse?
Achton (peger på skærmen): skal jeg læse det der?
Kjeld: Helt forfra ja
Achton (læser op): Indspilning af Annes CD, Anne har skrevet på MGP hjemmeside... (skærmen går i sort)
Kjeld ordner computeren
Achton (fortsætter oplæsningen): ...om hvordan, om hvordan det var, var da...
Kjeld: nu skal jeg hjælpe dig med at flytte siden, der mangler et ord der.
Achton (læser fortsat op): .. da hun indspillede sin cd, prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin cd, klik her for at få.
(Achton læner sig tilbage i stolen som om oplæsningen er slut)
Kjeld: For at få hvad?
Achton (læser op): Få..hvilket... For at få MGP hjemmesiden frem.
(Tid 23.32)
Kjeld: Hvor var det du skulle klikke? De sagde klik her, og så kom der er farve. Hvor var det?
Mathies (peger på skærmen): Der.
Achton: ja, ja - Jeg vidste det godt.
Kjeld: der er den så igen. Den side har vi set før, er det ikke rigtigt. Prøv lige at gøre den større. Kan du huske hvordan.
(Achton trykker på musen og gør skærmen større)
Kjeld: Der fandt vi reglerne før, nu er det noget andet vi skal finde. Prøv lige at tage pilen længere ned på siden. Hvad var det vi skulle finde? Vi skulle finde ud af hvordan hun indspillede... Stop - stop . Er der noget her vi kan bruge?
(Nicole peger på et sted på skærmen): Er det der?
Mathies: nej, nej (sidder tilbagelænet væk fra skærmen)
Nicole (Peger igen på skærmen): øh den der...år 2003
Mathies (i baggrunden): vi skal også se videoen
Nicole (højt): boogie. Boogielisten.
Kjeld (styrer musen): nu skal jeg lige hjælpe jer, hvis vi nu kører lidt op der. (læser op og peger på skærmen): vinderen af MGP.
(Tid 24.41)
Achton: er det Anne?
Kjeld: det er det nemlig. Skal vi klikke der på hende, tror du vi kan det? (læser op) se video. Se billederne (klikker) Prøv at læse hvad der står.
Nicole (læser op): Hvordan Anne arbej... Øh...Øh
Kjeld: ...Arabiens drøm, hun vandt med 60 point.
Achton: jeg kender godt Arabiens drøm
(elever fra en anden klasse kommer ind i lokalet... Så der er en lille pause i arbejdet med computeren. Achton bliver utålmodig)
Achton: Kommer snart Arabiens drøm?
Nicole: se video kan man da godt se
Kjeld: Ja men der var noget andet. Vi skulle finde ud af...
(Nicole peger på skærmen): Er det ikke den der med Camilla og Martin.. (uforståeligt)
Kjeld: kan i huske, at hun havde fortalt dagbogen det. Står der dagbogen der? (børn: Ja) Kjeld: lad os se hvad der står i dagbogen. (klikker)
(tid: 26.41)
(Jeppe kommer ind og siger der skal holdes pause)
Achton: det er sjovt det her.
(Pause)
(videoen optager igen - der er åbenbart noget der ikke er kommet med, så eleverne er kommet et stykke videre - eleverne læser i Annes dagbog)
Achton (Læser op): så blev vi færdige med det sidste nummer og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to...Øh (Kjeld: dejlige) hunde Choko og Nugga (børnene griner af hundenavnene) det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye cd og jeg synes at sangene er blevet rigtig gode. Klik her når alle er færdige med at læse.
Kjeld: nu skal i svare. Hvad hedder det første spørgsmål.
(Spørgsmålet bliver ikke læst op)
Nicole (skriver svaret) Choko og Nugga. C H...cho og så et c til og så et o. Og Nugga.
Mathies: skal du ikke lige skrive og?
Nicole: Nej det behøves ikke... N...U...G...A
Kjeld: næste spørgsmål
(tid 29.41)
(spørgsmålet bliver ikke læst op)
Mathies: bordtennis. Det var bordtennis. Bordtennis. (skriver) B som bordtennis. O bord. så er det r. bord
Achton: bord
Mathies: r og d. Bord...tennis. T E N I S.
Kjeld: det sidste spørgsmål
Nicole: Du skal bare skrive ja (henvendt til Achton)
Achton: det ved jeg godt (skal til at skrive)
Nicole: du skal lige sætte den der...
Achton: nå ja.
Mathies: (kigger på skærmen): Jeg er kommet til at skrive bordtenisj.
Kjeld: jamen det gør ikke noget.
Achton: (kigger på skærmen): Bord-ten-nis
Kjeld: Er det noget galt med bordtennis?
Nicole: Ja det er J til sidst.
Kjeld: Så fjern det. Prøv at gør det.
Nicole: Ok. (Sletter)
(Computeren igen i sort- Kjeld ordner den)
Nicole (Læser op): Hvad hvis det var jer, der havde vundet MGP? Før-stil (Kjeld: forestil jer) forestil jer at I var med i en gruppe der havde vundet MGP år 2004, skriv om en dag i jeres liv som vinder, I skal skrive til... (Kjeld: ....I har fyldt hele feltet)
Achton: hvorfor står der 2004, det er det jo ikke engang endnu.
Nicole: Nej men til næste år. Vi kan jo ikke vinde det år der ligesom er der en allerede.
Kjeld: forestil jer at I vinder næste år. Nu begynder I at finde på noget at skrive der, så skal jeg nok hente Jeppe og få de der mærkelige væk... (Hentyder til problemer med computeren)
Achton: Hvad skal vi skrive
Nicole: Vi tænker lige lidt, det kan godt være vi ikke har skrevet noget når du kommer tilbage.
Achton: jeg ved godt hvad vi kan skrive
Nicole: Hvad?
(Børnene pjatter)
Achton: Hvad skal vi skrive...
(Taler om billederne på skærmen og pjatter)
Nicole: Vi skal altså tænke på hvad vi skal lave
(taler uforståeligt i munden på hinanden - Nicole skærer igennem)
Nicole: Nej jeg råbte da jeg kom hjem, der faldt jeg i søvn på sofaen.
Achton: eller da jeg kom hjem der skulle jeg bare sådan tisse. (grin)
Mathies: Da jeg kom hjem der skulle jeg bare... der faldt jeg i søvn på sofaen.
(Nicole starter med at skrive)
Nicole: Der jeg kom.... (Jeppe kommer ind - ordner computeren)
Nicole (fortsætter med at skrive): Der jeg kom... (råber: hvad er nu det...) hjem. Jeg - jeg - kom - hjem. Neej der skulle være h foran. (Kjeld retter det). Øhm ...Prøv lige at hjælp mig lidt (henvendt til drengene) Da jeg kom kom hjem faldte, nej faldt jeg i søvn på sofaen.
(Tid 31.41)
Kjeld: Syntes I, at det var en god ide den sidste med at falde i søvn på sofaen?
(det følgende er Nicole og Achton der læser det op de vil skrive eller har skrevet i en sammenblanding)
Nicole skriver (Mathies prøver at hjælpe, Achton er utålmodig og laver pjat): faldt øh.. nej... jeg...
Achton: I søvn
Nicole (læser op): Da jeg kom hjem faldt jeg
Achton: I...I søvn (rækker ud efter I tasten)
Nicole: nej vi skal først lige skrive jeg.
Kjeld: når du har skrevet den sætning færdig skal Achton skrive.
Nicole: Jeg - (Kjeld: J-e-g)
Nicole: jeg, jeg, jeg
Achton og Nicole i kor: Der jeg kom hjem faldt jeg ...i søvn
Kjeld: Nu skriver og Mathies bagefter Achton. Du (til Nicole) holer lige en pause med at skrive
Nicole (fortsætter): Jeg - I - UPS!- i - søvn. V-N Punktum.
Kjeld: så skal Mathies skrive. Hvad sker der så?
(tid 38: 59)
Achton (digter højt på historien): Da min mor vækkede mig, så sagde hun, så er det op og have noget morgenmad.
Mathies og Nicole: nej
Nicole: Min mor hun vækkede mig og hun sagde....
Kjeld: Så skriv Mathies, Min mor hun vækkede mig...
Nicole: JA du kan skrive min mor hun vækkede mig og så kan han (peger på Achton) skrive og hva du har vundet i MGP (griner)
Mathies: nej - det er da.... (peger på skærmen) Der jeg kom hjem... Fra hvad
Nicole: (Griner) Det ved jeg ikke
Mathies: hvad skulle jeg skrive (kigger på Nicole - Achton sidder og synger ved siden af og er tydeligvis ukoncentreret)
Nicole: det er ikke mig der skal skrive
Mathies: da min mor vækkede mig... (tager musen og går i gang med at skrive) Hvor er D henne. Da vi... Nej jeg skal skrive min... Da min mor. (Pause) (Nicole gaber - trykker derefter på en tast.)
Mathies: Da, da min....
Nicole: (fortsætter Kims sætning ved at sige)... mor vækkede mig sagde jeg til hende, jeg er træt.
(Mathies sidder stadig og staver)
Achton: Du skal altså lave mellemrum!
Mathies: ja var det den eller den? Peger på tasterne.
(Nicole trykker på mellemrumstasten)
Mathies: da min. da mi - I.
Nicole: ja og så lige et N. Jeg ved godt hvordan... (læner sig ind over tastaturet og trykker på N)
Mathies: Da min - mor.
Kjeld (skriver sætningen færdig): Nu står der, da min mor vækkede mig. Hvad skete der så? (henvendt til Achton)
Achton: Skal jeg trykke på punktum?
Kjeld: Nej - Da min mor vækkede mig, hvad skete der så?
Nicole: faldt jeg i søvn igen.
Achton: Nej. Så sagde jeg hej mor.
Nicole: nej du kan skrive "du skal spise nu"
Achton: Øhm, da min mor vækkede mig øhm (pause)
Kjeld: Sagde hun godmorgen venner?
Achton: (tager sig til hovedet): Nej men jeg skal lige tænke! (Pause) Jeg kan ikke tænke.
(eleverne pjatter)
Kjeld: andre forslag?
Nicole: da min mor vækkede mig sagde hun, at vi skulle spise
Kjeld: skriv det, vi skal jo videre. Ellers kommer vi aldrig hjem. Sagde hun at vi skulle spise prøv lige det - ellers bliver vi aldrig færdige.
Achton: Det var fordi de sagde alt muligt så jeg ikke selv kunne finde på noget.
Kjeld: sagde hun at vi skulle spise
Achton: staves det med g?
Mathies: har du allerede skrevet så? Hallo du mangler et å.
Achton (der nok er ved at skrive sagde): Det er et a
(Tid: 44.56)
Mathies: Nej det er et å - så
Achton: nå - ja - ja (skriver så)
Kjeld: nej men der var slet ikke noget så - sagde hun at vi skulle spise.
Achton: Så sagde. sagde hun. H- U - hun. H-U-N. Da min mor vækkede mig, så sagde hun - vi - vii Øhm (skriver på tastaturet) skal - skaal vi skal - (mere bøvl med computeren) spise nu.
Nicole: Kan vi ikke bare stoppe det?
Kjeld: I skal skrive ind til feltet er fuldt.
Nicole: ej
Kjeld: I er tre om til at hjælpe hinanden, så det er hurtigt gjort.
Achton (fortsætter): Kom nu op!
Kjeld: det er din første dag som vinder...
Achton: Nej Mor - ØHM (eleverne pjatter)
(Tid: 48.46)
Nicole: Min far han tager mig i øret og...
Achton: og river det af (griner)
Achton: Nej mor, jeg er træt
Kjeld: bare skriv det, jeg er træt.
Achton: jeg er træ-t og jeg har jo sunget MGP.
Kjeld: Fint skriv det.
Nicole: nej, jeg har jo vundet...
Achton: nej sunget
Kjeld: det er derfor han er så træt.
Achton: Jeg har.. (Nicole: J-E-G) Jeg har... Jeeg haar, haar jo suunget... staves det o eller å
Kjeld: bare skriv, så vi kan godt læse det.
Nicole: Bare skriv V
Kjeld: Nej det er noget pjat, man skal ikke skrive v. Du skrev s-å det er i orden
Achton: ok - N- G. Sång - et. M-G-P.
Kjeld: Skal vi slutter her.
Achton: Må jeg lige læse det? Der jeg kom hjem... (computer problemer).
Kjeld: I får lov at slippe nu.
Achton: Øv det var så sjovt.
Kjeld: VI når ikke mere.
Achton: fik du den til at gemme det?.
Slut. (tid. 52.59)
Hunderupskolen, 8. B. Ringenes Herre. Jeppe: Iben, Kasper og Amalie
Jeppe: så er I i gang
(eleverne læser hvad der står på siden hver især Iben skriver)
Kasper: 8. b Hunderupskolen
(Iben skriver færdigt, derefter læser eleverne videre på skærmen)
Kasper: du skal ind på den der (peger på skærmen Iben klikker) (de kommer ind på Lord of the Rings-siden om de forskellige racer)
Kasper: Racer (peger på skærmen) - prøv at gå ind på elver. Længere ned.
(Iben klikker de kommer ind på siden om elver og læser)
Iben: jeg tror ikke....
Kasper: (peger på teksten på skærmen) de er smukke af udseende
Iben: ja, men det er alligevel ikke....
Kasper: Prøv mennesker
(Iben klikker videre de læser igen)
Iben: der er det med hesten
Amalie: mhm
Kasper: den kan godt lide god mad -Prøv hobitten
(Iben klikker ind på hobitterne)
Amalie: hobitterne de kan også godt lide mad
(eleverne læser hver især)
Kasper: øl, mad, piberygning (peger på teksten på skærmen)
(De klikker tilbage til opgavesiden og læser igen)
Kasper: synes ikke om at være den der bestemmer (jeg tror han læser op fra teksten på skærmen)
Iben: menneskerne måske...
Kasper: elverne klæder sig meget pænt på (peger refererende på skærmen)
Iben: ej, men de er bare pæne, der står ikke at de klæder sig pænt på
Kasper: Hobitterne laver meget god mad, hestene det var menneskerne, lever...
(Tid: 6:53)
Iben: er der nogle af jer, der har læst Ringenes Herre?
Amalie: nej
Iben: jeg har
Kasper: Lever meget i nuet...
Iben: det synes jeg så ikke passer så godt
Kasper: for hvad, hobitterne?
Iben: ja
Kasper: synes ikke om at være den der bestemmer
Iben: det kunne godt passe men det ved jeg ikke, det er forskelligt
Kasper: så er det måske...
Iben: ... jeg tror nok jeg er mest på hobitterne, jeg ved det ikke
Kasper: nå (læser på skærmen) Nå, man skriver hver for sig
(Iben starter med at skrive sit svar, så skriver Kasper Da Kasper er færdig, og det er Amalies tur, sker der ikke rigtig noget på skærmen og Jeppe kommer til for at hjælpe, så lykkedes det. Nu skriver Amalie sit svar)
(De klikker videre og eleverne læser igen opgaven hver for sig)
Iben: altså....Hvad synes I?
Amalie: Jeg synes hun passer meget godt til elver
Kasper: mere mennesker de klæder sig pænt, de red også, og de kan godt lide god mad og hvad var det mere...? Lever i nuet
Iben: ja, det gør de også, jeg tror heller ikke hobitterne....
Kasper: ... og også mennesker, hvad var det, de ville gerne selv bestemme eller ville de ikke?
Amalie: nogle ville vist ikke bestemme...
Kasper:... Nogle ville måske, nogle ville ikke
Iben: ja det er forskelligt
Kasper: ja, jeg tror menneske ville passe bedst
Iben: (især henvendt til Amalie): Det kan godt passe sådan nogenlunde medium ikke?
Amalie: jo
(Tid: 14:54)
Iben: det passer lidt til det hele
(Kasper skriver svaret)
Kasper: Hvad skal vi skrive?... Mennesket har det hele, som hun godt kan li?
Iben: Ja (Iben og Amalie siger herudover noget jeg ikke kan høre, men det lyder bekræftende)
(Kasper skriver videre derefter klikker de videre.)
([Tid: 16,.15] De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin")
Iben: Hvor skal vi søge? (Peger på skærmen)
Amalie: Jeg plejer google.
Kasper: Google det er det bedste
Amalie: Ja
Kasper: Skal vi ikke prøve at gå ind på den?
Jeppe: I skal lige skrive der nedenunder hvorfor i vælger Google.
Kasper: Vi vælger google, fordi (skriver)
Iben: fordi det er der man plejer at finde flest muligheder
Kasper: fordi... (skriver)... man søger på
Iben: jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen)
Kasper: Ringenes herre eller?
Amalie og Iben: ja
(Kasper skriver søgeordet. Klikker og Google åbner)
Amalie: Hvordan er det man kan se
(peger langt fra skærmen)
Kasper: Jaer [uforståeligt]
fakta
Iben: Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links)
Kasper: Joe, det kan vi godt prøve.
Iben: Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden 2 sek.)
Kasper: Nej
Iben: Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Kasper klikker tilbage til søgeresultatet).
Amalie: Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: på siden]
Iben: Mnn.
Kasper: Amon (siger ordet for sig selv det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden.). Amon (kigger efter ordet blandt linksene)
Iben: Nej, deee [mumler uforståeligt]
(Kasper fører musen nedad, Iben trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater)
Kasper: Fakta...
Amalie: [uforståeligt] (Peger på et link på siden)
Kasper: Eventyret om ringen. (en kopimaskine går i gang i baggrunden, derfor er der enkelte svært hørlige ord i det næste stykke tid)
Iben: Bare prøv. Det kan være vi
(Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker Kasper ind på et nyt link ( Scope > Fakta ). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links ca. 4 sekunder)
Iben: Okay [uforståeligt måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]
Amalie: (Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning.
Iben: Det er øh
(Amalie vender hovedet mod Iben, men Iben stopper sætningen)
Kasper: (Kigger hvor Amalie peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Amalies forslag) [uforståeligt].
Iben: Prøv i stedet med [uforståeligt]
Kasper: (Kasper reagerer på Ibens forslag ved at kigge op i browserhovedet og klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der
Hvad tror du det var?
Iben: Bare frem (Peger på fremknappen. Kasper klikker og klikker så på "fakta").
Kasper: Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt de er allerede på siden med faktaoplysningerne)
Iben: Der står ikke rigtig noget.
Kasper: (Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget.
Iben: Det tror
Kasper Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken)
Kasper: Det er (Iben istemmer) sindarin
-ord. Sindarin skal vi prøve at skrive det?
Amalie: Det kan vi da godt. (Tid: 20.02)
Kasper: (Sætter musen i opgavesidens googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede?
Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene)
Iben: Ja. (Kasper skriver Ringenes Herre).
Kasper: Og så i parentes. Eller hvad?
Iben: Nej bare skriv det
Kasper: Sindarin.
Iben: Ja.
Kasper: [Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen).
Iben: Prøv lige at gå tilbage en gang. (Peger på tilbageknappen)
Kasper: Der?
Iben: Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Kasper klikker og efter en rum tid kommer siden frem).
Kasper: (De kigger kort på siden, Kasper og Iben siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det?
Iben: Ja (Kasper klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).
Kasper: Udtale i elversprog.
Iben: Ja, den der (Kasper klikker ind på siden. De kigger på siden ca. 25 sekunder, Kasper maksimerer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god.
Kasper: Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Iben peger på bundbjælken).
Amalie: Der var en anden en hvor der stod Sindarin.
Iben: Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin . Kasper klikker)
Kasper: Det er så A jo.
Iben A. (De læser lidt) (Kasper istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin-ord som findes
Kasper:
som første del af mange navne. Flertal
Men det er: Høj bakke.
Iben: Ja. (Peger på minimerikonet på den side de er på for at de kan komme tilbage til opgavesiden). Prøv lige a
væk [uforståeligt].
Iben og Amalie: (Læser op) [uforståeligt]
Kasper: (Læser op) Vi fandt ud af, hvad ordet Amon betød ved at... (det oplæste stammer fra det felt man skulle udfylde hvis man havde brugt Jubii) Hvad Google? (Underforstået: Vi skal skrive om Google, ikke sandt?)
Iben: Ja
Kasper: (Skriver) Gå ind på Google....
Iben: Gå ind på en hjemmeside
gå ind på charias hjemmeside (Iben og Kasper taler i munden på hinanden om forskellige måder de vil svare på)
Kasper: ....Og skrev... hvad skrev vi?
Iben: Det står allerede der (peger på skærmen) så bare....
Amalie: Gik ind på den der .... hjemmeside hvor vi så....
Iben: Nej gå ind på charias hjemmeside hvor vi selvfølgelig skrev A...
Kasper: (Skriver imens han taler) .... Nej vi fandt ud af hvad ordet amon betød ved at gå ind på google og skrive det vi gerne ville finde komma og så fandt vi det
Iben: På charias hjemmeside
Kasper: Skal vi skrive det? Det er først dernede (peger på skærmen).
Kasper: Og så kommer det som regel, hvis man leder lidt (skriver videre).
Iben: Ja.
(tid: 23.50)
Iben: Ok, det var høj bakke.
Amalie: [uforståeligt]
Iben: Va?
Kasper: (Læser op fra opgave) Hvor fandt I svaret?
Iben: (Tager musen) Prøv at se, en høj bakke, så må vi klikke
Kasper: Er det www.mariewagner ? Prøv at gå helt tilbage til den rigtige, den hvor vi var inde... Hovedmenuen.
(Iben klikker tilbage)
Kasper: Den hedder www.mariewagner
Iben: [uforståeligt]
Kasper: Ja
Kasper: (Iben begynder at markere adressen og bruge genvejstaster) Hvad laver du nu?
Iben: Kopierer
Kasper: Kopierer?
Iben: Ja
Jeppe: Kan I egentlig fortælle mig, de der ord i skrev der i googles søgefelt Ringenes herre og sinderin Hvad gør de ord der? Hvad gør google ved de ord der?
Iben: Den gennemsøger alle hjemmesiderne for at se om den kan finde de ord
Jeppe: Ok, altså om de står på hjemmesiden?
Iben: Ja eller om de står indeni et eller andet sted, under alle teksterne
Kasper: Under hver hjemmeside, står der sådan en lille tekst, om hvad det er den indeholder
Iben: Hvis det er sådan nogle tekster, så tror jeg faktisk også godt den kan gå ind og læse den (viser med fagter at hun mener læse hele teksten)
Jeppe: Ja selve teksten på hjemmesiden
Iben: Jja
(Eleverne fortsætter hvor de slap- Iben sætter den kopierede tekst ind)
Kasper: Ok. På den måde
Iben: Og jeg gik herned og trykkede ctrl c og så ctrl v (forklarer til de to andre)
(Der er herefter lidt problemer med at få computeren til at fortsætte, men efter at eleverne har lukket nogle af de bagvedliggende sider ned lykkedes det at komme videre)
(tid: 26.15)
(eleverne læser hver især den nye opgave på skærmen)
Kasper: Nu har vi lige været derinde, det kan vi prøve tilsidst og se om der var mere (peger på linket til Chaias hjemmeside på skærmen), men prøv at gå ind på forfatterweb
Iben: ja hvis jeg kan se hvad det er, så vil jeg da foreslå forfatterweb fordi den...
Kasper: ... har du være på den?
Iben: Nej det har jeg ikke, men det lyder som om, at den er....
Kasper: prøv at gå ind på den
Iben: det virker som den er at den er....
Amalie: .... den er bedst?
Iben: Ja eller Herning folkebibliotek, der kan man også søge
(eleverne kommer ind på forfatterweb)
Kasper: Hvad står der der?
Iben: Der kan man i hvert fald finde noget om forfatterne inde.
Amalie: Forfatter måske (peger på et menupunkt i højremenuen)
Kasper: nej jeg tror det er den der... (Klikker på det menupunkt Amalie har peget på, og peger så med musen på hele siden (fører den frem og tilbage) og mener at de er på den rette side.)
Iben: det er i den der (henviser til det sted på siden de nu befinder sig) [uforståeligt] (Siden skifter til en menuside hvor alle forfattere på sitet er listet op)
Kasper: han hedder J Tolkien
Iben: er det ikke nok med Tolkien, tror du?
Kasper: (Klikker ned ad siden og op igen. Finder T i en liste og klikker kommer til forfattere med T og finder herunder Tolkien. Klikker og kommer tilbage til den første side): Jo det var det, der stå da noget, men det er ikke så meget.
Iben: men der er også noget der (peger på menuen til venstre som indeholder links til undersider om Tolkien og hans forfatterskab)
Kasper: Hobitter og andre
Amalie og Iben: [uforståeligt]
(De læser kort om Hobitter og andre 4 sek)
Iben: Bare gå ud, så kan vi gå tilbage sidenhen. Jeg tror vi har set nok på det her. (peger på krydset der lukker siden. Kasper klikker.)
Kasper: Der var noget om ham
(Tilbage på opgavesiden)
Kasper: Hvad står der, Herning Folkebibliotek (klikker ind på den. Kigger lidt.)
Amalie: (lavt) Læs mere om Tolkien her (peger men fingeren er langt fra skærmen).
Kasper: (i munden på Amalie) der står noget mere jo ,
Iben: Arh OK, det gør der godt nok ja.
Kasper: Det ser noget mere spændende ud.
Amalie: (lavt) Læs mere om Tolkien.
Kasper: (Mens han fører musen rundt på skærmen) Ja der er meget mere
(Tid: 30.02)
Iben: ja
Kasper: og læs mere om Tolkien her nu skal jeg lige prøve at se (klikker) om historien bag skabelsen
Iben: okay, det får man mere ud af
Amalie: ja.
Kasper: der står også noget om hans liv og sådan noget, der står også en masse andet herned af. Tolkien [uforståeligt, læser op fra menuen til venstre] litteratur
Kasper: Vi kan lige prøve den der Chaias, der var ikke så meget, eller hvad den hed (lukker Herning Folkebibliotek og klikker ind på Charias hjemmeside).
Amalie: Charias, der undersøgte vi jo ikke...
Kasper: skal vi lige prøve den?
(klikker ind på en ny side)
Kasper: Ringenes herre, det må være der (klikker)
Iben: nej der stå der ikke....
Amalie: der står ikke så meget
Kasper: jeg tror det er den bedste den der (lukker Charias hjemmeside).
Amalie: Herning Folkebibliotek
Iben: der stod mest
(Kasper skriver)
Kasper:... Punktum og om hans liv.... (skriver og læser fragmenter op) ikke også?
Iben: Ja (tid: 31.26)
(de går videre til den næste opgave)
Kasper: altså...
Iben: vi skrev hvordan....
(Kasper begynder at skrive)
Amalie: hvad kan vi skrive har I læst bogen? Jeg har ikke
Iben: jeg har læst bogen
(Iben og Amalie taler meget lavt med hinanden evt. om hvorvidt man skal skrive om bogen eller filmen, samtidig fortsætter Kasper uforstyrret med at skrive)
Iben: Der står hvad I synes om den...
Amalie: der sker hele tiden noget nyt
Iben: Ja
Kasper: (Skriver mens han læser højt): Bogen er rigtig god, men man finder.....
Iben: og han har ikke engang læst bogen (griner)
Kasper: jo jeg har
Iben: nå okay, jeg troede bare han ikke havde
(Tid: 33.05)
Amalie: Jeg har ikke
(Kasper fortsætter med at skrive)
(imens taler Amalie og Iben med hinanden om bogen)
Amalie: skriver han ikke meget langsomt Tolkien, det sagde Josephine bare hun var begyndt at læse den, og den var meget langsom
Iben: Det ved jeg ikke, men der er i hvert fald, meget lange sætninger, tillægsord, den er meget beskrivende
Amalie: Det var sådan lidt, man kom aldrig til historien
Kasper: og vi synes den er utrolig spændende, da de skal ud på den der rejse (Kasper skriver videre)
Iben: mm
Amalie: og specielt der hvor han grinte
Iben: ja specielt i toeren
Iben: du må godt skrive, at toeren var bedre en etteren altså en historie, det er lidt svært at sige, at den er bedre...
Amalie: der sker mere i toeren
(Kasper skriver stadig, og det virker ikke til, at han følger med i pigernes overvejelser Men så holder han en kort pause i skrivningen)
Iben: men vi kan også skrive, at vi synes... Hvad synes du er bedst film 1 eller 2 ?
Kasper: (løfter på skuldrene)
Amalie: jeg synes toeren
Iben: jeg kan ikke sige det
Kasper: jeg synes de er lige gode
(Tid: 35.15)
Kasper: hvad kan vi mere skrive?
Iben: vi skal også lige vi skal prøve at flette nogle oplysninger ind, som vi har fået under arbejdet med ... Vi har ikke haft ret meget om den
Kasper: (Begynder at skrive) Vi kan skrive J. R. Tolkien er ...
Iben: Han er i hvert fald forfatter, men jeg er ikke engang sikker på filmen
Kasper: han har skrevet bøgerne og
Iben: der er en masse ældre ord
Kasper: Og det hele er en ... det hele
Amalie: i hvert fald ældre sprog
Kasper: det hele er en, hvad var det nu jeg ville skrive? Og historien har en masse fantasi
Iben: Nå
(Kasper skriver stadig uden at lytte til Iben og Lines snak)
Iben: elever, dværge, trolde
Amalie: der er også hvad hedder de? Drager
Iben: Ja det er der også
Amalie: og de der spøgelses....
Iben: nej det er ikke spøgelser. (kigger hvad Kasper skriver) Men der er hobitter
Kasper: som er
Amalie. Halvdværge...
Kasper: som er sådan nogle små mennesker
Iben: ja
Amalie: nej, alle ved vel hvad dværge er
Kasper: der er elvere,
Amalie: der er også troldmænd og trolde er der også
(Kasper skriver videre og skriver færdigt)
Iben: Så.... Må den offentliggøres? Har I noget imod den bliver offenttliggjort?
Amalie og Kasper: Nej
Iben: så trykker jeg bare ikke
Amalie: den går meget langsomt
Jeppe: det næste billede der står Tak.
(Slut)
Hunderupskolen, 2.a. Børnekulturhuset. Jeppe: Emma, Kristian, Oliver
Emma (læser op): Først skal vi vide, hvem I er
Kristian: Skal vi så skrive vores navn?
Jeppe: Ja der står skriv jeres navne her
Kristian: du starter (til Emma)
Emma: hvordan får man den med store bogstaver?
Jeppe: Sær musen derned, ellers sæt... du skal lige trykke på... ja sådan der...ja det gør ikke så meget med de store bogstaver
(Emma er færdig med at skrive)
Oliver: så skal der være nyt ord
Emma: det er denne der (peger på spacetasten) så kommer den lidt længere hen.
(Kristian skriver sit navn)
Kristian: så er det dig Oliver, så skriver du dit navn
Oliver: ja (skriver sit navn)
Emma: (læser op) Skriv jeres klasse og skole her.
(Kristian tager tastaturet og begynder at skrive)
Kristian: Så skriver vi lige 2.a
Oliver: og så et a
Emma: der skal være punktum i mellem
Oliver: Skal det ikke være et nyt ord?
Emma: og så skal vi skrive vores skole
Oliver: Hunderupskolen
(Emma, Kristian og Oliver hjælper hinanden med at skrive Hunderupskolen)
Emma: og så skal vi trykke på den her (klikker ind på næste side)
Kristian: (peger på billedet på skærmen) Kan du huske hvor det er henne
Emma: (læser op) Børne...kul...tur.. Hvad? Anne skal på børnekulturhuset
Emma begynder at læse op fra skærmen, men det er meget lavt, hun stopper op, så ser Kristian på hende og fortsætter oplæsningen, denne gang lige så lavt- Oliver ser ikke særlig koncentreret ud)
Kristian: (læser op) man kan lave mange forskellige ark...?
Emma: ... Aktiviteter
Kristian: Aktiviteter i Fyrtøjet, Anne vil gerne ma... (Emma: males i ansigtet) Hun kan spille (Emma: så hun kan spille teater)
Emma (overtager oplæsningen): Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her... (så bliver der læst så lavt op, at jeg ikke kan høre, hvad hun læser)
Kristian (læser op): har I fø...fundet ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, så skriv det nedenfor...
Mara: Hvis I ikke kan finde ud af det (håndværkerstøj i baggrunden gør, at jeg ikke kan høre denne del af oplæsningen).... Fortællerrummet ... havd står der....(jeg tror Emma læser forskellige svarmuligheder op)
(eleverne ser forvirrede ud, de ved tydeligvis ikke hvordan de skal finde svaret på spørgsmålet)
Kristian: prøv at gå lidt ned
(Emma går nedad siden)
Oliver: Hey... (jeg tror der er en mulighed for at klikke videre)
Emma: Hvis vi har fundet ud af hvor det var...
(eleverne klikker ind på en ny side)
Jeppe: Jeg tror lige I skal prøve at gå tilbage igen
(Emma klikker tilbage)
Jeppe: Og prøv at gå lidt opad, fordi der står nemlig et sted, hvad det er I skal gøre (Jeppe peger på skærmen)
Emma: (læser op) Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside
Jeppe: Ved at klikke her
Emma. Hvad?
Jeppe: Kan du se, der står ved at klikke her. Du skal prøve at stille musen op over den tekst.
Emma: her? (Kristian peger)
Jeppe: Ja den der hvor der står, ved at klikke her
(De klikker ind på hjemmesiden)
(Tid: 08.00)
Jeppe: Hvad var det så I skulle finde ud af her?
Emma: øhhh?
Oliver: Hvordan hun kommer ud i Fyrtårnet og så får spillet teater
Jeppe: ja og bliver malet i ansigtet
(eleverne kigger længe på skærmen, de ser stadig ud til at være i tvivl om, hvad de egentlig skal, Emma begynder at læse op fra siden helt lavt, nærmest til sig selv)
Emma: det står så småt så jeg ikke kan læse det
Jeppe: Ja det er svært at læse...
Oliver: ja det står så småt, at jeg ikke kan læse det heller
Jeppe: Hvad skal I... hvad tror I, at I skal finde nu? Hvis I skal finde ud af, hvor hun kan blive... Det her det er Fyrtøjets hjemmeside... Og hvis I skal finde ud af, hvor hun kan blive malet i ansigtet, hvor tror I så I skal klikke henne?
Oliver: Hey... Jeg så lige den der hånd der . Ja prøv at gå derned jeg tror det er den
Kristian (forsøger at læse op, hvad der står der hvor Oliver mener de skal trykke) Klik her for at læse videre....
Oliver: Jeg så i hvert fald en hånd der stod der (peger igen på skærmen)
Kristian: Nej, men det er jo tilbage, så gør vi tilbage
(eleverne kigger igen længe på skærmen)
(Emma læser igen noget på skærmen, nærmest inde i sig selv)
Emma: jeg tror ikke det er det
Jeppe: Prøv at se ovre i venstre side af skærmen.... prøv at se der, der står en masse ord der
Emma: Ja, men jeg har læst dem, men der står ikke rigtig noget om det
Jeppe: Nej der står ikke noget om, at man kan blive malet og sådan noget, men der står nogle ord, og hvis man trykker på et af de ord, så kommer man hen til et sted hvor man...
Oliver: .... Har du læst det der fyrtårn der, det står der....
Emma: vi må hellere prøve at gå ind på alle sammen
(Eleverne ved tydeligvis stadig ikke, hvad de skal, de begynder at kigge ukoncentrerede rundt i lokalet og på skærmen)
Emma: der er ikke rigtig noget af det...
(tid: 12.15)
Jeppe: Nej, kan I huske hvad det var, der stod på den side der, der stod noget med, at der var nogle aktiviteter som man kunne....
Emma: Det der (klikker på punktet aktiviteter)
Jeppe: Ja der stod nemlig aktiviteter der også. Er der andre ord, som I så kunne finde måske?
(eleverne kigger intenst på skærmen dog ikke Oliver, han ser lidt træt ud og kigger ned i bordet)
Emma: der står ikke rigtig noget om at blive malet
Jeppe: Nej, men hun skulle males i ansigtet for at spille teater.... Står der noget om det?
Emma: det står der heller ikke noget om.... Måske...nej. Der står heller ikke noget om teater
Jeppe: Der står ikke noget om teater?
Emma: Hvad?.... Næ (kigger en ekstra gang på skærmen)
Jeppe: Det er okay, hvis I ikke kan finde ud af det, går i tilbage til den anden side vi kom fra Den side I kom fra, den hvor opgaven stod på, hvor er den henne?
(De klikker med lidt besvær tilbage til siden)
Jeppe: Kan I se, der står nogle spørgsmål der, så skal I lige sætte et kryds i en af dem
Emma: (læser mulighederne op men rynker på næsen, som om, hun stadig ikke er klar over, hvad hun skal)
Jeppe: Og I ved det jo ikke, så hvis I klikker der. Ja det er fint, så må I gerne trykke på døren.
(De kommer ind på en ny side)
Emma: (Læser op, meget lavt): det rigtige svar var i forældrerummet....
(de klikker videre)
Emma (læser op igen meget lavt, nærmest til sig selv): Rikkes tur til fyrtøjet... Annne kender en pige, der går på Seden skole, hun hedder Rikke og går i 7.a. Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse (Pause)
Kristian: er det min tur nu? (læser op, indimellem med hjælp fra Emma) Rikke har lavet en hjemmeside om sin tur, den ligger på Sedens skoles hjemmeside.
Emma: Klik her, så kommer I ind på Senden skoles hjemmeside, her skal I finde frem til den side hvor Rikke fortæller om turen til Fyrtøjet. Find ud af, at Rikke tur til fyrtøjet.... (her er det tydeligt at se på Emma, at hun ikke forstår hvad hun læser op) Hvis I har fundet ud af det, cykler i videre, hvis I ikke kan finde ud af det, klikker i på ....
(Oliver sidder noget uroligt mens Emma læser op, han fløjter bl.a., så jeg tror ikke han hører noget af opgaven)
(Tid: 16:51)
(Emma klikker videre )
Jeppe: hov nu skal I lige gå tilbage, der var nemlig en opgave ligesom sidst , hvor man skulle klikke for at komme ind på den, det er Seden Skoles hjemmeside.
Emma: det er der
Jeppe: Ja og hvad stod der så I skulle der? - Prøv lige at gå tilbage igen
(Der er lidt problemer med at komme tilbage, men det lykkedes)
Jeppe: hvad var det så der står I skulle?
Emma: (læser op lavt) I skal finde frem til den side, hvor Rikke fortæller om turen til fyrtøjet, find ud af, hvornår de var på tur. Rikke var på tur til fyrtøjet....
Jeppe: Kan I forstå, hvad opgaven er?
Kristian: Ja
Jeppe: Så prøv at gå ind på skolens hjemmeside nu
Kristian: er det ikke noget med, at man skal finde datoen?
Jeppe: jo, nemlig, hvornår Rikke var på tur.
(Emma klikker ind på hjemmesiden)
Emma: Vi går ind på elever !
( i et stykke tid, er det kun Emma der kigger på skærmen, de to drenge ser ikke særligt engagered ud)
(Følgende samtale er jeg ikke sikker på jeg har hørt korrekt, det er noget usammenhængende, men det er i hvert fald tydeligt at de igen er ved at bevæge sig væk fra opgaven)
Mara: Er det den der? August
Kristian: nej det er din lillebror
Oliver: 2002
Emma: (?) ...født i år 2002
Kristian (hvisker til Oliver): Jeg tror det er hendes lillebror
Emma: er det den? syvende, sjette....
Kristian (læser op fra skærmen): a 1 6 19 18 18. Nej jeg tror du skal prøve a, b eller c
Emma: nej, for den bliver jo ikke til denne der.... Elevtal, måske er det den der... August år 2002....
(Tid: 20:44)
Kristian: (hvisker noget jeg ikke kan høre: måske 9a)
(eleverne kigger forvirret rundt)
Emma: man kan da ikke bare lige skrive august år 2002
Kristian: det kan man måske godt
(klikker tilbage til opgavesiden)
Emma: Vi kan prøve....jeg tror ikke der er plads
(Kristian prøver at skrive)
Emma: a... u... g... u... s... t... 2002
Emma: (Læser op) Det var forkert..... (hun læser hele teksten op fra skærmen, men jeg kan ikke høre det)
(de klikker videre)
Emma: (læser op det er meget lavt, så jeg har ikke fået det hele med): Anne læser .....hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i og om hvad Rikke laver i fyrtøjet, læse teksten på næste side, og hjælp Anne med, at huske hvilket rum, man kan komme ind i....
(Mens Emma har læst opgaven op, har drengene kigget på hinanden og rundt i lokalet, det ser ikke ud til at de lytter)
(Emma klikker ind på siden og begynder at læse op, igen så lavt så jeg ikke kan høre det, jeg tror også drengene har svært ved at høre)
(lidt efter overtager Kristian oplæsningen, Emma hjælper ham med de fleste ord, og overtager hurtigt oplæsningen igen, lidt efter er det igen Kristians tur, Oliver bliver på intet tidspunkt tilbudt at læse og mens de to andre læser kigger han det meste af tiden andre steder hen og ser ukoncentreret ud)
(På dette tidspunkt er der en voldsom larm i lokalet, det lyder som en kopimaskine eller en støvsuger, det gør det meget svært at høre hvad eleverne siger)
Kristian: prøv at gå lidt længere ned
Emma: (læser op): Bagefter skulle vi fortælle en pinlig historie
(Emma klikker tilbage)
Oliver: Hey, hvad var det historien var?
(Ingen svarer Oliver Larmen starter igen jeg kan ikke høre hvad eleverne siger, men de begynder at skrive)
(da larmen stopper, er Emma i gang med at stave noget for Kristian der skriver)
(Tid: 29:44)
Emma (tager tastauret og begynder at skrive det næste, jeg ved ikke hvad hun skriver): Var der flere rum? Jo der var to mere, jeg kan bare ikke huske hvad de hed.
(eleverne er stille og kigger rundt et stykke tid.... uden at sige noget)
Jeppe: de to mere som du taler om, hvor har du læst om dem henne?
Emma: Der stod sådan nogle steder....
Jeppe: Nå ok, men i den tekst du lige har læst, stod der noget der?
Emma: nej
Jeppe: Nej, men det er fint nok med de to der
Emma (læser op): Hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet?
Kristian (prøver at skrive noget, men har problemer med tasterne)
Emma: Skal jeg skrive det?
(Kristian rykker tastaturet over til Emma og de hjælpes med at skrive)
Emma: at se alle rummene...
(Så går kopimaskinen i gang igen.... Jeg kan ikke høre i 1 eller 2 min)
Emma: Man skal lave en pinlig historie. Jeg har ikke oplevet noget, jeg vil i hvert fald ikke fortælle noget af det pinlige....
Oliver: Skal vi komme i gang eller hvad?
(Emma begynder at skrive): Der var engang
Kristian: (siger meget lavt til Emma) der var engang en mand, han gik ud på dametoilettet....
(Emma skriver)
Kristian: Der gik
Oliver: G I K
Mara: Jeg skal lige finde den... Som gik ind på et
Kristian: dame... toi...let
Emma: og så skal du skrive... du sagde noget med, at han gik ind på dametoilettet og
(nu er der en underlig støj i højtaleren, så jeg resten af optagelsen kan jeg ikke høre)
(Men jeg kan se, at det er Kristian og Emma der skiftets til at skrive, og at det er dem der snakker om hvad de skal skrive Oliver er sat ud på et sidespor, han bliver ikke spurgt hvad han synes, og han deltager ikke selv, indimellem kigger han hvad de to andre laver, men ellers ser han andre steder hen)
Otterup Skole, 4. a. MGP. Jeppe: Alexander, Maria og Jonas.
Maria: Skal jeg bare trykke der?
Jeppe: Nu gør I bare som der står på skærmen
Maria: Okay, Hvad hedder I? Skal vi så bare skrive alle vores navne?
(De tre skriver deres navne)
Alexander: Hvilken klasse og skole går I i?
Maria: Otterup Kommune Skole
Alexander (læser op): Den første opgave handler om MGP
.
Maria (læser op):
2003, I skal finde frem til reglerne for at deltage, klik her for at
Alexander(læser op): Husk at I skal finde fem til
Maria: nej (læser op): Finde frem til reglerne, hvis I har fundet reglerne kopiere I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget.
Maria: Og så klikker vi på den her
øh
Alexander: (læser op): Klik her for at
Maria (læser op): Komme til MGP 20003
Alexander: (læser op): Og hvis I
. Prøv at tryk der
(klikker sig ind på MGP-siden)
Alexander: Hey reglerne, der stod reglerne
Maria: Der stod regler (klikker)
Alexander (læser op): Regler du skal være mellem 8-15 år
Maria (læser op): Begge inklusiv
I kor: sangen må max. være 5 min., I må max. være 8 i bandet, din sang skal være på dansk, du skal selv havde lavet både tekst og musik lidt hjælp er OK, der skal være både musik og sang på det du sender ind, du skal turde at fyre den af, den 3. maj til mgp 2003, dit bånd skal være enten på kasettebånd, CD, VHS eller dat eller minidisc
05.06
Alexander: (til Jeppe) Hvad er en dat?
Jeppe: Dat det er sådan et digitalt bånd, sådan lidt ligesom et kasettebånd
Maria (læser op): Og du må gerne lave din sang vha. en computer..
Alexander: Så skal vi gå ind og kigge på Anne nu (de går tilbage til opgavesiden)
(De går direkte videre til der, hvor man skal svare på opgaver om regler, jeg tror ikke de kopierer adressen ind)
Maria: Ok, man skal være 8
Alexander: Og bindestreg
Alexander (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?
Maria: Nej
Alexander: Jo man kan
Maria: Det kan man da ikke, det har allerede været der. Der stod 3. maj 2003
Alexander: Har det været der?
(De klikker videre til næste opg)
Maria (læser op): [uforståeligt]
Alexander: Skal vi så ikke bare klikke der (de klikker ind på MGP siden og er på den i meget kort tid)
(de går tilbage til opgavesiden, for at tjekke opgaven en ekstra gang men så ender det med de bare klikker på et af billederne)
(så de kommer videre til næste opgave)
Alexander(læser op): I skal læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål, spørgsmålene får i først. Hvad hedder Annes hund, hvad er Annes lillebror god til? (de klikker ind på teksten)
Maria (læser op):
bordtennisbord og min lillebror går til bordtennis så han er dygtig, så han spillede ind til vi begyndte igen. Så blev vi færdige med de sidste numre og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtig hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga, Det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye CD og jeg synes, at sangene er blevet rigtig gode.
08.35
Jonas: Han er god til bordtennis
Maria: Okay, de hedder Choko og Nugga. Bordtennis.
Alexander: Synes hun sangene er blevet gode
Maria: Ja
Alexander: Klik på billedet. (Maria klikker)
Maria (læser op): Hvad hvis det var jer, der havde vundet MGP, forestil jer at I var den gruppe der havde vundet MGP 2004, skriv om en dag i jeres liv som vindere.
(de læser teksten et par gange for at være sikre på hvad de skal)
Maria: Ude at synge sange hele dagen
Alexander: Rejste rundt på Åh Abe
(Maria prøver at give tastaturet videre til Alexander men han vil ikke skrive)
Jonas: Bordtenniskamp
(Maria og Alexander griner)
Maria: Du har vundet i bordtennis
Alexander: Der har været hårdt
(tavshed)
Alexander: Øh, øh ej altså
Alexander: Først skulle jeg hjem i bad
Jonas: Vi skal jo skrive for os alle sammen
Jonas: Vi var total glade og vi skulle
Maria:
Ud at holde fest. Ja det skriver vi. Og vi skal jo ligesom også fylde det hele
Alexander: Ja, ja. Vi var total glade og så skulle jeg, så skulle vi først hjem i bad og så skulle vi ud at holde fest og så skulle vi på restaurant og så
Maria:
Og så skulle vi hjem og sove og så skulle vi op næste morgen og så
11.50
Alexander: Én dag.
Maria: Ja så er der gået en dag
Alexander: Så var der gået en dag Slut
Maria: Som vindere
Alexander: Set er svært det her
Jonas: Vi var totalt glade
Alexander: (begynder at skrive) Ja, vi var
Maria: Jeg skriver. Totalt glade over vi havde vundet
Jonas: Hey der er lige et v før d i havde
Alexander: Nej det er i hvad
Jonas: Nej der er et v før
Jonas: Nej der er ikke vel (kigger på Jeppe). Er der. Der er
Maria (skriver): i MGP
Alexander: Og vores gruppe hed
Maria: Vinderne
Alexander: Vi spiller sådan noget techno
Jonas: Ja så kan vi også lige finde på en sang.
Maria: Hvad skal den hedde?
Maria skriver og Alexander læser op: De kloge sangere
Jonas: Der er lige et e bagved der i sangere
Maria: Ok, og hvad skal vi så skrive? Og vi hedder
Jonas: Man skal altid skrive pigerne først
Maria: Vi er ti år gamle (skriver)
15.51
Alexander: Og så skulle vi ud og optræde
Maria: Nej så skulle vi hjem og holde fest (skriver det)
Jonas: Er d ikke efter l i holde fest- der er altså et d i
(Maria retter hole til holde)
Jonas: Fest er der ikke et d på?
Maria: NEJ. Og hvad kan vi så skrive? Sammen med vores venner (skriver)
Alexander: Og så skulle vi i seng (Maria skriver)
Maria: Alt så helt ærligt mangler der virkelig mere?
Jeppe: Nej I har fyldt feltet ud
Maria: Så er vi færdige
(Jeppe beder eleverne om at gå tilbage til den opgave med Anne som de sprang lidt hurtigt over)
Jeppe: Se her står: Anne har skrevet på MGP hjemmesiden om hvordan det var, da hun indspillede sin CD prøv at finde ud af, hvor hun har skrevet om indspilningen af sin Cd det vil jeg gerne have jer til
Alexander: Nåår
(de klikker ind på hjemmesiden)
Alexander: Her Annes
Maria: Der ser man billeder
Alexander: Dagbog (peger på skærmen)
(klikker ind på dagbogen)
Maria: Læse Annesofies dagbog
Jonas: Det er ikke hende
(De klikker på en af mulighederne)
Alexander: Kære dagbog. Skal vi sidde og læse alt det?
20.17
Jeppe: Er det det I har fundet som der står. Hvad handler det om?
Alexander: Det er Annes dagbog
Jeppe: Ja det er Annes dagbog
Maria: Skal vi læse alt det her?
Jeppe: Nej det synes jeg ikke. Jeg spørger bare hvad I har fundet?
Alexander: Vi har fundet Annes dagbog
Jeppe: Og hvad er det for noget?
Alexander: Det er hvad hun laver i fritiden og sådan noget lignende
Jeppe: Og hvad var det jeg spurgte jer om at finde?
Alexander: Om hvor hun havde indskrevet sine sange
Jeppe: Nej jeg spurgte jer om hvor hun havde skrevet om, hvordan det var at indspille sine sange
Jonas: Det har hun vel i dagbogen
Jeppe: Det er i hvert fald der I er kommet til, og så har I lige været inde og kigge på dagbogen, handlede det om, hvordan det var at indspille sangene?
Jonas: Det ved jeg ikke
Jeppe: Prøv lige at kig på den en gang til
(de klikker tilbage)
Jeppe: Hvorfor gik I ind der?
Maria: Der står i hvert fald hvor hun skulle indspille nogle numre
Jeppe: Hvad det så den side I skulle finde
Jeppe: Prøv lige at gå ud af det der og se hvad det var I klikkede på
Maria: Er det ikke det?
Jeppe: Jo det er det så har I fundet det
Maria: Skal vi så læse alt det?
Jeppe: Nej I behøver ikke at læse det. Prøv at gå tilbage og se hvad I så skulle der
22.04
Maria: Hvilket billede
. Ok det er det her
Jeppe: Så det kunne I godt finde ud af
Jonas: Er vi så færdige
Jeppe: Ja mange tak
Anden omgang
Østre Skole. Ringenes Herre. Kjeld: Helena, Balder og Nikolaj.
(jeg ved ikke om I kan bruge denne transskription til ret meget de tre elever taler nemlig ikke meget med hinanden, og det har derfor været svært for mig at finde sammenhæng i det de laver men om ikke andet kan I da bruge den til, at se at det kan være svært at arbejde sammen og at man ikke nødvendigvis lærer sammen ved at sidde ved siden af hinanden optagelsen slutter også brat- så jeg har ikke fået det hele med)
Denne gruppe er meget stille til at starte med, de læser hver især og skriver deres navne uden at tale sammen.
Opgaven bliver også læst uden samtale. Og de studerer de første hjemmesider uden at tale sammen om dem.
Der går et stykke tid, inden de tager initiativ til at løse opgaven.
De første 9 min siger de således stort set ikke noget til hinanden, fordi de læser al teksten på hver side om de forskellige figurer i Ringenes Herre.
Så begynder de at svare på opgaven - hver især også uden at tale med hinanden om svaret.
Da de er færdige med hver især at svare på opgaven sidder de længe og kigger på skærmen igen uden at sige noget Jeg tror den næste opgave er en samarbejdsopgave.
Da der er gået 13œ min. Siger Helena: Vi skal vælge menneske?
Nikolaj: ja det kan vi godt
Helena: menneskene er de bedste
Balder: nej elverpigerne
Nikolaj: hvorfor?
Helena: (siger noget med heste)
Nikolaj: men menneskene var det ikke dem der (????)
Helena: det kan jeg ikke huske Okay så siger vi elverne
(Balder skriver svaret)
(de kommenterer stadig ikke hvad de skriver eller læser - så det kan jeg ikke gengive og det kan være svært at skabe sammenhæng i det de siger idet det jo relaterer sig til det de læser og skriver)
(14.10)
Helena: hvem vælger vi?
(Nikolaj skriver noget)
Helena: det er bedst
(de klikker videre til en ny side)
Balder: så skriver vi søgeordet herinde
Helena: hvad skal vi skrive?
(Nikolaj skriver noget)
(1. søgeord giver vist ikke resultat)
Balder: så prøv at skrive Ringenes herre
Helena: nej fordi så kommer der alle mulige fansider fra Ringenes Herre og sådan noget sygt
(Nikolaj skriver noget alligevel og de kigger på søgeresultatet)
(de bliver enige om at klikke på et af resultaterne)
Helena: hvem er det overhovedet? (de søger på noget nyt)
Nikolaj: prøv at tryk på Ringenes Herre
Helena: De vil bare have at vi går ind på den der side (måske bliver den ved med at poppe frem?)
Balder: prøv at tryk på den (de klikker ind på en side)
Helena: der står ikke en skid om Amon
Nikolaj: jo det står dér
Helena: nej det er alle mulige forskellige Amoner
Nikolaj: det står dér
Helena: nej vi skal finde ud af hvad Amon er ikke Amon Erip
Helena: det er en høj Amon er en høj prøv at se der alle mulige høje
Helena: måske skulle vi lige prøve at søge lidt mere , bare lige for at være sikker. Højen Amon (foreslår søgord tror jeg)
(de skriver søgeordet)
Nikolaj: det er altså en høj
(de læser på skærmen i et stykke tid igen og skriver så svaret)
(Og læser så næste opgave om anbefaling af hjemmeside. Helena styrer musen)
Helena: Der er helt vildt meget.
(De læser i tavshed på siden uden at klikke på links i ca. 55 sekunder)
Nikolaj: Prøv biografi (henviser til et link hvor der står bibliografi)
Helena: Bibliografier, det er sådan noget med bøger og sådan noget.
Nikolaj og Balder: Nå.
(Der går yderligere ca. 40 sekunder med læsning på samme side.)
Nikolaj: vi gider ikke til at læse alt det der
Balder: Nej, bare gå videre
Helena: (forsøger at rulle siden op til toppen). Ja. Ja. Ahh. Ahh.
(de går ind på den næste side: Herning Folkebiblioteker. Og læser i tavshed kort på forsiden og dernæst på siden "Tolkien og Ringenes Herre" i ca. 55 sekunder.)
Nikolaj: [uforståeligt].
Balder: Neden under står der ringene.
Helena: Er det så vigtigt?
Nikolaj og Balder: Nej.
(de læser igen i tavshed ca. 1 min.)
Nikolaj: Og så går vi ind på den næste.
Balder: [uforståeligt] færdige.
(Helena klikker på den sidste side (Chaias hjemmeside) De er på forsiden af Chaias hjemmeside. Helena ruller ned ad siden og kommer til et familiebilede)
Helena: (griner) [uforståeligt] familiebileder. (klikker i menuen til venstre). Ringenes Herre.
Balder: Hvad står der
(De læser lidt i tavshed )
Helena: Ikke noget nyttigt vil jeg sige.
Balder: Der står noget om personerne der.
Nikolaj: Og så noget om [uforståeligt]
(Helena kører musen over sidens liste af links og over menuen til venstre. Menuen til venstre indeholder ikke noget relevant. Hun klikker på nogle forskellige links i linkslisten i teksten. De kigger kort på de enkelte sider.)
(De er færdige med at læse. Helena forsøger st få musen til at lystre).
Helena: Ahrr. Det er for sygt, kedeligt det her (henviser til musen).
Balder: Det går udmærket.
Nikolaj: toeren
Balder: ja toeren.
(Helena skriver: "den gav flest oplysninger" (9:41.30))
(så går de til den næste opgave)
Helena: ej det gider vi jo ikke (nu skal de selv til at skrive noget)
(Helena læner sig tilbage og ser træt ud, Nikolaj tager tastaturet
. Men der er helt stille)
Helena: hvad skal vi skrive
Nikolaj: (siger noget om mennesker og Hobitter og begynder at skrive)
(de virker generte over at skulle komme med ideer til hvad de skal skrive)
(Pludselig stopper optagelsen efter ca. 33.min de var ikke færdige, men måske var der ikke mere plads på båndet eller på DVDen??)
Risingskolen 3.a. Børnekultur. Jeppe: Nikolaj, Jenny og Cecilie
Børnene skriver deres navne, klasse og skole.
Børnene klikker ind på den 1. side og stønner lidt over, at der er så meget at læse.
Jenny begynder at læse op, og Nikolaj og Cecilie læser i munden på hende, så de alle tre læser højt op. Ved ordnede "børnekulturhuset" og "teater" har de lidt problemer, men ellers går det fint med at læse op.
Man kan dog være lidt i tvivl om, hvorvidt de forstår hvad de læser:
Jenny, Nikolaj, Cecilie: gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her
Jenny: skal vi klikke?
Jeppe: Hvad står der
Jenny, Nikolaj, Cecilie (læser op): gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her
Jeppe: tror I så ikke godt i må klikke så?
(De kikker stadig lidt tvivlende på Jeppe så måske kan det også være teknikken der skræmmer)
(børnene klikker ind på siden)
Jenny: hvad skal man her?
Cecilie: det ved jeg ikke
Jenny (til Jeppe): hvad skal man her?
Nikolaj: vi kan jo ikke engang læse det
Jeppe: hvad var det I skulle, stod det ikke på den anden side?
Jenny: nej
Nikolaj: jo der stod gå ind på hjemmesiden
Jenny: ja det stod der bare (klikker alligevel tilbage til den første side)
Jenny (læser op): og hjælp Anne med at finde ud af, hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet så hun kan spille teater
(de klikker tilbage til siden, hvor de kan finde svaret på opgaven)
De ved ikke rigtig hvad de skal gøre for at finde svaret, og begynder at tale lidt om musen og hvor smart den er.
Nikolaj: det skulle jo gerne stå der på sedlen
Jenny: vi kan ikke finde det (fniser lidt)
Cecilie: det er umuligt
Jeppe: hvad kunne det være I skulle gøre for at finde det?
Cecilie: (i baggrunden, mens hun griner) Søge efter det?
Jenny: Altså vi skulle finde et sted Anne kunne blive malet for at spille med i teater
Nikolaj: det kunne også være der stod noget ude i siden
Jenny: male, male, male (kigger i menuoversigten) Der står ikke noget om at male derude. (kigger resten af forsiden i gennem for at finde ordet male)
Cecilie: måske skal vi prøve på nyheder
Jenny: skal vi det Jeppe?
Jeppe: prøv lige at gå tilbage og se hvad det var for nogle ord, der stod som I måske kunne bruge
Jenny: altså, skal vi det helt herfra jeg læser altså ikke den her gang, nu er det altså din tur til at læse
Nikolaj: vi læste da alle tre
(Cecilie læser det hele op igen)
Jeppe: kan I se der er nogle ord her som er fremhævet på siden, ord son aktiviteter og Fyrtøjet og
Nikolaj: ja det kunne være vi skulle gå ind under aktiviteter så
Jeppe: hvor kunne man gå ind under aktiviteter henne?
Nikolaj: jamen inde under Fyrtøjets hjemmeside
(de går tilbage til siden og finder aktiviteter)
Jenny: musik
Forskelligt
Cecilie: ja prøv det
Jenny: nej det var vist ikke lige det vi prøver bare dem alle sammen
I kor: der (de har fundet siden om ansigtsmaling)
Cecilie: hvad gik du ind i?
Jenny: aner jeg ikke jeg tror jeg gik ind på den der
Cecilie: prøv at tryk på den
Ja du er inde på den
Jenny: hvad skal vi så?
Jeppe: hvad var spørgsmålet
Nikolaj: find ud af hvor hun kunne blive malet
Jenny: nej så skal vi læse det der eller hvad (gaber højlydt) (begynder at læse op) Dameteater
I det smukke forrum
Jeppe: fortællerum
Jenny: kan man blive klædt ud og (fortsætter med at læse)
Jeppe: jeg kan godt se det er ret svært, men I bliver spurgt om, hvor man kan blive malet og så står der i det smukke fortællerrum kan man
Jenny: nåe fortællerrum
(svarer på spørgsmålet og går videre)
Jenny: svaret var kort
Jeppe: korrekt
(de går videre)
Jenny og Cecilie (læser op): Anne kender en pige
(de læser uden problemer, men man har stadig en fornemmelse af, at det de læser ikke rigtig bundfælder sig) Find ud af hvornår de var på turen
Nikolaj: i går (griner)
(de klikker ind på Seden skoles hjemmeside)
Nikolaj: så skal vi finde Rikke hvor gør vi det
Jenny: Rikke, Rikke, Der står jo ikke noget (klikker et sted og kommer ind på en ny side med en masse tekst) neejj. Vil du gerne være sød at læse (til Jeppe)
Jeppe: Hvad var spørgsmålet?
Nikolaj: find ud af hvornår de tog på tur
Jenny: i år 2002 nej 12. december 2002. Nå det var nemt. 12.12. Hvor skal vi skrive det.
Nikolaj: det er nok det eneste sted vi kan skrive det.
(Jenny skriver svaret)
(svaret er korrekt på trods af at computeren siger det modsatte Nu kan eleverne gå videre)
(De læser næste opgave op i kor og går videre til næste side hvor der er meget at læse det handler om de rum Rikke har været i på Fyrtøjet og hvad der er sket - det læser Jennygerne også i kor i en køre, mens Nikolaj ser til ind imellem må Jeppe hjælpe med et par ord (markmusene og muldvarpen) )
Jenny: Jeg kan ikke huske det (da de skal svare på opgaven)
(De går tilbage til siden og bliver enige om Tommelises eventyr og markmusenes og muldvarpens hus efter lidt pjank og pjat Jeppe siger at det er fint og at de nu kan skrive svaret)
(Jenny skriver Tommelise
Cecilie skriver markmusens hule
Nikolaj skriver muldvarpens mørke hule)
Jenny: mørke det staves med Ø
Cecilie: der er et a i. Hule den kan jeg godt, for den har vi haft for i staveord.
Jenny: der er ikke fler.
Cecilie: hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet
Jenny skriver: de var 7.a (og griner)
Cecilie: ja ja de var 7.a men
Jenny: var de 8.a
Nikolaj: det var 1 år siden
Jenny: jeg skriver de var 8.a
Jeppe: men hvad var spørgsmålet?
Cecilie: hvad lavede Rikke og hendes klasse i Fyrtøjet? De kiggede på t..
Nikolaj: nej de var inde i rummene
(Tid: 27. 07)
Jenny: de skulle fortælle en Jennynlig historie
Cecilie: ja de skulle fortælle nogle pinlige historier. Skriv at de skulle det. Jeg ved i hvert fald hvad min pinligste historie er
Jenny: hvad er det?
Cecilie: jeg kom til at vælte en rigtig flot lampe ned på gulvet og den gik i tusinde stykker (griner)
Nikolaj: jeg gider ikke fortælle min pinlige historie
Jenny: hvad er pinligt?
Nikolaj: hvad er din?
Jenny: ok, det var engang da jeg var helt lille og så sad jeg på sofaen og så var der sådane en gave, men den var ikke til mig, den var til min lillesøster og så kom jeg til at åbne den (griner) og så sagde min mor du må altså ikke åbne den, men så åbnede jeg den alligevel og så gemte jeg den inde på værelset.
Cecilie: hvad var det?
Jenny: det var chokolade
Nikolaj: min pinlige historie er den gang den første jeg har fået af vide der kom jeg til at tisse i hovedet på min far (de griner sammen)
Cecilie: de skulle fortælle det kan jeg godt stave til
Jenny: der er to ler i
(De går til næste opgave hvor de netop skal fortælle en pinlige historie)
Jenny skriver
Cecilie: det er ikke sådan man staver til år det er lige omvendt da jeg var rå
Jenny: åbnede jeg min lillesøsters gave. Jeg kan ikke finde ud af at stave til sagde er det ikke sae
(Jeppe hjælper med at stave)
Jenny: og min mor sagde jeg ikke måtte - er der e til sidst? Åbne gaven
(De taler lidt om historien igen Og Jenny skriver færdigt der er lidt problemer med stavningen, men de hjælper hinanden og Jeppe hjælper også)
Jenny: behøver vi at skrive alle tres historier?
Jeppe: nej det behøver i ikke prøv at læse opgaven.
Jenny: (læser opgave teksten op)
. I skal fylde hele feltet ud.
Nikolaj: så kan jeg bare lige skrive om da jeg tissede i hovedet på min far
( de hjælper hinanden med at skrive Nikolajs historie det er åbenbart pinligt at skrive tisse)
(så er de færdige)
Agedrup Skole. 8. Ringenes Herre. Kjeld: David, Camilla og Kristoffer
(- Når jeg ikke kan høre/forstå hvad de siger markerer jeg det med (???). )
(David skriver hvad de hedder og hvilken klasse og skole de går på.
De læser den første opgave (uden lyd) og klikker ind på den side der henvises til.)
David: Vi prøver racer
Camilla: Hey det skal sgu da være, dem der ridder meget og som elsker heste
David: Hun elsker også god mad, det er hobitter
Kristoffer: det gør elver også alle elsker god mad
Camilla: nå ja, elverpigerne
Ja det er en elver
David: tror du? skal vi tage elveren?
(De klikker ind på startsiden)
David: er det alle tre (der skal skrive)
Kristoffer: nej der står "nu skal den første af jer"
Camilla: så skriver jeg først Hvorfor
David: Det skal du skrive hvorfor?
Camilla: fordi de er jo ens
. Eller altså
David: så skal du skrive fordi
Camilla: fordi
Kristoffer: det passer til den beskrivelse
Camilla: ja fordi det passer til beskrivelsen af (Camilla skriver)
. Meget godt med beskrivelsen
Kan man godt sige det?
(de klikker videre og så skriver Kristoffer han læser ikke højt hvad han skriver. Derefter skriver David, han læser heller ikke op, hvad han skriver)
(De klikker videre til den opgave, hvor de i fællesskab skal nå frem til svaret på opgaven)
David: ja de lever i nuet men ikke på jorden
.
Camilla:
. Nej "er Camilla en livsnyder og lever hun i nuet" er det ikke det elverne gør?
Kristoffer: neej
Camilla:
jo det der er om elverne og så siger de så, er Camilla også sådan
Er Camilla en livsnyder og lever hun i nuet, synes hun om at være den der bestemmer, er hun gudernes yndling
David: nåja
ja det er hun i hvert fald (David skriver) Hun kan godt lide at bestemme
Det er jo ikke dig, det er bare en Camilla.
Camilla: Nej men det passer da meget godt på mig jeg er også alles yndling
David: ja i hvert fald alle lærernes (David skriver igen) Hun kan godt lide at bestemme (skriver videre)
Camilla: det handler jo ikke om det (peger på det David skriver) det er jo gudernes yndling
David: øh, men hvordan går man så?
Camilla: så bare sig
men det er jo
så skriv
bare skriv de passer meget fint
(De klikker videre til næste opgave)
David: tryk her og så søg efter Ringenes Herre
(Camilla klikker ind på en side med søgefunktion og søger)
Camilla: skulle vi ikke bare tage den her (skriver noget)
(jeg tror der kommer et søgeresultat frem)
David:
i det gamle Egypten
det tror jeg ikke lige er det
(Camilla skriver noget nyt jeg tror heller ikke det giver noget brugbart resultat)
Camilla: nu e jeg ikke så god til det der med navne, men hvem af personerne bruger man det på?
Kristoffer: det ved jeg ikke
(Kristoffer begynder at arbejde ved computeren ved siden af jeg ved ikke om han laver noget helt andet eller om han også er inde på Dynamitbogen
?)
(Camilla og David søger videre)
Camilla: hvorfor går du ikke ind under søg under resultat ? Helt nede i bunden og så skriv Amon
(Tid: 09:02)
Camilla: hmmm (det gav vist heller ikke resultat)
David:
et kortspil det er jo ikke (???)
Camilla: det er anmeldelse
Camilla: (læser reultater op fra skærmen) den sidst registrerede bruger det er Amon et eller andet, handlingsreferat, litteratur og links
David: hvor?
Camilla: der nederst
David: jeg tror det bliver lidt svært lige at finde det
(Kristoffer deltager igen i arbejdet han siger først noget jeg ikke kan høre)
Kristoffer: (???) Amon det er bare en by, vent nu lidt
et fort kan det passe?
(Imens Kristoffer taler søger de andre videre, jeg ved ikke om de hører ham)
Camilla: prøv lige at køre tilbage til den du var på før
"eventyret om Ringen slutter med Amon"
Kristoffer: jamen den slutter med denne der by
kan det ikke passe at det er en borg, eller et tårn? Jeg tror det er der de bliver opdaget af de der
ja
David: bare du har styr på hvad du tror
(klikker) nu er det jo gået væk den der dynamitbogen, det er da ikke helt godt
Kristoffer: vi kan bare gå tilbage og tilbage
Kjeld: prøv at gå ned på linien (Kjeld finder den til dem)
David: ja vi fandt jo egentlig ikke ud af, hvad det der Amon betød
Camilla: men prøv at se om vi ikke kan finde det herinde (de søger på en ny søgeside evt. jubi? det er ikke tydeligt for mig om de finder noget her eller om de baserer deres svar på Kristoffers overbevisning)
Kristoffer: det er et fort
David: skal vi bare skrive et fort?
(der er stille lidt mens David klikker tilbage til opgavesiden)
Camilla: nej for det har ikke noget med det at gøre
nej forklar med få ord, hvorfor I vælger den søgemåde I vælger
David: fordi Jubii var mere konkret
Camilla: ja (David skriver Kristoffer arbejder igen på nabocomputeren)
David: den brugte vi ikke
Camilla: det var google vi fandt ud af noget på
David: så skal vi ikke skrive jubii (ændrer fejlen)
David: vi har brugt google fordi
Camilla: der ikke var noget på jubii
David: Ja, men vi skal lige skrive hvad det var (David skriver)
Kristoffer: (bryder pludselig ind han har fundet noget på sin computer): Paradis tror jeg det betyder
David: gør det det?
(Kristoffer og Camilla taler sammen over Kristoffers computer, jeg kan ikke høre hvad de siger)
David: Hvis I bruger Google skal I skrive jeres søgeord her hvis vi nu prøver at søge ind på Google
Kristoffer: du skal skrive Amon ringenes herre
David:
Er et egyptisk ord
Camilla:
er en egyptisk gud
David: er det det? Okay det er en egyptisk gud
Kristoffer: nej, prøv lige at se her
(Kristoffer og David taler sammen, jeg kan ikke høre hvad de siger)
Camilla: Okay, så skriv at det var et paradis
Camilla: (skriver) ved at søge på Google, hvad betyder Amon paradis, hvor fandt vi svar på det
Hvor fandt vi svaret (henvendt til Kristoffer) Vi kan sgu da ikke rigtig kopiere derfra Du kan jo ikke lige putte det over på vores computer
Kristoffer: www.viewtee.dk David: var det bare der vi fandt det?
Camilla: ja
. Så tager vi den der (Klikker videre til næste opgave de læser hver især)
(18.00)
(De klikker ind på den første af 3 hjemmesider de kan vælge imellem)
David: Han var med i første verdenskrig
. Det var faktisk ikke ham der havde skrevet hele triologien (det virker ikke som om dette er en oplysning David får fra hjemmesiden, snarere noget han selv kommer i tanke om)
Camilla: nej er det ikke noget med, at det var nogle af hans børn, der skrev videre på den?
David: hans søn skrev videre på den
Okay skal vi prøve de andre
(de kigger på en ny side)
Camilla: Den er bedre end den første
David: prøv lige at tjekke hvor meget der er
Der er meget
Camilla: ja den var i hvert fald bedre end den første
(Jeg tror de klikker ind på den sidste side)
David: den er meget federe om Tolkien
(De klikker lidt rundt på siden)
Camilla: hvad hvis vi lige går ind på den der
Kristoffer: men det er jo ikke det
Camilla: nej, men så kommer der jo en hel masse om den
David: Var det ikke kun om Tolkien?
Camilla: det stod der da ikke noget om
David: jo hun vidste ikke særlig meget om Tolkien
(Camilla går tilbage til opgaven)
Camilla: prøv at se
Kristoffer: man skal skrive noget om forfatteren
Camilla: og høre noget om hvordan historien er blevet til og den verden den handler om
så er det jo også godt at vide noget om dem der
Kristoffer: prøv lige det der med udtalen igen det kan være der står noget om Amon
Camilla: næ det er bare hvad de siger
(de kigger lidt videre på siden)
Camilla: hvilken en skal vi tage?
Kristoffer: tag den der nummer to
David: det kommer an på om der også er noget om hvordan det hele blev skabt i toeren, fordi det er jo ikke kun om Tolkien
Kristoffer: der ser ud til at være lidt mere der
Camilla: altså den ser bedre ud
David: ja den ser mere overskuelig ud
Camilla: skal vi tage den?
Kristoffer: ej synes I vi skal tage den? Jeg synes bare ikke der står noget om selve personen
David: prøv lige at gå ind på toeren
(Camilla klikker tilbage)
Kristoffer: om Tolkiens forfatterskab
David: men der står der også kun om ham gør der ikke?
Camilla: næ der står bare at det var hans bog, der står da ikke rigtig noget om ham
(Kristoffer peger på skærmen)
David: Nå, Tolkien og Ringenes Herre, men så læser man kun om Tolkien
. Jeg synes treeren
Camilla: vi tager treeren,
David: fordi den var mest overskuelig (skriver)
(De går videre til næste opgave og læser hver især)
(Kristoffer siger noget jeg ikke kan høre)
(David begynder at skrive)
Camilla: den har vi ikke med
(23:48)
David: nej, men den er blevet skrevet over 30 år
Kristoffer: ja, men hvornår den sådan blev udgivet
David: 1937
Camilla: blev den ikke først udgivet i 79?
David: nej
Camilla: men da kom filmen da
Kristoffer: da kom Hobitten
David: hvad skal vi gå ind under? Det stod faktisk lige før (David kigger på en af de foregående sider)
Camilla: i 2001 var der premiere på filmen
David: stod der ikke det med datoen?
i 19
men det er Hobitten, det er ikke ringenes herre
Som paperback det er når der er det der specielle
I 54
i 55 (David skriver igen)
David: Eventyret om ringen
det er en trilogi
Camilla: men det var kun en af dem der blev udgivet i 55
(David skriver igen)
Kristoffer:
De to tårne og Kongen vender tilbage
Camilla: den første, den anden og den sidste det hedder den første den anden og den tredje
(David skriver igen)
David: filmatiseringen havde premiere i
Camilla:
. I 2001 skal vi lige prøve at se hvornår den havde premiere? (Klikker tilbage)
Ringenes herre havde premiere den 19. december ved midnat
(David skriver igen)
Camilla: så kan vi skrive om, hvad vi synes om den
"I kan også komme ind på, hvorfor I synes om den eller ikke synes om den"
Kristoffer: jeg synes bare vi skal skrive hvad den lige kort handler om
Camilla: ej det kan vi ikke
David: prøv lige at skrive det kort
(28:28)
Kristoffer: Bare lidt hvad den handler om
Camilla: den handler om en Hobbit der skal aflevere den tilbage, men han bliver afvist fordi der kommer en eller anden smeagel ting og afbryder ham hele tiden
. Øh
(Camilla peger på tastaturet så David begynder at skrive)
Camilla: bogen har et meget spændende handlingsforløb og der sker mange uvante ting
(David skriver videre)
Camilla: den er grundig og rigtig god
Videre
(De holder frikvarter tid: 31.00)
(32:39 Kristoffer og David går i gang igen )
(David skriver jeg kan ikke høre, hvad de bliver enige om at skrive. Kjeld går ud for at finde Camilla Kristoffer overtager tastaturet nu taler de ikke om hvad de skriver Så kommer Camilla)
Camilla: (Læser noget op fra skærmen) Cool, fed med fede detaljer?
David: ja
Camilla: bare skriv total i orden spændingsfilm
De går nu videre og skal svare på spørgsmål om projektet.
Camilla: alt det vi plejer at lave, det skal skrives i hånden
David: det er webbaseret
Kristoffer: det er sjovt og spændende
Camilla: vi har ikke arbejdet med nisser siden vi gik i 3. klasse
Kristoffer: det er sjovere end dansk
Camilla: nej det kommer an på, hvad vi laver i dansk
Kristoffer: det er sjovere end nogle andre ting
Camilla: nej det er webbaseret, det er det eneste der er forskellen, det her kunne vi jo ligeså godt lave i hånden
Kristoffer: vi skal lave det til en anden klasse
David: det er undervisning
Vi er de voksne
Camilla: vi er vores egne "lærere" - eller hvad?
Kristoffer: som lærer andre
Camilla: ja vi er lærere
(Nb: nu sidder Kristoffer ved tastaturet og tager derved langt mere aktiv del i arbejdet)
David: vi plejer normalt ikke og sidde og blive fotograferet
Camilla: vi har lært at bruge internettet
David:
og copyshop vi har lært meget om hjemmesidedesign
Kristoffer: er det ikke sådan man staver til internettet?
David: og at designe hjemmesider
Camilla: det har vi ikke lært
Kjeld: har I ikke?
Camilla: næ
David: vi har da vores egen hjemmeside
den der præsentation, det er da en hjemmeside
Camilla: nej det er sgu da bare sådan en præsentationsside. Jeg kan f.eks. ikke finde ud af at lave sådan en webby
noget (?)
David:
og komme dybere i søgningen efter vores kilde til alt godt
Camilla:
og at
David: skabe noget på internettet
Camilla:
.og at skabe nye kommunikationsmuligheder
Kristoffer:
og at skabe internetsider
(David skriver)
Camilla: det der det er hvad vi har lært i forhold til skrift
(43:44)
Kristoffer: at skrive til nogle der er mindre end os selv
Camilla: at bruge barnligt sprog
Kristoffer: at undervise nogle der er mindre end os selv
David: nej hvad hedder det
At regulere vores sprog til mindre hjernersforståelses
Kjeld: kapacitet
David: ja kapacitet
Kristoffer: det skriver du bare
Vi kan også bare skrive: lært at skrive til mindre børn i et forståeligt sprog
Camilla: vi har lært at skrive et forståeligt sprog til mindre børn
(Kristoffer begynder at skrive)
Camilla: forståeligt sprog til mindreårige
Nej det lyder som et eller andet
Kjeld: nej det er godt nok i forhold til jer , det lyder ikke som om i taler ned til dem
Lisa: mindreårige
Kjeld: til nogle der er mindre end os kunne I da godt skrive eller yngre klasser
Lisa (er gået videre til næste spørgsmål): i forhold til samarbejdet
det har vi ikke haft så meget af
Kjeld: har I ikke haft respons hos hinanden om jeres tekster, har I ikke snakket om jeres tekster før I sendte dem videre til de små?
David: det har ikke været det store
Camilla: jeg synes ikke vi sådan rigtig har lavet det
Kjeld: men I har da fået respons fra de små har I ikke?
David: næ
Kristoffer: ikke særlig meget, de har skrevet lige hurtig hvem de er og så har de faktisk ikke rigtig skrevet mere
Kjeld: de har ikke reageret på jeres opgaver?
(45:50)
David: nej de har bare skrevet hvad de hedder
Kjeld: men så må I skrive at der ikke har været respnos
Men det var da mærkeligt
(de klikker videre)
Lisa: "hvordan fandt i oplysningerne var det svært?" Næ
Kristoffer: Google
David: hvilke oplysninger?
Kristoffer: hvordan vi fandt oplysninger til lærerbøgerne
Camilla: næ vi brugte slet ikke Google
Kristoffer: Jeg gjorde
Camilla: vi brugte altså
. Det der med nissebanden, der gik vi da ind på
det var Gitte der kendte en eller anden side
David: (begynder at skrive): forskellige søgemaskiner
Kristoffer: var det svært? Nej
Camilla: næ ikke rigtig
Uden d
Kjeld: I siger det ikke var særlig svært, men det har heller ikke været for let vel
eller hvad?
David: nej det var ikke let, men det var udfordrerne, men ikke overdrevet
Kristoffer: det der med oplysningerne det var ikke så svært
Camilla: okay (de går videre) "hvordan skrev I siderne, hvem skrev
"
David: Vi skrev hver for sig
Kristoffer: men blev stadigvæk enige om, hvad vi skulle skrive
Kjeld: det er meget vigtigt for os, at I forklarer det der grundigt kan I gøre det lidt grundigere
David: vi blev enige om ting vi skulle skrive om
David: (går videre) genren
Det var nisser, det var noget vi blev kommanderet til
Kjeld: er der slet ikke blevet snakket om det? Er det ren kommando?
(49:17)
David: nej, nej
Kjeld: Hvis vi ser det, så tror vi det er ren kommando
David: vi snakkede om emner og så lærerne blev enige om det
Kristoffer: men vi gav forslaget
Camilla: forslog vi nisser?
Kristoffer: ja
(David skriver og de går videre til næste spørgsmål)
Kjeld: Ved I hvad der menes med undervisningsmateriale?
I kor: nej
Kjeld: det er der mange der ikke forstår, var der ikke noget undervejs hvor man
.
Kristoffer:
Jo det der med Publisher og sådan noget hvor vi kunne lære om det var det ikke det?
Kjeld: ja netop
David: det havde vi ikke tid til
Kjeld: ikke tid, har I slet ikke brugt det?
Kristoffer: vi nåede at bruge det der samarbejdskursus
Kjeld: og hvordan var det, det kan I skrive lidt om
Camilla: det var det der med hende med armen
David: nå det, det var rigtig sjovt
Camilla: det var faktisk rigtig sjovt
David: Hvad skal vi mere skrive?
Vi lærte at diskutere i hvert fald
(De går videre)
Camilla: "Hvad synes I selv om jeres produkt?" Det kunne godt være bedre
David: det var Ok
Camilla: "hvad kunne være bedre?"
Kristoffer: opgaverne
Camilla: opgaverne kunne godt have været sværere
Kjeld: hvordan kan I vide de ikke var svære nok hvis I ikke har fået respons?
Kristoffer: vi har jo også set på sådan et niveau
Kjeld: var det 4. kl. I afleverede til?
Kristoffer: ja det tror jeg
nej vi afleverede det ikke, men
Spørgsmålene der kunne man finde svarene ved bare lige hurtigt at læse teksten
Kjeld: så I ved ikke om opgaverne var for nemme, men I regner med det?
Kristoffer: ja det er svært når vi ikke har fået respons
Kjeld: det er da også irriterende
Det var det der faktisk var hele ideen
(Camilla og David er fortsat med at besvare spørgsmål)
Kjeld: han skrev løs, var I nu enig i det David skrev?
Ja siger David
Camilla: "Hvad ville I gøre anderledes hvis I skulle arbejde med Dynamitbogen en anden gang?" -lade være med at skrive om nisser
David: ja finde et bedre emne
Camilla:
finde et bedre emne
David: bedre, bredere, spændende
Camilla:
mere spændende emne
(David skriver)
Slut 54: 40
Tallerupskolen. MGP. Kjeld: Signe, Emilie og Rasmus
(Vi starter 06.58 indtil dette tidspunkt har der været problemer med computeren)
Emilie: skal vi bare skiftes til at læse? Skal jeg starte?
Emilie (læser op): Den første opgave handler om MGP
Rasmus (læser op): I skal finde frem til reglerne for at deltage. Klik her for at komme til MGP år 2003, I skal finde frem til reglerne
Camilla: Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her. Hvis ikke
hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget.
(De klikker ind på MGP)
Rasmus: okay, så skal vi se her. - Hvad skal vi finde
Emilie: vi skal finde reglerne. Jeg tror det står herude noget af det (peger ud i menuen i venstre side af skærmen) Prøv at gå ned. (de kigger) Regler! (peger på skærmen de klikker ind på reglerne)
Emilie: okay så skulle vi
Vi skulle kopiere her oppe (peger på adresselinien) Adressen på siden, den skulle vi kopiere.
Camilla: hvordan gør man det?
Kjeld: I kan godt kopiere?
Emilie: ja
Signe: altså er det siden vi skal kopiere?
Kjeld: nej der stod adressen
(de har lidt problemer med at styrer musen på den bærbare, men Kjeld hjælper dem. Det lykkedes til sidst at kopiere adressen og sætte den ind på siden)
Emilie (læser op): Fint nok, nu skal I læse reglerne, I kan læse dem ved at klikke her.
Signe (eftertænksomt, nærmest til sig selv): Vi nåede da slet ikke at læse det der MGP
(De kæmper videre med musen)
Emilie (læser op): I skal være mellem 8 og 15 år
Signe: (læser op):Din sang må max. være 3 min.
Emilie: (læser op): I må max. være 8 i bandet
(13:41)
Signe: (læser op): Sangen skal være på dansk
(igen problemer med musen)
Emilie (læser op): I skal have
. Du skal selv lave på tekst og musik. Det er okay at få lidt hjælp fra en voksen, men det er dig selv der skal have rettighederne til musikken, og de voksne må ikke være med til selve MGP.
Rasmus (læser op): Der skal være både musik og sang på den du sender ind
Signe (læser op): Du skal turde at fyre den af
øh
den 3. maj til MGP år 2003
(igen problemer med musen)
Emilie(læser op): Du skal turde at fyre den af den 3. maj til MGP år 2003
Signe: har vi ikke lige læst det?
Emilie: nåhr
Rasmus (læser op): Dit bånd skal være enten på kasse
Emilie: kassettebånd
Rasmus (læser op): Eller CD, eller V..
Emilie: VHS
Rasmus: (læser op): eller mini..disc og du må gerne lave din sang vha. en computer
(De klikker tilbage til opgavesiden)
Emilie (læser op): Hvor gammel skal man være for at deltage?
Signe: Imellem 8 og 15 år
Emilie (læser op): Kan man stadig nå at tilmelde sig?
I kor: nej
Emilie (læser op): Må man lave sin sang på computer?
Rasmus: ja
(de klikker videre til næste opgave)
(17.50)
Emilie (læser op): Indspilningen af Annes CD. Anne har skrevet MGPs hjemmeside om hvordan det var, da hun indspillede sin CD. Prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin CD. Klik her for at få MGP hjemmesiden frem: Hvilket billede af starten af Annes tekst. Lad være med at gætte. Hvis I ikke ved det klikker i på drengen.
(De klikker ind på MGP-siden)
Emilie: okay så skal vi finde ud af hvor
Måske skriverier eller dagbog
Signe: prøv dagbog
Emilie: "Skriverier" måske først
(de klikker på skriverier kigger på siden , men finder ikke det de søger)
Signe: hvad står der spørgsmål og svar prøv at gå ind på spørgsmål og svar
Emilie: hvad var det vi skulle finde ud af ? det var det der med
Signe: Hvor skal jeg gå hen? (hun styrer musen)
Emilie: der har vi jo været hvad med at lave Bak stag
eller hvad det nu hedder
Emilie: ej hvor finder man lige det her henne?
Kjeld: prøv at minimere billedet og se hvad der sker
Emilie: så kommer der bare den her (de kommer tilbage til opgavesiden)
(20.40)
(tilbage til MGP siden)
Emilie: det kan være det er
lad os gå ind på dagbog . (klikker)
Emilie (læser op): Læs det sidste afsnit
.(Emilie klikker et sted på siden jeg kan ikke gennemskue om det er et lidt tilfældigt sted hun klikker.)
Kjeld: der er det så lykkedes det.
Emilie: lykkedes det?
Kjeld: ja det er det i skal
(der er igen lidt problemer med musen)
Signe: skal vi læse det inden i os selv?
Emilie: Nej skal vi ikke læse det så alle kan følge med?
Signe: okay
Emilie: begynder du Rasmus?
Rasmus (læser op): Kære dagbog. Så er det blevet søndag og MGP er forbi det var den bedste oplevelse jeg kunne ønske mig, jeg er helt tilfreds med at blive nr. fem. Det aller bedste ved aftenen var publikum bakkede mig bare sådan op. Det var kæmpestort til gen
Emilie: generelprøve
Rasmus (læser op):
generelprøve, men i går blev det bare helt vildt
Signe (læser op): Tænk at der var så mange der heppede på mig, de bifald der kom, da jeg gik på scenen, da vi var færdige, når vi fik mange point (???)
. Tusind tak til alle dem der var der
Emilie (læser op): alle var gode, men der var lige nogle i toppen der virkelig var gode (???) Efter MGP var der afterparty på Københavns rådhus, det var rigtig fedt, alle var glade, der var jo nogle som var ret kede af det inde i Forum og jeg ville bare ikke hjem, klokken blev næsten 2 inden vi var tilbage på hotellet
Signe (læser op): øv det var altså helt ærligt at det var overstået, men jeg håber bare at jeg kommer til at optræde mere for det er bare så sjovt mange knuser fra Anne
Signe: og hvad skal vi så?
Emilie: vi skal skrive
. (klikker tilbage til opgaven) okay (læser op): hvilket billede er i starten af Annes tekst? Lad være med at gætte, hvis I ikke ved det klikker i på drengen.
Emilie: hvilket billede er i starten af Annes tekst??
Signe: det kan jeg ikke huske ( NB: jeg tror det er fordi det er den forkerte del af dagbogen de har haft fat i)
Emilie: kan du huske det Rasmus?
Rasmus: hvad for noget?
Emilie: Hvilket af de her billeder var i starten af Annes tekst?
Signe: altså jeg ved det ikke
Emilie: vi må helst ikke gætte (det gør de alligevel de gætter ikke rigtigt)
(25:48)
(Videre til næste opgave)
Emilie: (læser op): okay, så skal I læse en del af teksten og svare på nogle af spørgsmålene. Spørgsmålene får I her: hvad hedder Annes hunde, hvad er Annes lillebror god til, synes Anne at sangene er blevet gode? Gå til teksten.
Emilie: hvem læser den?
Signe (læser op): I slutningen
Emilie: i studiet
Signe (læser op): I studiet var der et bord..tennisbord og min lillebror går til bordtennis så han er dygtig, så han spiller lidt indtil vi begyndte igen.
Okay, skal vi så ikke gå ind og
Emilie: jo, men vi skal lige læse hele teksten. Rasmus vil du læse?
Rasmus (læser op): Så blev vi færdige med det sidste nummer og skulle til at vende snuden hjem, men det var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga. Det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min nye CD og jeg synes at sangene er blevet rigtig gode.
Emilie: Rasmus hvis du nu husker på at sangene var blevet rigtig gode, så husker du at hundende hed Choko og Nugga og så husker jeg at lillebroren gik til bordtennis.
(tilbage til opgaven)
Emilie (læser op): Hvad hedder Annes hunde?
Signe: Choko og Nugga
(Emilie skriver)
Emilie (læser op): Hvad var Annes lillebror god til? (skriver)
Emilie (læser op): og synes Anne at sangene var blevet gode?
Emilie (læser op): Klik på billedet (videre til næste opgave)
Emilie (læser op): Hvis det var jer der havde vundet MGP, forestil jer at I var den gruppe der havde vundet MGP 2004 skriv om en dag i jeres liv som vindere. I skal skrive til I har fyldt hele feltet. Skriv her.
Emilie: skal vi skrive at det var helt vildt fedt at vinde MGP og øh
uh vi ku skrive meget
Signe: altså det var helt vildt fedt at vinde MGP
(29.09)
Emilie: det var helt vildt sjovt at være med i MGP og selvfølgelig når man har vundet. Øhm resten af dagen skrev vi autografer vi skrev så mange autografer så vi fik helt ondt i hånden
eller sådan noget. Skal vi ikke skrive det?
Signe: jo
Emilie: hvad med dig Rasmus? (Rasmus nikker)
(Emilie skriver)
Emilie:
I hånden
Øh. Vi glæder os total meget til vi skal indspille vores CD, vi har allerede fundet på et navn (Emilie begynder at skrive). Hvad siger du Rasmus er det en god ide - eller?
(Emilie skriver)
Emilie: Nu mangler vi bare to ord:
Signe: vi har allerede fundet et navn (??? Signe taler lavt)
Emilie: skal vi skrive det? (begynder at skrive)
Emilie: så skriver vi
nu ville det være godt at komme hjem
Skal vi skrive det? (der bliver nikket) er vi alle sammen enige? (griner)
(Emilie skriver)
Emilie: udråbstegn.
SLUT (33:14)
Tallerupskolen. MGP. Jeppe: Anne Mette, Thor og Fie
Anne Mette (læser op): den første opgave handler om MGP år 2003 I skal finde frem til reglerne for at deltage, klik her for at komme til MGP 2003, husk at I skal finde frem til reglerne
(De går ind på MGPs hjemmeside og finder hurtigt menupunktet, hvor der står regler )
Anne Mette (læser op): du skal være mellem 8 og 15 år din sang må max. være 3 min, I må max. være 8 i bandet, din sang skal være på dansk, I skal selv have lavet både tekst og musik, det er okay at få lidt hjælp fra en voksen, men det er dig selv der skal have ret til musikken og de voksne må ikke være med til selve mgp, der skal både være musik og sang på det du sender ind, du skal turde at fyre den af den tredje maj til mgp 2003, båndet skal være enten på kassebånd, cd, VHF eller (det ord kender hun ikke) og du må gerne lave din sang ved hjælp fra en computer.
Thor: (prøver at huske reglerne) Du skal være mellem 8 og 15 år
.
(I mens er Anne Mette ved at kopiere teksten)
Thor: nej, nej
Anne Mette: jo så kopiere vi det, og så sætter vi det ind
Thor: det må man da ikke gøre det tror jeg altså ikke man må
(Anne Mette er klikket tilbage til opgavesiden)
Anne Mette (læser op): Hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her, hvis I ikke kan finde ud af det så gør det ikke noget
(Anne Mette kopierer alle reglerne ind)
Thor: er det adressen?
Fie: det er adressen
Thor: er det adressen, så man kan komme ind og se det?
Anne Mette: nej
Er det?
Fie: ja for der står (læser op):hvis I har fundet reglerne kopierer i adressen på siden og sætter
Anne Mette: okay
Thor: Vi skal ikke trykke nu
Anne Mette: jo vi skal klikke på Anne
Thor: jeg tror lige vi skal vente på han kommer
Anne Mette: nej det skal vi ikke Thor, for det er os der skal gøre det (hun klikker videre)
Thor: okay
Anne Mette (læser op): Fint nok, nu skal I lære reglerne, I kan læse dem ved at klikke her, svar på disse spørgsmål. Hvor gammel skal man være for at deltage?
Thor: 8 år
Anne Mette: 8 15
Thor: 8 15 år
Anne Mette (læser op): kan man stadig nå at tilmelde sig?
Fie: ja
Anne Mette: kunne man det?
Thor: nej det kan man ikke nu her jo (pigerne klikker ind på reglerne)
Thor: nej maj 2003 hvis det er maj
Anne Mette: jo for man skal gøre det inde januar, det har jeg selv lært, så det kan man godt
Thor: nej det er maj 2003
Anne Mette: (råber af Thor) Jo man kan
Thor: maj 2003
Anne Mette: ja og så kan man godt
nej så kan man ikke
Thor: nej
Anne Mette (læser op): Må man lave sin sang på computer?
Fie: ja
Thor: ja det mener vi godt man må ikke?
Anne Mette: jo det stod der også
(03:59)
(De klikker videre)
Anne Mette (læser op): Anne har skrevet på MGP hjemmesiden om hvordan det var, da hun indspillede sin cd. MGP hjemmesiden frem
Fie: hey (læser op): prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin cd, klik her for at få MGP hjemmesiden frem. Hvilket billede er i starten af Annes tekst? Lad vær med at gætte, hvis I ikke ved det, klikker I på drengen.
Anne Mette: nå okay, så skal vi lige klik her. (de klikker ind på MGP-siden)
Anne Mette: hvad var det vi skulle finde ud af? hvordan hun havde lavet den?
Fie: ja
Anne Mette: er der noget der?
Fie: prøv at tryk der
(de kommer ind på en side med et kæmpe billede af Anne (jeg tror det er Annes hjemmeside de kigger lidt på skærmen)
Anne Mette: okay, hvad var det nu vi skulle finde ud af?
Fie: prøv lige at gå tilbage
Anne Mette (læser op): Hvilket billede er i starten af Annes tekst? - tekst hvad er det
(de klikker tilbage til Annes side og kigger)
Anne Mette: det er ikke noget her tror jeg (klikker tilbage til MGP siden)
Anne Mette: den der? Der er noget med billeder (klikker) Ej det tror jeg altså heller ikke det er (kigger billederne hurtigt igennem) det er det ikke
(de er tilbage på MGP siden)
Anne Mette: skriveri er der noget her?
Thor: der står sangtekst!
Anne Mette: men det var ikke det, det var noget med
.
Thor:
hvad for en side hun havde lavet det på
(De klikker tilbage på opgavesiden )
(06.31)
Anne Mette: hun har skrevet om
. (læser op meget hurtigt og uforståeligt)
Fie: hey, hey (læser op): Anne har skrevet på MGPs hjemmeside
Anne Mette:
jamen det har
. (læser op):Prøv om i kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspillingen af sin CD, klik her for at få MGP hjemmesiden frem, hvilket billede er i starten af Annes tekst
(Thor peger på et af de tre billeder)
Anne Mette: men Thor vi skal ikke gætte hvis I ikke ved det klikker i på drengen. (de prøver en gang til) Så går vi lige derind igen.
Anne Mette: Annes tekst
Fie: det var inde på billeder
Anne Mette: nej det var noget med en tekst Fie
Fie: ja, ja, men det kunne være der var noget inde på billeder
Anne Mette: det kan være, der er noget med deltagere
Anne (klikker på Anne her kommer igen en række billeder frem)
Anne Mette (mens hun kører billederne igennem): det kunne være et, to, tre
Skal vi gøre sådan? Så vi skal huske at det var et, det var to og det var tre
Thor: det tror jeg det var
(de klikker tilbage til opgaveteksten)
Anne Mette: det her var et
Jeppe: prøv lige at se, hvad der står deroppe at I skal
Anne Mette: vi skulle finde ud af hvad for en tekst
eller hvad for et billede der er i starten af Annes tekst
Jeppe: tekst om hvad?
Anne Mette: det ved vi ikke
Jeppe: se i anden afsnit, der står der, prøv om I kan finde ud af
hvor hun har skrevet om..
(de klikker tilbage på MGP siden)
(de klikker hen på det sted hvor der står noget om Anne)
(08.32)
(Anne Mette læser lavt og hurtigt et stykke tekst op)
Fie: hun har sin egen hjemmeside, det kan faktisk godt være derinde.
Anne Mette: det tror jeg altså ikke
Fie: men prøv at tryk på den
Anne Mette: ja, men jeg skal bare se hvad det her er
Sangtekst (hun klikker på sangtekst) Er det ikke teksten?
Fie: jo det er
Jeppe: nej prøv lige at gå tilbage igen og se hvad spørgsmålet var
Prøv om I kan finde ud af
Anne Mette: nå, hvordan hun lavede den
Jeppe: prøv lige at læs det ordentligt
Anne Mette: prøv om I kan finde ud af hvor hun har skrevet om indspilningen af sin CD, klik her, for at komme på MGPs hjemmeside
Jeppe: hvad skal I så finde ud af?
Fie: vi skal finde ud af
Anne Mette: hvordan hun indspillede sin CD
Jeppe: ja hvordan det var
(tilbage på MGPsiden)
Anne Mette: videohilsen, gæstebog, nej det er ikke den
Jeppe: det er på hjemmesiden der så I skal ikke gå ind på nogle af de hjemmesider
Fie: hey, prøv dagbogen eller gæstebog
Anne Mette: nej fordi det er sådan hvor man skriver til
Hvad skal vi så prøve? spørgsmål og svar?
Fie: prøv at tryk der ( jeg ved ikke hvad de klikker ind på men her finder de heller ikke noget)
(De klikker igen ind på Annes hjemmeside)
Anne Mette: den har vi jo været inde og kigge på
Nyheder, kalender, galleri, gæstebog, baggrund
(tilbage til MGP-siden)
(11:59)
Anne Mette: Fie og Thor, hvad siger I til det?
Thor: jeg siger, at jeg ikke ved lige hvor vi skal finde det henne
Fie: må jeg lige prøve (at styre musen)
Anne Mette: mgp
prøv lige at vent lidt
(de kigger på forskellige menupunkter uden resultat)
Anne Mette: skal vi sige vi ikke ved det?
Jeppe: prøv at kigge over ved venstre menuen der over I skal ind i en af de derovre, som I ikke har været inde i endnu
Anne Mette: dagbog (klikker) Det kan være der står noget i Annes dagbog om hvordan det var at indspille den
Fie (læser op): læs det sidste afsnit (de klikker)
Anne Mette: det her det er jo om hvordan det var at være med til MGP. Thor kan du ikke læse det?
Thor: hvor?
Anne Mette: nej Thor, prøv lige at vent lidt hvis Fie så læser det der, og ser om der er noget der, hvad vil du så læse Thor?
Fie: I fredags optrådte jeg i Ballerup
Anne Mette: så kan vi se det ikke er det, du behøves ikke at læse mere Fie, for vi kan se det ikke er det. Og det er heller ikke den der. Hey der er noget her, Thor læste du det højt? Prøv at se, vi er så småt begyndt at øve numre til showet i Forum
Er det noget af det her? Indspilning (Klikker)
(læser op): Kære Dagbog. Min far, mor, og lillebror og jeg tog fra Århus til Sverige, hvor jeg skulle indspille nogle numre og det glædede jeg mig til, men jeg synes at turen til Sverige føltes lang, selvom det ikke tog mere end 20 minutter til Sverige over den flotte bro
..
Thor: det er det der billede
Anne Mette: det der er nummer et, men så har vi jo det første billede. Der er noget her med at skulle indspille. Men der er jo kun et billede
Jeppe: prøv at gå om og se hvad I blev spurgt om.
(de klikker tilbage på opgave siden og klikker på et af billederne af Anne)
(16.14)
Anne Mette (læser op): sådan ser billedet nemlig ud. (stille jubel)
Anne Mette(læser op): Nu skal i læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål, spørgsmålene får I først, de er: hvad hedder Annes hund?, hvad hedder Annes lillebror? Hvad er Annes lillebror god til? Synes Anne at sangene er blevet gode?
Anne Mette: hvis vi nu starter med hvad hedder Annes hund
Fie: ja
Anne Mette (læser op): I studiet var der et bordtennisbord, og min lillebror går til bordtennis, så han er dygtig
Fie: okay, så ved vi i hvert fald at han er dygtig til bordtennis
Anne Mette: ja det husker du på (til Thor) Lillebroren han er god til bordtennis
Thor: ja
Anne Mette (læser op): så han er dygtig, så han spiller det ind til vi begynder igen, så blev vi færdig med det sidste nummer og skulle til at vende turen hjem, men der var heldigvis en kort tur, så jeg kom hurtigt hjem til mine to dejlige hunde Choko og Nugga
Fie: Choko og Nugga
Anne Mette: husker du det?
Fie: ja
Anne Mette: det var Fie, husker du stadig han er god til det? (til Thor)
Thor: ja
Anne Mette (læser op): det har været rigtig sjovt at indspille alle numre til min nye CD, jeg synes at sangene er blevet rigtig gode
Thor: hun synes de var rigtig gode
Anne Mette: og du kan godt huske de hed Choko og Nugga ikke også
(klikker ind på opgave siden)
Anne Mette: hvad hed de? hvordan staver man til det?
Fie: prøv lige at vent
Anne Mette: nej du kan ikke gå tilbage Fie
(18:01)
Anne Mette:
og Nuga
Thor: det var med to ger
Anne Mette: nej det var det altså ikke
Thor: jo det var
Anne Mette: er det rigtigt Jeppe?
Jeppe: to ger
Thor: han var god til bordtennis
Anne Mette:
tennis
Fie: der er et d
Anne Mette: synes hun at sangene er gode? ja Klik på billedet Fie.
Anne Mette (læser op): Hvad (??) der havde vundet MGP? I skal (fårstil) jer at I var en gruppe der havde vundet MGP, skriv om en dag i jeres Anne Mette om at vinde I skal skrive til I har fyldt hele feltet ud
Anne Mette: Fie- hvad synes du? Du kan skrive dit eget
Fie: Øhm
Anne Mette: ville du være rigtig glad og bare
eller ville du
du skal skrive hvad DU ville hvis du havde vundet en dag
Fie: øhm (begynder at skrive)
Anne Mette: nej Fie, du skal bruge hele feltet
(Så er det Anne Mettes tur til at skrive)
Fie: hvorfor skriver du det samme som mig?
Anne Mette: det er jo også
det samme vil jeg jo have (skriver videre)
Anne Mette: er du klar Thor nu?
(Så skriver Thor)
Anne Mette: vi skulle fylde hele feltet ud
Anne Mette (læser op): Jeg ville ringe til min familie og være helt oppe at køre, jeg ville ringe til min familie og venner
(23:42)
Fie: hey
kan jeg ikke lige skrive venner også
(slut)
(Eleverne skal nu svare på spørgsmål om projektet)
(de går i gang efter 25:25)
Anne Mette (læser op): Hvad er forskellen på dette pro..jekt og det i plejer at lave? Det er sjovt synes jeg
Jeppe: vi tænker på dynamitbogen
Anne Mette: ja jeg synes det er sjovere
Fie: hvad synes du Thor?
Anne Mette: nu er jeg også en lille computernørd, men jeg synes det er sjovere
Thor: jeg synes måske det har været lidt kedeligt nogle gange
Fie: jeg synes det har været okay
Jeppe: i forhold til, hvordan I plejer at arbejde, hvad er så forskellen?
Thor: vi arbejder mere på computere
Anne Mette. man får firkantede øjne
Thor: vi arbejder mere på computere end vi plejer at gøre
Anne Mette: vi skal sige hvad er forskellen?
Thor: forskellen er at vi plejer i hvert faldt ikke at lave opgaver til andre jo
Anne Mette: nej men hvad er forskellen på, at vi sidder og skriver i en bog og vi sidder og (peger på computeren)
Jeppe: det er rigtig hvad Thor siger, det er jo også fordi I ikke plejer at lave opgaver til andre det ved jeg ikke, det synes jeg i hvert fald er en forskel
Anne Mette: skal vi skrive det?
Fie: ja
(26:49)
(Anne Mette skriver)
Anne Mette: og hvad så er der mere?
Fie: næ
Anne Mette (læser op): Hvad har I lært, som I ikke plejer at lave?
Fie: må jeg prøve at skrive den?
Anne Mette: jeg har næsten ikke lært noget
Fie: hvad jeg forstod det ikke
Anne Mette: men altså hvad har du lært?
Fie: jeg har lært en hel masse på computeren som jeg ikke kunne før
Anne Mette: f.eks. hvad er det?
Fie: input
Anne Mette: det har jeg også lært
Thor: ja det har jeg også lært
Anne Mette: hvad så mere jeg har kunnet det meste
Fie: at søge
Anne Mette: det kan du godt skrive er der mere?
Jeppe: har I lært noget som I ikke plejer at lære i Dansk sådan nogle danskting som f.eks. at give respons
Anne Mette: i forhold til dansk
.
Thor: respons
Anne Mette: så skriv det
Jeppe: hvordan har I lært noget med respons
Thor: jeg har lært at give respons
Jeppe: at give respons? til hvem?
(29:55)
Fie: give respons til klassen, hvis der er noget de har lavet en opgave, som vi så skal give respons på - så skal vi sige f.eks. om der er noget der mangler eller
Jeppe: nu har I haft sådan nogle modtagere, som gik i 2. klasse ikke også? Plejer I at skrive til børn der går i 2. klasse?
Anne Mette: jeg har en lillesøster
Jeppe: som du plejer at skrive til?
Fie: det gør jeg ikke for jeg har en lillebror der går i 0.
Jeppe: så I plejer ikke at skrive til dem. Hvem plejer I at skrive til?
Anne Mette: altså sådan generelt?
Fie: til mine veninder
Jeppe: Så skriver I til nogle på jeres egen alder eller til jeres lærer ikke?
Anne Mette: jeg skriver meget til min egen alder
Jeppe: ja og til jeres lærer når det er i skolen. Hvad har det betydet at det var en 2. kl. i skulle skrive til? Har det betydet noget?
Anne Mette: jeg synes det har været svært at lave opgaverne, men nu har vi ikke rigtig lavet opgaver for vi lavede det der spørgeskema
Jeppe: så I har lavet et spørgeskema
Fie: ja det var det der
(de taler i munden på hinanden)
Jeppe: men når I har skrevet til 2. kl. har I så skrevet som I plejer elle har I tænkt over hvordan I skrev på en anden måde?
Fie: jeg har lidt tænkt over det, fordi vi plejer at skrive sådan noget som vi taler f.eks. skriver man ikke at noget er cool
Anne Mette: også når man er vant til hinanden
Fie: man ved jo ikke helt hvordan de er jo
Fie: hvad har det her egentlig med det her at gøre det som vi snakker om?
Jeppe: med dynamitbogen? - det som vi laver nu ikke også, det er at Kjeld og jeg skal lave noget der hedder forskning det er sådan en videnskab, hvor vi skal finde ud af nogle ting om, hvordan elever arbejder med computere. Så vil vi undersøge, hvad har det betydet at I har arbejdet med dynamitbogen?
Fie: og det skal vi skrive her
Jeppe: det er sådan set det I skal svare på, hvad har det betydet for jer
Anne Mette: jeg har min egen computer, så jeg kunne faktisk
Jeppe:
de fleste af computertingene
Fie: altså den gang jeg kom fra den der anden skole der havde vi ingen computere da jeg så kom herovre, så lærte jeg at komme ind på internettet
Jeppe: det spørgeskema I havde lavet, havde I lavet det en gang for alle og så var det slut eller hvordan?
Anne Mette: da vi havde lavet det til hernede så fik vi det ret hurtigt igen vi har ikke nået at fået det rettet endnu men vi har faktisk opdaget at vi har fået svarende så vi har lavet det nu.
Fie: skal vi så ikke bare skrive jeg synes respons det var da helt anderledes end jeg havde forventet.
Anne Mette: det var os der startede spørgeskemaet og så havde alle lavet det
Jeppe: hvordan kan det være? De synes det var en god ide. Plejer I sådan at se ved hinanden når i arbejder?
Fie: altså nogle gange når man sådan arbejder, så kan jeg ikke lade være med at kigge over til andre. F.eks. i dansk så skal jeg lige se om det er rigtig stavet. Jeg synes ikke rigtig jeg kan holde mine øjne for mig selv.
Jeppe: men det er vel også godt nok, at man kan lære noget af hinanden. Hvis alle har lavet spørgeskema, så har alle vel lært det.
Anne Mette: men hvad så i forhold til samarbejde?
Fie: godt
Anne Mette: jeg synes det har været godt, men thor jeg vil sige til dig
Thor: jeg ved det godt
Anne Mette:
næste gang at du kommer sammen med nogen, så det ikke bAnne Metteer lige sådan ikke også Thor hør efter, jeg vil bare give dig gode råd, så skal du ikke sidde og
Thor: nej jeg
Anne Mette: Nej prøv nu at hør ikke sidde og lege med briller og lave ansigt og lege med hår
Thor: okay!
Anne Mette: snak ordentligt!
Thor: Okay!
Anne Mette: ikke også Thor, vi siger det bare til dig næste gang
Anne Mette: det har været et godt samarbejde
Thor: ja det har da været et godt samarbejde
Anne Mette(læser op): Hvordan fandt i oplysningerne, var det svært?
(37:30)
Fie: ja
Anne Mette: både og
Fie: det var faktisk ret svært
Jeppe: hvordan fandt i dem?
Anne Mette: vi søgte
Jeppe: søgte på nettet? Hvad var det for nogle oplysninger i søgte?
Fie: var det ikke oplysninger om Annes indspilning
Jeppe: jeg tænker på dynamitbogen
Anne Mette: links det er det eneste vi har fundet ellers har vi egentlig ikke brugt det til noget, for vi vidste hvad vi skulle
Jeppe: I vidste hvad I skulle spørge om
Fie (læser op): Hvordan skrev I siderne - hvem skrev, hvordan blev I enige?
Anne Mette: vi skiftede
(Fie skriver)
Anne Mette: og det var vi alle enige om skriv det
Anne Mette (læser op): Hvordan valgte i strukturen? Det var på samme måde hvad skal vi skrive? På sammen måde
(40:11)
Fie (læser op): Hvilke dele af undervisningsmaterialet fra dynamitbogen har I brugt?
Thor: vi har brugt input
Anne Mette: input har vi brugt og vi har brugt søge
Anne Mette (læser op): Hvad fik I ud af det. jeg fik lidt ud af det. Skal vi skrive meget så?
Jeppe: Hvordan fik I noget ud af det har I lært at søge på internettet?
Anne Mette: jeg har lært at søge.
Jeppe: så hvis jeg nu siger noget med om du kan finde noget om Harry Potters kost ville du så kunne finde det på internettet?
Anne Mette. det ville jeg nok kunne
Anne Mette (læser op): Hvad synes I selv om jeres produkt?
Anne Mette: fint fordi
Fie: fordi at det var spændende
Anne Mette (læser op): Hvad kunne være bedre
Fie: at det gik galt med input
Anne Mette: Nej spørgeskemaet lagt ind
hvad skal vi skrive spørgeskemaet blev lagt ind ordentligt
Anne Mette (læser op): Hvem har givet repons?
Fie: det har TV (det bAnne Metteer forklaret at de hedder TV fordi det er den gruppe der har om TV)
Anne Mette: det var for lidt matematik
Fie: det var noget lort
Jeppe: sagde de, at det var noget lort?
Fie: nej det var sådan vi opfattede det
Jeppe: hvad sagde de?
Thor: der var for lidt dansk og matematik
Fie: man kan jo nærmest ikke sige man har to venner og man skal trække to venner fra
((45.30)
Anne Mette (læser op): Hvad kunne I bruge det til?
Anne Mette: ingen ting
Anne Mette (læser op): Kunne I godt tænke jer at arbejde med dynamitbogen i fremtiden?
Thor: ja
Anne Mette (læser op): Hvad ville I gøre anderledes hvis I skulle arbejde med dynamitbogen en anden gang?
Fie: vælge et andet emne
Jeppe: hvad kunne det være for et emne?
Thor: Sport
Jeppe: hvad hvis det skulle være et helt andet emne?
Fie: bondegård
Jeppe: hvis det ikke havde noget med matematik at gøre hvis det nu havde noget at gøre med dansk eller naturfag eller billedkunst eller engelsk. Hvad interesserer jer allermest.
Anne Mette: sport
Jeppe: så det ville være noget af det samme.
(slut 47:37)
2. c. Kroggårdsskolen. Børnekultur. Jeppe: Mathies, Nicole, Achton.
(De tre elever deler straks opgaverne ud, så en skriver skolens navn, en klassetrin, og en får lov at klikke første gang)
(der er "flimmer" på lyden)
Nicole (læser op): Anne på børnekulturhuset. I Odense ligger børnekulturhuset Fyrtøjet, Anne skal derind.
(Nicole kigger på Mathies, nu er det hans tur til at læse)
Mathies: Man kan
. Man kan lave mange forskellige
aktivi
aktiv
aktivi
teter
Achton: (man kan se han sidder og kæmper med ordet, så lykkedes det for ham) Aktiviteter
der står aktiviteter
Mathies: i Fyrtøjet Anne vil gerne males i ansigt
ansigte
aktiviteter
hun kan spille teater
(Nicole viser Achton hvorfra han skal læse, men de kommer til at springe et stykke af teksten over)
Achton: Har I fundet ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, så klik på det rigtige nedenfor, hvis I ikke kan finde ud af det
.
Jeppe: du har glemt at læse noget oppe over "gå ind på Fyrtøjets hjemmeside"
Achton:
gå ind på Fyrtøjets hjemmeside ved at klikke her og hjælp Anne med at finde ud af hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet, så hun kan spille teater
(de ser ud til at være lidt i tvivl om de må klikke)
Achton: klik her
Nicole: skal vi så bare klikke her?
Jeppe: hvad er det I skal finde ud af inde på den hjemmeside?
Nicole: vi skal finde ud af hvor man
Achton: hjælp Anne med
Nicole: blive malet i hovedet
(Eleverne klikker ind på hjemmesiden, men mens Jeppe taler med en lærer, sidder eleverne bare og kigger)
(07:52)
Jeppe: I skal finde ud af hvor Anne kan blive malet i ansigtet, hvor kan I finde ud af det henne?
(De kigger alle tre på skærmen)
Jeppe: prøv at snak sammen og find ud af hvad I skal
(Pga. larmen kan jeg ikke høre præcis hvad de siger til hinanden men det ender med at Achton spørger om han skal prøve at klikke)
Achton: der sker ikke en skid
Jeppe: hvad tror i det kan være
Hvis I nu prøver at gå tilbage til den anden side
. Der står man kan lave mange forskellige aktiviteter. Ved I hvad det er?
Nicole: ja
Achton: jeg ved ikke hvad det er
Nicole: det er f.eks. at spille fodbold og sådan noget
Jeppe: ja eller at blive malet i ansigtet
(De klikker ind på Fyrtøjets hjemmeside igen)
(Nicole finder menupunktet hvor der står aktiviteter)
Nicole: aktiviteter det står her
(De klikker og kigger på skærmen)
Achton: det er ikke musik
(Nicole peger på noget på skærmen, men jeg kan ikke høre om hun også læser op hvilket menupunkt det er)
(De sidder igen lidt og kigger)
Nicole: drama teater
der
(Jeg tror, at der kommer et billede af en pige der bliver malet frem på skærmen)
Achton: er det Anne hende der?
Nicole: nej
det ligner i hvert fald ikke hende
Nicole: hvad skal vi så
(11:28)
Jeppe: Kan I huske hvad I skulle finde ud af?
Nicole: ja
Vi skulle finde ud af hvor hun kunne blive malet
Jeppe: hvor kunne hun det?
Nicole:
I fyrtøjet?
Jeppe: hvor I fyrtøjet? Hvilket rum?
Nicole: det kan jeg ikke huske
Jeppe: prøv at læse det der står der
Achton: I fortællerrummet kan du blive sminket og klædt
. Hvad står der?
Jeppe: i eventyrlige kostumer
Achton: hvorfor står der uf?
Jeppe: nå ja der er da en fejl
klædt ud skulle der have stået
Achton:
klædt ud i eventyrlige kostumer
Jeppe: stod der hvilket rum det var?
Nicole: næ
Achton: mmm
sminke?
Jeppe:
det smukke
Nicole: fortællerrum
Jeppe: ja i det smukke fortællerrum kan man blive malet i ansigtet
Nicole: hvad skal man så?
Jeppe: ja hvad skal man så?
Nicole: trykke på den?
Jeppe: nej gå tilbage og se hvad I skal
Nicole: her?
Jeppe: nej jeg tænkte mere om til den side I har fået opgaven på
(13:19)
(Nicole kan ikke finde tilbage til opgavesiden, med det kan Achton)
Jeppe: har I fundet ud af, hvor Anne kan blive malet i ansigtet?
Anne: du skal trykke på Fortællerrummet
Jeppe: og så skal I gå ned og klikke på døren
Nicole: "I svarede at man kunne blive malet i ansigtet i fortællerrummet, svaret er korrekt. Flyv videre med telefonen." Prøv at tryk på den
(de klikker ind på næste opgave)
Nicole: hvem vil læse først?
Mathies (til Nicole): det vil du du har nemlig ikke lavet noget
Nicole (læser op): Rikkes tur til Fyrtøjet. Anne kender en pige der går på Seden skole hun hedder Rikke og går i 7. a Rikke har også været på tur til Fyrtøjet med sin klasse.
(Nicole giver turen videre til Achton)
Achton: Rikke har
. Rikke har lavet et hjemmeside om sin tur den ligger på Se
Seden skolen hjemmeside
(der er stille lidt, Achton ser ud som om han har svært ved at læse/ eller forstå det der står på skærmen)
Nicole: er der mere?
(Så får Mathies lov at læse)
Mathies: Klik her så kommer I ind på Seden
Nicole: skolens side
Achton: skoles
Mathies: hjemme
. Hjemmeside, her skal I finde frem til den side hvor Rikke for.. fortæller om tur til
Find ud af, find ud af hvornår de var på tur.
Nicole: så skal du bare klikke på det der
(de klikker ind på siden)
(17:52)
Nicole: Velkommen til as
Achton: 7.as
Nicole: 7. as første hjemmeside
Skal vi så prøve den der Rikke ?
(De klikker på Rikke)
(de sider alle tre og kigger på siden et stykke tid)
Mathies: velkommen til min hjemmeside
Nicole: skal vi ikke prøve at trykke på den der min tur til Fyrtøjet?
(de klikker ind på siden)
Achton: hvad er det? (Jeg tror han hentyder til et billede på siden)
Nicole: det ved jeg ikke
Mathies: så skal vi vel læse det. (læser op) Det var som at gå inde i eventyret om
.
(de sidder stille og ved tydeligvis ikke hvad de nu skal)
(20:25)
Jeppe: hvad var det I skulle finde ud af?
Nicole: hende ders tur til Fyrtøjet
Jeppe: hvad var det så I skulle finde ud af med den tur ? Prøv lige at gå tilbage og se hvad der står i opgaven
(de klikker tilbage og kigger stille på siden)
Jeppe: prøv at se hvad der står lige ovenover det der står med rødt
Find ud af hvornår kan I huske det? Har I set det?
Achton: næ det har vi ikke
Jeppe: prøv lige at gå tilbage på siden og så se. Prøv at gå op i toppen og læs
Achton: Hvor skal jeg læse henne?
(Nicole peger på skærmen)
Achton: skal jeg læse alt sammen?
Nicole: nej (griner lidt)
Jeppe: hvad står der?
Achton: et kulturhus for børn. Min tur til Fyrtøjet. D. 12. december år 2002 tog 7.a. af (som i av)
sted
af sted til Fyrtøjet inde i Odense. Da vi kom
Jeppe:
kan I huske hvad spørgsmålet var?
(Achton læser videre)
Nicole: ja det var (jeg kan ikke høre om hun siger mere eller hvad hun siger)
(Achton læser videre)
Jeppe: prøv lige at stop (til Achton). Hvad var spørgsmålet
Mathies: det var hvor.. turen er
Jeppe: hvornår turen var
Mathies: ja hvornår turen var
Nicole: det var den 12. december 2002
Jeppe: så skal I tilbage til opgavesiden
(Nicole klikker tilbage)
(Achton skriver svaret og de klikker videre)
Achton: (læser op) I skrev at 7. a. var på tur til Fyrtøjet d. 12. december år 2002 det var FORKERT!? De var på tur den 12. december 2002
Jeppe: det er da rigtigt
Nicole: Det var fordi vi kom til at skrive tolv
Jeppe: nå, men det er godt nok det der.
(Der kommer en dreng og taler med Jeppe i mens taler eleverne sammen)
Achton: var det mig der lavede forkert?
Nicole: det er da ikke din skyld. Hvem vil læse?
(26:29)
Achton: (læser op) Anne læser noget af det Rikke skrev hun vil gerne vide noget om alle de rum man kan komme ind i og hvad Rikke lavede på Fyrtøjet
Nicole: og så stop, så kan jeg læse det næste. (læser op) Læs teksten på næste side og hjælp Anne med at huske hvilken rum man kan komme ind i på Fyrtøjet. Læs teksten.
Skal vi prøve at trykke på den?
Mathies: Ja
Nicole: er du enig med ham? (til Achton) Jeg er enig med ham vi skal trykke på den der
Achton: læs teksten
ja ja
(de klikker)
Nicole: prøv at læs
Mathies: (læser op) vi skulle arbejde med Tommelise (de to andre lytter ikke, men kører op og ned på en stol Mathies læser videre, men der er en voldsom larm, så jeg kan ikke høre hvad han læser op)
(Nicole og Achton er færdige med at lege på stolen)
Nicole: Du har læst det der? (til Mathies) Vil du læse der (til Achton)
Achton: ej, har jeg ikke læst nok nu?
Nicole: du læser det der, så læser jeg det der
Achton (læser op): så gik vi videre ind til et stort lokale, hvor der sad en af med
medarbejderne, som skulle fortælle om Tommelise
Nicole: den har jeg hørt før på Fyrtøjet
Jeppe: hvad står der så?
Nicole: (læser op) Da den var fortalt gik vi videre ind i et andet rum som var ca. dobbelt så stort som det andet, det var som at gå ind i eventyret Tommelise . Det har jeg også været inde i
Nicole: hvem vil så læse det? (peger på skærmen)
Mathies: det er ligegyldigt
Nicole: (til Achton) Vil du læse det?
Achton: det er blomsterne inde i Tommelise. De var
var så store at man selv følte at man var på Tommelises størrelse, (???) også ind i mark
mark
Nicole: markmusens
Achton: markmusens hus og i muldvarpens mørke hjem
Mathies (læser op): da man var kommet ud af lokalet gik vi videre ind i et andet lokale. Der fo
fortalte de at vi skulle snakke om hvordan det er at blive holdt ud
uden
(Achton og Nicole leger igen med stolene og hører ikke efter hvad Mathies læser op Jeppe beder dem følge med)
Nicole (læser op): først skulle vi fortælle vores livs historie på 1 minut, bagefter skulle vi fortælle den mest pinlige historie vi kender. Klik her når I har læst teksten.
Nicole: skal vi klikke der?
Mathies: klik her når I har læst teksten
. Ja (Mathies klikker)
(32:57)
Nicole: (læser op): Anne vil gerne vide
Achton: (læser op): hvilke rum kan hun komme ind i?
Mathies: er det mig? (læser op): Hvad var det Rikke og hendes klasse lavede i Fyrtøjet
Achton: (læser op): klik på billedet, når I har svaret på spørgsmålet. Hvor er billedet? (peger)
Nicole: vi skal sige hvad for nogle rum hun var inde i alle mulige rum
Jeppe: I har lige læst noget om alle de rum Rikke var inde i
Nicole: hun var inde i det der Tommelise
Achton: og markmusens hus
Mathies: og muldvarpens mørke hjem
Jeppe: ja så havde I jo læst det
Nicole: skal vi så skrive alt det?
Jeppe: ja det skal I
Nicole: hvem vil starte
Achton: her (rækker hånden op)
(34:40)
Achton: skal jeg skrive alt det vi har sagt
Nicole: du kan skrive halvdelen af det
Achton (skriver): mark
muu
seens hus, muld
muld
muld
var hvor er v? varpens mør
mør..ke hjem
Jeppe: det er nok med de to, I behøver ikke at skrive flere nu. Nu kan I svare på næste spørgsmål
Hvad var det Rikke og hendes
Mathies: (læser op): hvad har
nej Hvad var det Rikke og hendes
klasse
lav
lavede i fyrtøjet
Mathies: de malede deres ansigter
Nicole: nej
Achton: de lavede eventyr
teater der laver man ikke eventyr der siger man (???)
Nicole: Jamen man ser det ikke inde i teateret, det er bare en dame der sidder og fortæller
Mathies: ok, høre et eventyr
Mathies (skriver): h ø e r , hører
. Eventyr E
Achton: Hører skal der så ikke et r med ? Høer
Mathies: hører eventyr (skriver)
Jeppe: det er fint det der så trykker du bare på hånden.
(de klikker videre)
Achton (læser op): Rikke og hendes klasse
Nicole: prøv at læs det højt
Achton: (læser op): skriv en
pinlig historie, Rikke og hendes klassekammerater skulle fortælle en pinlig historie da de var i fyrtøjet, prøv om I kan finde på eller huske en pinlig historie og skriv den nedenfor i skal fy... fylde feltet ud.
Jeppe: I skal enten finde på eller huske en pinlig historie
(de sidder og tænker hver især)
Achton: jeg har en pinlig historie
(41:10)
Nicole: ok så skriv den
Achton: det var noget med, at jeg kendte nogle og så ville jeg give dem en tegning og så puttede jeg den så ind af brevsprækken bagefter fandt jeg altså ud af, at det ikke var der de boede
Nicole: prøv at skrive det
Achton: og jeg havde lavet et billede af mig selv og skrevet mit navn, det var rigtig pinligt
Achton (skriver uden at læse op): staves det med u? hau nej med v ikke også?
Jeppe: jo
Achton: haude..havde put
hvor er p? Put staves det med to ter
Nicole: ja med to ter
Achton: puttet en staves det så teg ning ?
Nicole: ja det hedder teg-ning
Achton: for-kirt staves det kirt? Sted hen. Jeg havde puttet en tegning et forkert sted hen.
Det var det.
(Slut 45:56)
Hunderupskolen, 2. a. MGP. Jeppe: Emma, Oliver og Kristian
(Lyden fungerer først ordentligt efter 1:00, så det er her jeg starter)
Emma: skal vi bare starte?
Kristian: jeg tror vi skal læse
(Jeg kan ikke høre hvad Emma læser op)
(Emma kører musen lidt rundt på siden om MGP)
Kristoffer: har du snart besluttet dig?
Emma: her vil jeg prøve at starte her (Emma klikker De sidder lidt og kigger rundt på siden uden at tale sammen så klikker Emma og finder reglerne )
(Emma forsøger at læse teksten, men beder hurtigt Kristian om at tage over)
Kristian (læser op): sange må max. være 3 minutter
Emma (prøver lidt igen): I må max. Være otte i ba
nt (dette ord kan Emma ikke forstå)
Kristian: I må max være i bandet. Dine sange skal være på dansk (Pause fordi teksten er uden for skærmen, Emma forsøger at flytte markøren ned, men det lykkedes ikke, så Kristian prøver det varer lidt inden det lykkedes for dem)
Emma (læser op men det er meget lavt, så jeg kan ikke gengive præcist hvad hun læser op til at starte med):
og en voksen må ikke være med til at s
. mgp
Kristian: er det så min tur? (Læser op): der skal være
.både musik og sange på det bytter (?) synger
Emma:
sender
Kristian: sender ind
Emma: du
du skal troede
. du skal tråde at fyre den af d. 13 i 3. (det bliver læst op med meget usikkerhed og jeg kan ikke høre/forstå de sidste par ord)
Emma: du læser den der (peger på skærmen)
Kristian: dit
..
Emma: bånd
Kristian: bånd skal være intet på
.
Emma: kassette
kassettebånd
Kristian: kassettebånd, CD, VHS, e
er
Emma: eller
Kristian: eller musik
Emma: minidis
ketter og du må gerne lave din sang ved hjælp af en computer (Emma klikker tilbage til opgavesiden)
Emma (læser opgaveteksten op): Hvis I har fundet regler, kopierer I adressen og sætter den ind her, hvis I ikke har fundet ud af det så gør det ikke noget.
Hvad for nogle regler skal vi skrive om ? Skal det være regel 8 og
Vi kan lige prøve at kigge (klikker tilbage til reglerne) Du skal være mellem 8 og 15 år
Jeppe: prøv lige at læs en gang til, der står " hvis I har fundet reglerne kopierer I adressen på siden og sætter den ind her" Ved I hvad adressen på siden er?
Emma: nej
Jeppe: det er det der står oppe i det felt hvor man skriver www, det der står deroppe, ikke nu, men når I er inde på reglerne
(Emma klikker ind på siden med reglerne)
Jeppe: Ja så er det det, der står deroppe. Ved I hvordan man kopiere det? Prøv at sætte musen og klik, så bliver den blå, så prøv at klik med højre museknap så tryk kopier, så går du tilbage til den anden side og stiller musen der, og så trykker du på højre museknap igen og så sæt ind. Og så har I gjort det.
Emma: (Klikker videre til næste opgave): Nu skal I læse reglerne, I kan læse dem ved at klikke her. Svar på de spørgsmål, hvor gammel skal man være for at deltage (Emma skriver) Jeg skal bare skrive 8 og 15. (læser op) Kan man stadig nå at tilmelde sig? Det har vi ikke svaret på, det ved jeg ikke, hvilken en skal vi trykke på?
(Kristian løfter afværgende på skuldrene)
(Emma klikker på en af svarmulighederne, det gør hun også ved den næste opgave, uden at læse den så klikker hun videre til næste opgave)
Emma (læser op): ind
spil..ing
. Anne har skrevet på MGPs hjemmeside hjemmeside om hvordan det var da hun indspillede sin CD, prøv om du kan finde ud af, hvor hun har skrevet om ind..spil (dette ord forstår Emma tydeligvis ikke) af sin CD. Klik her for at få MGPs hjemmeside frem. Hvilket bil
led i starten af Annes t
lad vær med at gætte, hvis I ikke ved det klikker I på drengen.
Hvilken en skal vi trykke på?
Kristian: vi skal først trykke på den der HER.
(Emma klikker ind på MGP hjemmesiden de kigger lidt derinde , men finder ikke det de søger efter)
Kristian: skal vi så ikke prøve der inde ?
Emma: hvor inde? (Emma klikker tilbage til opgaven)
Emma: hvilken en skal vi trykke på? Ved vi det ikke?
Kristian: bare den der
(Emma trykker på et af billederne)
Emma: forkert (Læser op) det var ikke det billede der var den rigtige side af
se sådan her ud. Klik på billedet. (Emma klikker)
Emma (læser op): nu skal I læse en del af teksten og svare på nogle spørgsmål. Spørgsmål kommer først. Hvad hedder Annes hund
hunde? Hvad er Annes lillebror god til? Synes Anne at sangene er blevet gode?
(Så er der tavshed, det ser ikke ud til Emma rigtig ved hvad de nu skal hun kigger spørgende på Kristian)
Kristian: du skal gå tilbage
Emma (peger): der går man tilbage
Jeppe: prøv at se, der er en knap dernede for neden
Emma: Der
Jeppe: hvad står der på den?
Emma: gå til teksten
Emma (læser op): Annes tekst. I stu..di
et var der et bor
bordtes bord min lillebror går til bordtennis så han er dygtig så han spillede lidt ind
til vi (???) Så blev vi færdige med det sidste nummer og så
og skulle til at vende snuden hjem. (???) Men det var heldigvis en kort tur så jeg kom hurtig hjem til mine to dejlige hunde koko og nugga. Det var
det har været rigtig sjovt at indspille alle numrene til min cd og jeg synes at sangen er blevet rigtig god.
(Emma klikker frem til spørgsmålene)
(18.00)
Emma: hvad var svarene? (Emma begynder at skrive, de to drenge er ikke involveret)
(Emma er færdig og klikker videre til næste opgave)
Emma: du læser den næste (til Kristian)
Kristian (læser op): da de
.
(Emma peger på det sted hvor de er nået)
Kristian: nå der Først
Emma: forstil jer
Kristian: at I var den
Emma: gruppe
Kristian: gruppe der vandt
Emma: der havde vundet
Kristian: vundet mgp 2004
(Emma læser resten op men lavt)
(Emma peger skriv her)
Emma: hvad skal jeg så skrive?
(jeg tror Kristian spørg om hun ved hvad hun skal skrive)
Emma: nej det ved jeg faktisk ikke
Kristian: står det ikke der
Emma: om en
nej det skal man ikke
(de sidder stille lidt)
Jeppe: Der står skriv om en dag i jeres liv som vindere. Ved I så, hvad det er I skal?
Emma: nej
Jeppe: I skal skrive en historie om, hvordan det var, hvis I var dem der havde vundet MGP 2004
(21:08)
Jeppe: hvis I nu forestiller jer, at I tre I var dem der havde stået oppe på scenen ligesom Anne og havde spillet en sang og så havde I vundet, hvordan tror I så det var? Dagen efter f.eks. Når I vågnede op næste dag.
(De tænker hver især uden at tale sammen Emma begynder at skrive igen uden at tale med de andre så holder hun en pause og der er helt stille)
Kristoffer: jeg ved ikke hvad vi skal skrive mere
Kristian: det ville være ret vildt.
(Emma skriver lidt igen)
Emma: hvad var det du sagde det var?
Kristoffer: det var ret vildt sagde han
(Emma skriver igen)
(Derefter sidder de stille et par min)
Emma: Kan vi ikke finde på mere at skrive? Skal vi så bare trykke der?
Kristian: det kan vi godt
Emma: tak for hjælpen vi er glade for at I har hjulpet os
.
Kristoffer: Var det det?
Slut: 21.45
Jeppe: hvordan synes i det her med Dynamitbogen har været?
Kristian: hvad for en dynamitbog?
Optagelser fra praksis
4 dvd. 1. optagelse
1. del:
3 elever (2 piger og en dreng) sidder i et lokale og skriver ord på nogle små stykker papir. Der ligger et orange kort på bordet, hvor der står TV så jeg tror eleverne er blevet bedt om at skrive de ord de kommer til at tænke på når de hører ordet TV. De nævner bl.a. Viasat sport, ligge og slappe af, højtaler, hygge, undertekster, TV-avis, antenne, kanaler, børnetime etc.
(10.10)
2. del
De tre elever sidder nu ved en computer og arbejder.
Først taler de lidt om, hvilken farve og skriftstørrelse de skal skrive med.
Så går de i gang med opgaven. Der går ud på at: "skrive tegnefilm og så bare skrive noget nedenunder"
De skriver bl.a. Disney-channel, Fox-kids (de engelske stavemåder bliver diskuteret, især om det skal være sammenhængene ord eller ej), Snurre Snups Søndagsklub
Derefter skal de skrive om Børnetime. Her skriver de bl.a. Sigurds bjørnetime, Anna og Lotte, naturpatruljen etc. (Her bruger de også lidt tid på at tale om sideopsætningen og hvad der ser bedst ud)
(Trine kommer og siger at de ikke behøves at skrive mere om Børnetime, fordi opgaven går ud på at finde ud af, hvad de vil arbejde videre med derfor skal de hellere gå videre til en af de andre overskrifter)
De går videre til at skrive Stjerne for en aften. Så slutter optagelsen.
(27.10)
3. del
Der sidder to drenge ved en computer (de bliver filmet fra ryggen jeg kan ikke rigtig se hvad de laver)
Efter et par minutter bliver kameraet rykket tættere på. Trine spørger dem hvad de laver.
Dreng 1: han har bare været henne og skrive i gæstebogen, der er en der har skrevet til ham nemlig.
Trine: hvad har han skrevet til dig?
Dreng 2: Han har spurgt mig hvordan jeg har fået mine billeder
Trine: og hvad har du så gjort?
Dreng 2: så har jeg vist ham
Jeg har sagt: jeg er gået ind under google og så er jeg gået ind under dragonball
for det var der jeg fandt billederne af dragonball, men venlig hilsen Anders.
Drengene arbejder videre de er lidt i tvivl om hvad de skal, men bliver enige om at skrive i logbogen.
Dreng 1: hvad har vi lavet siden sidst?
Dreng 2: hjulpet
Hjulpet en der havde brug for hjælp
Dreng 2: hvordan går det i forhold til planen?
Dreng 1: der er ikke rigtig nogen plan
Dreng 2: hvordan går samarbejdet i gruppen og i klassen? Med os går det nemt, fordi vi samarbejder - ellers ved vi det ikke
Dreng 1: hvordan er fordelingen af opgaver? der har ikke rigtig været nogle opgaver
(optagelse slut: 36:26)
DVD 1 første optagelse:
1. del (dårlig lyd):
To drenge på et bibliotek. (Ib og Per)
Først taler de om, at de er ved at lave en film, det har de gjort fordi de ikke kan "lide papirarbejde" og fordi de ville lave noget "som også de mindre børn kan lide" (ca. 2 min) så slukker Jeppe for optagelsen, og starter igen, nu med en brummetone.
Trine: hvor lang tid har i arbejdet
Per: Vi har arbejdet ca. 2 uger, vi arbejder ikke så meget i skolen, nogle gange sidder vi hjemme ved mig i 6-7 timer
Trine: så I har brugt jeres fritid på det?
Per: Ja
Trine spørger til hvordan det har været arbejde med. Og Drengene er enige om at det har været lærerigt. Per er glad for at have sluppet for at skrive så meget, men da Trine spørger til om de da slet ikke har skrevet noget, viser det sig at lidt har de da skrevet.
Trine spørger også til hvad de tror 3. klasserne vil synes om det de har lavet, Ib mener, at de vil synes det er sjovt at se på.
De har vist tegnefilmen til nogle venner og de fleste har (så vidt jeg kan høre) været begejstret.
Per: det er fedt at lave et projekt, som man også godt gider at lave derhjemme.
Jeg kan ikke høre hvilket emne drengene arbejder med, men det er ifølge Per et af de bedre, han er glad for, at de ikke havde om regnskoven
Per bruger flere gange udtrykket papirarbejde om det i skolen han ikke kan lide. Trine spørger til, hvad han mener med papirarbejde:
Per forklarer at han mener, at papirarbejde er hvis man skal skrive en historie eller skrive videre på en historie.
Trine: men er det ikke også det I har gjort?
Per: nej vi har skrevet drejebog og lavet lyd
.
Trine: men I har vel tænkt over historien, og I har vel også skrevet noget?
Per: ja, men det er en anden form for papirarbejde, vi skal ikke sætte kommaer, og der er ikke nogle andre der skal læse det vi har skrevet.
Trine: er I spændt på, hvad 3. klasserne siger til det I har lavet? Hvad regner de med de siger
Ib: jeg tror de siger det er godt, fordi der er mange inde på dynamitbogen, der har spurgt hvornår den der film bliver lagt ud, og så har jeg bare skrevet, at de skal glæde sig
Drengene tale lidt om at filmen har ændret sig hen ad vejen.
De taler om at det betyder noget hvad andre siger til den, og at de glæder sig til at se reaktionerne.
Jeppe: Hvad synes I, at I har lært af det her - skolemæssigt?
Jeg kan simpelthen ikke hører hvad Per svarer. Men det er noget med at få erfaring.
Jeppe siger at det virker til, at de har en god afrunding på historien og spørger til om det har været svært.
Per siger at de har måtte skrive slutningen om 5-10 gange. Og at det bliver spændende at se hvordan den ender med at blive.
Grunden til at slutningen har ændret sig så mange gange, er ifølge Per, at de hele tiden finder på nye ting at filmen udvikler sig og at de finder ud af flere muligheder for at lave filmen på nye måder.
Jeppe: er I vant til når I arbejder med, f.eks. at skrive stil, at I så bliver ved med at skrive om og skrive om?
Det er drengene ikke vant til stilen bliver skrevet og så er den slut.
2. Del:
Nu klippes der og lyden er igen god! Drengene sidder ved et bord med nogle tegninger foran sig.
Trine: prøv at fortæl hvad I har gjort.
(jeg tager det med lyden i mig igen
.)
Ib: altså først har vi lavet baggrunden, som er et snelandskab, og så har vi klippet nogle figurer ud, som skal være på billedet. (så forklares processen i detaljer, og det kan jeg ikke høre)
Per: så efter den her scene, kommer denne her scene (igen forklares detaljer om figurerne som jeg ikke kan høre)
Trine: har I tænkt på billederne først eller på teksten først da I skulle lave filmen?
Ib: det var nok teksten, altså hvad det skulle handle om, og så bagefter fandt vi ud af, hvordan personerne skulle se ud.
Per: Historien har så ændret sig mange gange undervejs
Trine: men personerne var de samme?
Per: ja
Jeppe stiller et lidt indviklet spørgsmål til, hvordan eleverne har bygget deres historie op, om de har fulgt nogen skabelon. Havde I konflikten først?
Per: Vi havde temaet først, hvad den skal handle om og hvor det skulle køre henad - men vi havde ikke slutningen hver gang vi har filmet en scene, så har slutningen ændret sig.
Ib: så har vi lige fundet ud af, han skal lige lave et eller andet sjovt til sidst
Trine: er det også fordi I har tænkt på tredje klasse undervejs at I har ændret slutningen?
Per: Hvis vi ikke havde tænkt på 3. klasse havde historien været anderledes. Lidt mere syg i hovedet.
Per fortæller om at de er inspireret til det deres hovedperson af en kendt en de ikke kan huske hvad hedder en klodset superhelt.
3. del (efter ca. 16 min)
To piger står og forklarer noget ved en tavle men lyden er nu helt håbløs. Så jeg kan ingenting høre det første stykke tid.
Men det er noget med, at pigerne har lavet en historie på computeren, hvor læseren har nogle valgmuligheder.
Man kan selv vælge, hvem man helst vil være.
(I et stykke tid er lyden helt væk igen)
De taler om at de har tænkt over sværhedsgraden, fordi det henvender sig til en 3. klasse.
Hvem plejer at være modtager? Vores lærer
Det har betydet noget at de har skulle skrive til 3. klasser, hvis de havde skulle skrive til nogen på deres egen alder ville de bl.a. havde skrevet i et andet sprog.
4. del. (efter ca. 21. min)
Tilbage til de to drenge fra første klip.
Trine: hvad har I lavet?
Per: vi har lavet en film, der handler om en nisse
Trine: og hvad er det for en slags film?
Per: en tegnefilm
Trine: hvorfor har I lavet den film?
Per: fordi vi gerne ville lave noget anderledes, og fordi vi ikke gider papirarbejde, og fordi det er sjovt.
Trine: hvad har været sjovt
Ib: at arbejde med computere og sådan noget, fordi vi ikke kan lide papirarbejde
Trine: hvordan har I rent praktisk gjort? Hvordan har I arbejdet?
Per: nede i skolen har vi klippet papir, og vi har ikke lavet super meget nede i skolen, vi har lavet baggrundsscener og så har vi været hjemme hos mig, og der har vi lavet det meste.
Trine: hvordan har i lavet manuskriptet?
Per: det har vi skrevet på computer
Trine: så I er ikke helt sluppet for papirarbejdet?
Per: nej men vi fik lov til at skrive på computer
Trine: Skrev I manuskriptet først? Eller tegnede I først?
Ib: vi fandt så ud af, at vi gerne ville lave de der personer - og så fandt vi ud af, at vi skulle lave det der med Nissen der
Per: så har vi tegnet nogle figurer, så vi skrevet lidt på manuskriptet, så er vi kommet lidt længere, så har vi lavet 1. scene og så har vi skrevet næste scene om
Ib: så er der kommet noget mere ind i
og sådan
Trine: så har I ændret manuskriptet undervejs
Ib: ja
Trine: hvorfor har I gjort det?
Ib: Vi er kommet med ideer hele tiden, vi skal tænke på at det er 4. klasse, så det skal være noget der er sjovt og ikke alt for vores humor det må godt være sådan lidt lavere
Trine: hvordan har I fundet ud af hvad 4. klasserne synes er skægt?
Per: vi har været
vi har spurgt ikke 4. klasse, men 3. og 6. og så har vi lavet en diktat i 4. klasse
Kjeld: er der kun billeder eller er der også tekst i filmen
Per: det er billeder der står lavet af Kasper og Kenneth og god jul
Trine: men der er lyd på ikke der er en fortæller
Kjeld: hvordan har I så brugt deres læsefærdighed i filmen?
Per: altså det var sådan med humoren, det skulle ikke være for meget blod.
Kjeld: det var ikke så meget læseteknik?
Per: jo det er også det vi har skrevet inde på siderne f.eks. Bag om filmen som Kenneth har lavet, der skulle vi tænke over det om det var forståeligt og sådan noget
Kjeld: kan I give eksempler på, hvordan I har taget hensyn til det i de skrevne tekster I har lavet?
Per: I den bag om filmen som Kenneth (ib) er ved at lave
Trine: kan du ikke lige fortælle om det? (henvendt til ib)
Ib: jo altså det er hvis øh
vi skriver hvordan vi har lavet den, man kan bruge webcam
og så laver man scenerne
(Ib fortæller om teknikken bag filmen)
Per: det har vi gjort for at forklare om hvordan vi har lavet den
Trine: hvordan er filmen blevet modtaget
Ib: der er nogle der har skrevet at de synes den er sjov, men at den godt kunne have været længere de ved ikke hvor lang tid det tager at lave sådan en film
Trine: hvad synes I, at I har lært af projektet?
Per: En masse om computere
Ib: før vidste jeg slet ikke så meget om computere. Om hvordan man redigerer og når man skal lave en fil, så kan man gøre det på samme måde og at ligge lyd ind og sådan noget
Trine: så det er mest teknisk?
Per: ja og så noget om hvad 4. klasserne tænker men det lærer vi mere om, når de begynder at skrive til os om filmen.
Kjeld: var der noget der kom bag på jer om hvordan de tænker?
Per: de læser dårligere end vi troede de gjorde.
Trine: hvorfor ville I finde ud af hvordan de læste?
(de svarer drengene ikke rigtig på)
Jeppe: er I vant til at I kan lave om og redigere på det I laver
Per: nej det må vi normalt ikke så skal man holde sig til planen. Jeg kan godt lide at man ikke er så bundet til noget
Trine: tror I, at det er blevet bedre fordi I har fået lov at ændre og lave om undervejs
Ib: ja
Kjeld: har det givet jer nogle ideer til hvordan de almindelige arbejdsformer i skolen kan ændres efter det her?
Per: jeg har ikke sådan tænkt i de baner men det kunne være meget dejligt, hvis man fik lov til at ændre på tingene hen af vejen i skolen også det får vi ikke rigtig lov til. F.eks. hvis vi får en opgave i geografi så står der du skal gøre sådan her.
Jeppe: plejer I at bruge så meget tid på skolearbejde?
Per: Nej
Trine: er det så kun pga. af computeren, at det har været sjovt at bruge så meget tid på det uden for skolen?
Per: nej, jeg synes også det er fordi vi har kunne bruge vores fantasi og fordi man selv kan bestemme og gøre det man er god til.
Jeppe: plejer I at skrive så meget som I har gjort i dette projekt?
Per: Vi har skrevet lidt mere på computer, men vi har ikke skrevet vildt meget dem der har lavet noget andet har skrevet meget mere
Ib: vi har kun skrevet det der bag om filmen og scener og kommentarer
Kjeld: kunne I forestille jer at lave filmen om til en billedbog med stille billeder og tekst?
Per: det ville være let at lave for vi har billederne
Kjeld: det kan I da overveje det kan være der er et forlag der vil udgive det
Jeppe: kunne i tænke jer at lave flere af sådanne film?
Per: ja i fritiden.
Jeppe: har I lært noget som I har kunne gøre anderledes
Per: vi har optaget på en meget simpel måde det kunne godt være mere professionelt.
5. del efter ca. 41 min.
Tilbage til eleverne fra tavlen. (en pige og en dreng)
Pige: Vi har lavet en historie, hvor man selv kan bestemme lidt hvordan historien skal være, hvordan den skal udvikle sig og sådan. Så de har nogle valgmuligheder de børn der læser den.
Trine: hvorfor har I valgt det?
Pige: det er bare sådan det kunne være sjovt
Trine: er det sådan nogle historier i selv læser?
Pige: nej jeg prøvede engang, men jeg kunne ikke finde ud af det. Så vi har lavet sådan en lidt nemmere udgave.
Trine: hvordan gjorde I så?
Pige: altså så begyndte vi først med indledningen, og så fandt vi ud af, at der skulle være to nisser man skulle vælge imellem og senere kunne man så vælge hvad man ville gøre, hvis man kom ud i knibe
Dreng: først havde vi tre, men den ene var lidt for tumpet det var ikke så godt så den smed vi væk
Trine: Han blev skrevet ud af historien
Trine: hvordan har I skrevet det? Har I skrevet det sammen eller hvad har I gjort?
Pige: Vi har skrevet sammen vi har bare fundet på ideer og så skrevet dem ned, så alle ideer er faktisk med i historien
Kjeld: skiftes I til at skrive eller er det den samme der skriver?
Pige: det er nogenlunde den samme der skriver, det er mig og Sidse hende der ikke er her
Trine: hvordan gjorde I så for at holde styr på hvor man kunne gå hen og sådan noget så man kunne finde rundt i historien?
Pige: så skrev vi det bare ned på papir og tegnede nogle firkanter
.
Kjeld: I lavede et diagram
Trine: Hvordan har I tænkt på dem der skulle læse historien
Dreng: jeg har tænkt tilbage på hvad der interesserede mig i den alder
Kjeld: er der andet I har tænkt på, når det er noget med at læse?
Dreng: vi har ikke skrevet ikke så svære ord
Pige: vi har i hvert fald prøvet, selv om det godt kan være svært når man ikke er vant til det
Kjeld: Hvad har I f.eks. gjort for at gøre teksten ikke for svær
Pige: vi har ikke skrevet så meget som vi kunne have gjort vi har skrevet det kortere, vi har prøvet at skrive så lidt som muligt
Kjeld: risikerer man at historien bliver mere kedelig, fordi man skriver kortere? Er der nogle spændende ting man har måtte undlade at skrive?
Pige: nej ikke rigtig
Kjeld: altså i forhold til hvis I skulle skrive en historie til jeres egne kammerater?
Pige: jo så er den selvfølgelig ikke blevet helt så spændende, vi kunne have skrevet en masse detaljer om det ene og det andet, men vi har skrevet den lidt kortere
Kjeld: har I prøvet at lade dem læse et konkret stykke tekst for at se om de kan forstå det?
Pige: nej ikke endnu
Kjeld: det kommer samlet til sidst?
Pige: vi var nede med sådan en bog, hvor de så skulle læse det. Og der fik vi en fornemmelse, men der var meget forskel på dem, der er nogle der godt kan læse og så andre der overhovedet ikke kan læse. Og dem der godt kunne læse, det var egentlig dem vi skrev lidt til fordi vi kan jo ikke skrive til nogle der ikke kan læse
Trine: er I ved at være færdige
Pige: Ja
Trine: er I glade for det?
Kjeld: du sagde at du havde svært ved at finde rundt i sådan nogle tekster kan du finde ud af din egen?
Pige: ja jeg synes den er meget nemmere, fordi der er nogle veje, hvor der kommer sådan en ko frem, der siger "den vej kan du altså ikke gå for man kan f.eks. ikke lade være at redde nogen i juletiden"
Trine: så I har lukket nogle veje
Pige: ja for ellers blev det jo alt for meget til sidst. Så den er ikke vildt lang og den er ikke svær at komme igennem
Kjeld: er der nogle opgaver bagefter eller læser man den bare?
Dreng: ja, og så lærer de også noget om hvordan man skal opføre sig. For man skal redde egernet f.eks., og så hvis de går en vej vi har sagt til dem, så er der en der siger du skal aldrig tage imod råd fra fremmede
Trine: så I har tænkt at I også ville give dem nogle gode råd?
Dreng: ja
Kjeld: er der andet end at skrive kort I har tænkt på, når 4. klasse skal læse den? Har I f.eks. tænkt på skriftstørrelsen
Pige: ja, men det er svært at gøre den større
Jeppe: det kan jeg vise jer bagefter. Men det var noget I havde tænkt på?
Pige: Ja
Trine: Hvad tror I at 4. klasse siger til den?
Pige: jeg håber at de siger den er sjov, at det er sjovt at komme ind og være lidt med og sådan noget. I stedet for at få sådan en lang roman om nissehistorier, som de ikke forstår så meget af.
Trine: har det også været sjovere at skrive end hvis I skulle skrive en mere almindelig historie?
Pige: ja fordi vi er så vant til de der almindelige historier, dem skriver vi hele tiden
Dreng: så har man også mere frihed til at skrive en historie
Kjeld: mere frihed end hvad?
Dreng: end f.eks. man har et bestemt tema når man skriver en stil, men her da synes jeg, at man har lidt mere frihed til at skrive
Pige: man er også lidt mere åben for ideer i den historie, for man kan sagtens få alle ideerne med ind i den historie fordi de kan jo sagtens gå videre til et andet sted, det er også lidt derfor den er så sjov
Trine: er I vant til at arbejde sammen om at skrive noget?
Pige: nej ikke ved stile og sådan noget
Trine: har det været godt?
Pige: ja at være tre det har været sjovt
Jeppe: har det også været svært
Pige: ja det har været svært ja når man lige har inde i hovedet hvordan den skal være, og så er der andre der har andre ideer, så kan det godt være svært Men så er det for det meste også bedre
Kjeld: hvordan er samarbejdet gået
Dreng: godt synes jeg
Pige: det synes jeg også
Jeppe: hvad så når I har været uenige, hvordan har I løst det?
Pige: ja, men vi har ikke rigtigt været uenige, vi har mere snakket om ideerne, om hvordan det kunne være bedst med den ene ide eller anden ide. Så næsten alle ideer har vi fået mere.
Jeppe: er teksten blevet bedre eller dårligere af at I har være tre om den
Pige: bedre for så bliver den jo ikke ensartet med kun ens eget sprog og ens egen ideer
Kjeld: har I også diskuteret sproget
Pige: nej ikke rigtigt
Kjeld: hvem foreslår hvad der skal stå?
Pige: vi skriver den ned og så hvis der er nogle der synes noget andet skriver vi den om
Kjeld: læser i den højt først?
Pige: nej vi skriver den bare, så kan man sidde og kigge med hvad personen skriver og hvis der er en anden der siger, kan det så ikke være sådan? Jo så skriver vi det anderledes
Kjeld: så I starter egentlig tavst kan man sige?
Pige: ja, men vi har jo lige talt om hvad den skal handle om først
Trine: men det er den der sidder ved computeren der formulerer sætningen?
Pige: ja
Trine: Er det den samme der har skrevet hele tiden, eller har I skiftet?
Pige: Jeg tror ikke Jesper har skrevet så meget
Dreng: nej jeg er ikke så god til at skrive
Pige: men han sidder og er med, han har været med alle gangene
Kjeld: det vil sige, du siger ikke noget til de andre du skriver det ned?
Pige: nej, men sådan har det slet ikke været, først havde vi lavet sådan en grovskitse med ideer og hvad den skulle handle om, og så bagefter har vi skrevet det ind på computer. Det er først til sidst vi er begyndt at skrive ind på computeren.
Trine: kunne I tænke jer at lave sådan noget her en anden gang?
Pige: ja fordi det er så sjovt at arbejde med, det bliver ikke det samme. Det er en anderledes måde at skrive stil på.
Jeppe: Hvad har det betydet, at der er andre der skal læse det?
Pige: det har betydet meget, man kan ikke bare skrive, så man selv kan forstå det bare plapre derudaf.
Trine: gør man det, når man skriver til læreren?
Pige: det kunne jeg godt finde på. For hun kender jo vores måde at skrive på, vores sprog.
Trine: hvad siger jeres klassekammerater til det I har lavet
Pige: de siger det er en virkelig god ide, fordi de kan være med
Jeppe: Har de givet jer noget respons som har gjort at I har ændret på historien?
Pige: nej de er ikke kommet med så meget. Men vi havde ikke haft noget imod det, hvis de havde, det kunne havde gjort den bedre.
Kjeld: hvad vil I gøre, hvis 4. klasse synes den er for svær?
Pige: så ville jeg prøve at lave sproget lidt om
Kjeld: Hvad kunne man spørge dem om for at finde ud af det?
Dreng: Om der er nogle svære ord, og om de kunne finde ud af det
Pige: sige hvor det er henne det er svært
6. del efter 57 min.
(Michelle (M), Camilla (C) og Daniella (D))
Trine: Hvad har I lavet
C: vi har lavet et nisseeventyr (genfortæller handlingen)
Trine: hvorfor har I valgt at lave det?
C: fordi det var hyggeligt
D: vi kunne vælge mellem noget forskelligt, og så valgte vi nisseeventyr, det var sjovest
M: det har også været rigtig hyggeligt at sidde ved computeren og digte
Kjeld: hvem skriver I til?
D: 3. klasserne
Trine: hvad har I tænkt over, når det nu er 3. klasse der skal læse det?
C: Vi har skrevet det op i nogle meget korte linjer. Ikke ret mange ord i hver.
Kjeld: hvordan har i fundet på det?
C: det var fordi vi har været nede at læse nogle bøger sammen med dem nede i 3. klasse, for at se hvor meget de kunne læse og stave.
Kjeld: hvad skulle I tænke over
M: det skulle ikke være for svære ord, og så skulle linjerne helst være korte, for ellers kunne det godt blive for tungt for dem at læse.
C: og mange punktummer
D: det skulle i hvert fald heller ikke være ord vi ikke selv kendte.
Kjeld: var der noget med skriften?
M: Ja den skulle være stor
Kjeld: hvor har I det med mange punktummer fra?
C: det er fordi de læser i et stræk og så bliver de helt forpustet, hvis der ikke punktum
Kjeld: har de reageret på det I har skrevet
M: ja da vi var sådan midt inde i historien, havde de læst den, og så synes de, at det var en lidt speciel slutning, men det var fordi de ikke vidste at vi ikke var færdige. Men de havde ikke noget imod at læse sådan en lang historie.
Kjeld: det vil sige de kommenterede mest indholdet i historien? Havde de nogle kommentarer til om den var for svær at læse?
C: de sagde den var ikke svær at læse, og den var ikke for lang, og der var ikke nogle lange linjer og den var rigtig god sagde de.
Kjeld: hvordan kan man vide det er et eventyr I har skrevet?
D: ude i den der skov der skal han igennem tre prøver
C. ja det er det der 3, 9 og 7.
Trine: hvordan har I skrevet historien? Hvordan har I fundet på?
M: der var en der sad ved maskinen og skrev, og hvis man var utilfreds med noget, så sagde man det lige
C: vi spurgte også hinanden, Hvorfor skriver du det?
Trine: så I havde ikke aftalt, det skal handle om det og det og det skal slutte nu?
C: vi havde snakket lidt om det, men ikke i detaljer
Trine: er det den samme der har siddet ved computeren?
C: nej vi har skiftes, så vi får hver vores mening i den
Kjeld: det jeg hører her det er at I har diskuteret ideer til handlingen ikke, har I f.eks. diskuteret sproget i en sætning?
M: det var meget lidt vi gjorde det, men hvis der var et ord der var for svært, så prøvede vi at finde et andet ord som var lettere at læse.
C: ellers lavede vi det bare lidt lettere med nogle andre ord.
Kjeld: Kan I give nogle eksempler på sådan nogle sætninger I har skrevet om?
C: Nej så meget har vi heller ikke diskuteret
Kjeld: Når I nu skriver. Er det så tavst? Sidder i og skriver og så læser op eller
.?
M: nej vi sidder og læser inde i os selv
C: der er en af gangen der sidder og skriver og de andre sidder og kigger og mens den anden skriver så læser de det og siger hvorfor skriver du det? Og sådan
Trine: Hvordan har det været
C: hyggeligt vi er kommet i julestemning
Trine: Havde det været en anden historie, hvis I skulle skrive den til jeres klassekammerater?
C: Ja nogle lidt sværere og længere sætninger
M: så havde det også været mindre skrift
Trine: havde det også været en anden handling?
C: Ja selve den rejse han er på, den ville havde været noget helt andet
Kjeld: hvis I skulle havde skrevet om nisser til jeres lærer, havde det så været det samme?
C: Nej hun er voksen, hun forstår mere
Kjeld: hvad er sjovest?
C: der er mere udfordring til de små
M: ja du skal til at finde det gamle frem igen.
C: jeg har ikke så svært ved det, for min lillesøster hun går i 3. kl. så jeg ved godt hvad hun kunne
Trine: har I gjort jer mere umage
C: ja fordi vi har skulle skrive til nogen, der har skulle side deres mening om den.
Trine: er der nogle der har læst den efter den er færdig
M: ja det har 3. klasserne, men de synes kun den er god, de kan ikke finde nogle svære ord. De ville gerne have nogle flere billeder og musikken er for høj.
D: så vi er i gang med at sætte flere billeder ind
Jeppe: Har I lavet om i teksten hen af vejen?
M: nej
Jeppe: vidste I hvad den skulle ende med fra starten?
C: nej
M: Jo vi vidste at den skulle blive gårdnisse
D: men ikke helt hvordan
6. del (efter ca. 1 time og 9 min)
Tre piger (A, B og C)
Trine: hvad er jeres projekt
A: Vi har lavet en nissequiz
B: Vi har fundet nogle spørgsmål, og så kan man så trykke på sådan en knap, også kan man så se om man har svaret rigtigt eller forkert
A: sådan noget faktatekst er der også
Kjeld: før quizzen?
A: ja., så skal de først læse det, så står alle svarene der i
C: men de der unger der, de fatter ikke så meget af det
Kjeld: så man kan kun svare, hvis man læser jeres tekst
A: ja det kan de, de er ikke så kloge
Trine: Hvad mener I med, at de ikke er så kloge?
A: vi har lavet 20 spørgsmål, og de bliver ved med at sige, at de ikke forstår, og vi har lavet dem sådan rigtig nemme
(der er meget snak om, at pigerne måske i virkeligheden over computeren har drillet en af eleverne og det måske er derfor de ikke vil svare på deres quiz og kritiserer den der er vist samarbejdsproblemer)
A: Vi er blevet lidt irriteret, fordi vi har brugt meget tid på det. Og spørgsmålene kan ikke blive lettere.
C: de må da vide hvad farve sneen er
A: de må skrive, hvad det er for nogle spørgsmål de ikke kan finde ud af
Kjeld: det kan jo også være de synes det er nogle for skøre spørgsmål for lette måske
(Trine og Kjeld giver råd til hvordan de skal løse problemet med 3. klasserne)
Trine: hvordan har I arbejdet sammen?
B: det er mest A der skriver fordi hun er hurtigst på tasterne
A: B vil ikke hvis man spørger hende
B: det er fordi jeg ikke er sådan en computerhaj
(pigerne er ikke særlig seriøse når de svarer på spørgsmålene det er mest pjat)
DVD 2, optagelse 1, del 1
Interview med to piger (Sille og Mia)
Trine: kan I ikke starte med at fortælle hvordan I har arbejdet?
Sille: vi har arbejdet meget godt nu er det kun os der har været der men vi har mest flyttet ting ind, mens de andre har siddet og lavet linoler
Mia: og så har vi rettet stavefejl
Sille: og så givet dem respons
Trine: hvordan har I givet dem respons?
Mia: altså vi har gået rundt til de forskellige grupper og så sagt ting som de skulle rette
Trine: Har I så snakket sammen om, hvad I synes om det de andre har skrevet?
Sille: Ja det har vi?
Trine: Hvad lavede I i starten af projektet?
Sille: der var vi også responsgruppe altså lige I starten var der ikke så meget at lave
Mia: der fik vi bare at vide, at vi skulle lave en forside
Trine: så det er jer der bestemt
der har lavet forsiden?
Sille: ja og layoutet og sådan
Trine: hvad havde I tænkt om det?
Sille: altså Anne Sophie (Mia) har tegnet to børn der står og holder hinanden i hånden, som vi så har sat ind, og så står der kammeratskab punktum
Trine: Er det dig der har tegnet det?
(Mia nikker)
Trine: og er der så kommet tekster dumpende undervejs?
Mia: ja i starten der havde vi jo ikke særlig meget at lave, for der havde de jo ikke skrevet noget, så der har vi bare lavet forside, men da de så begyndte at få skrevet noget, så var der mere at lave
Trine: hvordan har det været at skulle kommentere de andres tekster? de er ikke blevet sure over noget I har sagt?
Mia: jeg tror det har været meget god hjælp
Sille: nej de er ikke rigtig blevet sure
(Tid: 03.12)
Trine: I har været flinke ved dem eller hvad?
Trine: hvordan er det blevet det I har lavet?
Sille: jeg synes det er rigtig godt, der er sådan forskellige ting, nogle der har skrevet brevkasse og historier
Trine: har I lært noget af det undervejs synes I?
Sille: lært at give respons
Trine: er det svært kan du sige noget om, hvad det er der er svært ved det?
Sille: det er svært ligesom at skulle fortælle sådan helt ærligt hvad man mener når den anden har siddet og brugt tid på at lave det
Trine: hvordan har du gjort, hvis du har skulle sige til nogen - det her er altså ikke helt godt nok hvad har du så gjort?
Sille: Så har jeg selvfølgelig sagt at jeg ikke synes at det er godt nok, men stadigvæk på en pæn måde
Trine: men er der nogen sådan speciel måde du har gjort?
Sille: nej
man kunne måske bare give en ide til, hvad de ellers kunne lave om
Trine: og hvordan har de andre modtaget det?
Sille: fint
Trine: og har de fulgt rådene?
Sille: ja nogle af dem
Trine: hvordan synes I det har været at arbejde på denne her måde, med det her projekt?
Sille: det har været sjovt, også ligesom at kunne arbejde med computer
Trine: har det været anderledes end den måde I har været vant til at arbejde på?
Mia: ja som den her redaktionsgruppe, der har vi også fået lov til
der skulle vi ikke lave så meget, andet end at sidde og rette de andres ting og sådan noget - altså de andre de har siddet og knoklet - vi har nærmest kunne læne os lidt tilbage
Trine: Så I har haft loppetjansen eller hvad?
(Tid: 05.28)
Sille: nej
det har også været meget sjovt at sidde og kigge på de andre, hvordan de arbejdede sammen og sådan
Trine: hvordan har I to arbejdet sammen?
Sille: meget godt
Mia: ja
Trine: har I sådan fordelt opgaverne eller hvad har I gjort?
Sille: ja på nogle tidspunkter der sad jeg måske og satte tingene ind, og så sad hun og hjalp de andre grupper og så byttede vi sådan lidt
Mia: jeg sad mest og lavede den der forside den tog også rimelig lang tid at lave og Sofie (Sille) hun sad og flyttede ting rundt
Trine: hvad tror I, at dem der skal modtage det siger til det?
Sille: jeg håber de synes det er godt, det tror jeg også
Trine: har I nogen fornemmelse af det?
Mia: det jeg har læst, det synes jeg i hvert fald er godt
Trine: tror I at de andre har arbejdet mere eller mindre end de plejer har de synes det har været spændende eller hvad?
Sille: ja det tror jeg, jeg synes også at nogle der måske ikke plejer at arbejde så meget, er jeg måske blevet overrasket over de har klaret det så godt
Trine: Hvordan valgte I emnet?
Sille: det var ikke os der valgte det
Trine: det var Bente?
Sille: ja det tror jeg
Jeppe: kan I fortælle hvordan jeres arbejdsgang har været? Altså hvad har I gjort og hvornår har I gjort det?
Sille: altså først så lavede vi ikke så meget, så begyndte vi på forsiden og så begyndte vi at rette de andres og så satte vi det ind til sidst
Jeppe: når I satte det ind, satte I det så bare tilfældigt ind eller hvordan var jeres overvejelser
(Tid: 07:36)
Sille: nej altså vi satte sådan altså vi lavede inde i materialer der skrev vi der lavede vi alle undermenuerne altså hvad de hed, f.eks. historien og brevkassen _ og så satte vi dem ind, altså alle historier under historier og
Jeppe: så det er jer der har lavet strukturen
Sille: ja
Jeppe: hvor meget har I så bestemt
Sille: altså vi har bestemt, hvor de skulle sættes ind og forsiden og så har de andre ligesom lavet teksterne
Jeppe: Er det nyt for jer at give respons på den måde? Eller er det noget I har prøvet før?
Sille: altså vi har
Mia: nej vi har ikke sådan rigtig prøvet det før
Sille: jo vi har da skrevet nogle historier, hvor vi har skulle give respons
Mia: ikke på samme måde synes jeg
Sille: nej ikke så meget som vi har gjort her
Mia: vi plejer at være sådan nogle små grupper og så skal de forskellige grupper så give respons nu er vi så kun den der lille gruppe, som skal give respons til hele klassen
Sille: ja vi har haft sådan nogle responsgrupper, så hver gang vi havde lavet noget, så skulle dem fra ens gruppe give respons
Trine: ok, så det har I arbejdet med i dansk
Jeppe: hvad har det betydet at der har været nogle, som skulle modtage det i den anden ende?
Sille: man har nok gjort sig mere umage
Mia: de er jo mindre de er ikke særlig gamle, så man er nødt til ligesom at skrive det til deres aldersgruppe
Sille: det har været lidt svært at tænke på, at man hele tiden skulle skrive i et sprog så de kunne forstå det
Jeppe: og det har været jeres opgave så, at få det rettet ind
Sille: nej de andre de har startet med at gøre det selv og så har vi rettet hvis
(optagelsen brat afsluttet Tid: 09.59)
Del 2.
Sille sidder ved en computer og skriver
Sille taler med en pige om teksten hun er ved at rette den - der er meget snak i baggrunden.
Sille: hvem har skrevet det?
Pige: det har jeg
Sille: skal de gøre noget eller skal de bare læse historien?
Pige: jeg spørger Liv
LIV skulle vi ikke dele den i små afsnit vores historie
Liv: jo 10 små afsnit
Sille: okay, men altså hvorfor
.skal de gøre noget? Eller skal de bare læse historien
Liv: altså den skal deles ind i 10 afsnit, hvor de så skal printe ud og så klippe det ud i de 10 afsnit
Sille: okay tak
Del 3:
Samme rum, Trine taler med en dreng
Trine: arbejder du selv?
Dreng: nej jeg arbejder sammen med to andre
Trine: og hvad går det ud på?
Dreng: det går ud på at man skal lave et rollespil
Trine: okay, hvordan har I lavet det?
Dreng: som et rollespil... (mumler)
Trine: Så har I simpelthen fundet på nogle bestemte situationer de skal spille?
Dreng: go di (jeg tror det betyder ja)
Trine: ok, hvordan har det været at arbejde med det synes du?
Dreng: det her projekt? - det har været spændende, og man har lært lidt af det jo
Trine: Hvad har du lært?
Dreng: lidt om kammeratskab det vil jeg sige
Trine: er det en måde I er vant til at arbejde på?
Dreng: nej vi har aldrig været så meget ved computerne før og egentlig lært noget
Trine: så du synes du har lært noget om computere?
Dreng: det har jeg også også programmet
Trine: så nu kan du lave en hjemmeside?
Dreng: det kunne jeg nok ikke jeg kunne ikke lave en hjemmeside
Jeppe: kan du ikke fortælle om det der rollespil der? Hvad er det der skal ske? Hvad skal man gøre?
Dreng: Altså de skulle fortælle hinanden i klassen, f.eks. ligesom man er på en scene så skulle man lave de rollespil for hinanden om nogle ting der måske kunne ske i virkeligheden i verden så skulle de hjælpe hinanden med det (han trækker på skuldrende det kan vist ikke forklares bedre)
Trine: hvorfor har I valgt et rolle spil?
Dreng: det var Palle der forslog det vores lærer
Jeppe: og så er der en der er den ene person og en der er den anden person, og hvad så? Altså skal man
er der nogle vejledninger til hvad man gør?
Dreng: Altså jeg tror godt de ved hvad et rollespil går ud på, og så står resten på, hvad de skal
Trine: I har lavet nogle ideer til rollespil hvordan har I fundet på dem? Har I talt om, hvordan det er at være uvenner med nogle eller?
Dreng: vi har taget nogle situationer de er ikke alle sammen helt ens, der er seks forskellige situationer der kunne foregå
(Slut 15: 47)
4. del: Pige med nissehue sidder ved computer
Hun skriver et kodeord og kommer ind på dynamitbogen. Så sker der ikke mere.
(Tid: 17.11)
5. del: Lærer går rundt mellem computerne
Der filmes lidt rundt i lokalet på elever der sidder og arbejder.
Så filmes på en pige ved en computer hun skal fortælle om, hvad hun laver
Pige: Hvad er en god kammerat den går ud på
den forklarer lige lidt om, at man skal arbejde to og to og så vil vi stille nogle spørgsmål hvor de skal begrunde deres svar, og man skal tænke sig godt om inden man svarer. Spørgsmål 1 det er f.eks. Hvordan vil du gerne behandles af dine klassekammerater? Når man så har svaret på spørgsmålet om, hvordan man gerne selv vil behandles, så skal man så tænke lidt over, hvordan man egentlig behandler sine klassekammerater om det er som man egentlig selv gerne vil behandles.
Så kan man gå videre
og det skulle gerne virke.
Er du en god kammerat: Test og se om du er en god kammerat. Svar på spørgsmålene og se til sidst, hvor mange point du får, og det er så opgave 1: du hører, at din bedste ven bliver bagtalt, hvad gør du? A. siger det til din bedste ved B. siger det til din bedste vens forældre eller C. snakker med den der har bagtalt din bedste ven
Trine: hvorfor har I lavet det sådan?
Pige: Jeg tror det ville blive for ensartet, hvis alle lavede det samme, så vi kunne ligesom selv prøve at finde på nogle opgaver, og se hvordan de ville virke, og jeg synes det virker meget godt, så sådan for at det ikke skulle blive så ens, så har vi prøvet at lave noget forskelligt
Trine: hvor mange har I været sammen?
Pige: I vores gruppe har vi været tre, så har vi så delt det op så jeg har lavet om samarbejde, og en anden har lavet om venskab og en tredje om kammeratskab så vi har delt det lidt op.
Trine: hvad har du lavet om samarbejde?
Pige: jeg har lavet samarbejdsøvelser sådan en pyramide f.eks. (vises på skærmen) det er sådan en jeg selv har fundet på, hvor de skal forestille sig, at det her det er seks personer. Så skal man stille sig op på denne der måde. Så er problemet, at to af dem har ondt i ryggen, og en af dem har ondt i knæet, en fjerde har ondt i håndleddet og ryggen og den femte har ondt i bare håndleddet og den sidste har ikke ondt. Og så skal man prøve, i de grupper de får, så skal de prøve at snakke om, hvordan de ville stille det op så det kunne blive mest rimeligt, men det kan det jo aldrig blive
Og så har jeg så lavet en evaluering. Så de også kan give lidt respons. Hvad synes i om opgaven? Var den for svær? Var den god? Eller var den for let? Om de har lært noget, som de kan bruge senere hen, og om der var noget de synes vi kunne have gjort bedre.
Så har jeg lavet et puslespil, det er et jeg har hentet ned fra internettet, så har jeg lavet lidt om på det, fordi det var lidt svært. De skal deles op i grupper og så skal de finde et billede, som de skal klippe ud i nogle brikker og så er de tre grupper og så blander alle grupperne deres brikker, og så skal de gå rundt til hinanden og spørge hinanden om de har nogle brikker eller de andre må ikke spørge, det er en fra gruppen, der skal sådan hjælpe men man må ikke sige noget, og man må heller ikke sådan bare tage, de andre skal ligesom kigge hvad for nogle brikker det er. Det er sådan et samarbejdsspil på en måde.
Trine: hvordan synes du det her projekt har været?
Pige: jeg synes egentlig det har været meget spændende at lave - også fordi vi selv gik i gang med det her, vi har også lært en masse selv, det vi ikke fik at vide. Og så synes jeg det var meget svært at prøve og se hvor meget man egentlig har lært af det her nu, hvor vi selv skal til at lave det til dem. Jeg har da også fået en masse ud af det, som jeg kan bruge.
Trine: hvad f.eks.?
Pige: Jeg har lært at argumentere meget, når vi har arbejdet i grupper så lært at komme med nogle ordentlige argumenter i stedet for bare at sige "det gider jeg ikke" jeg synes også vi er blevet (???) sammen
Trine: hvad gør det, at der er en 4. klasse der skal læse det i har skrevet?
Pige: man skal jo tænke over, at de ikke kan lige så meget som os, og så kommer man jo til at arbejde noget mere, fordi det går jo ikke ud på bare at lave noget hurtigt, vi skal jo tænke over om det er noget de kan bruge og ligesom se, fordi vi kan jo ikke vide, hvor meget de ved
Trine: Så det har været godt, at der har været nogle der skulle modtage det?
Pige: ja det synes jeg også det evaluering vi har lavet så sender de det så tilbage og så kan vi gå ind og kigge bagefter, hvad de egentlig har lært om det så vi også får noget respons, hvis vi nu skulle lave noget senere hen så vi også får noget ud af det.
Jeppe: hvad tror du jeres modtagere, får ud af det?
Pige: jeg tror da, at de lærer noget af det, ligesom vi gør. F.eks. med de her opgaver, skulle de da meget gerne komme til at tænke over nogle ting og teste
. Det kan være nogle ting de egentlig ikke tænker over i deres hverdag, som de faktisk bliver klar over her og bliver også bedre til nogle ting, det tror jeg, at sådan virker det for dem.
Jeppe: hvad har det betydet at det har været på computeren og på internettet I har arbejdet?
Pige: Det har været meget nemmere at man sidder og laver det på computer, der har ligesom været mere orden i det og jeg har også fået en hel masse ud af det, jeg vidste ikke man kunne lave sådan noget her på computer. Så har jeg også lært meget om computer og jeg synes, at det er lidt smartere at lave det på computer end man skal sidde og lave det på papir.
Jeppe: de her samarbejdsøvelser, er det nogle du selv har fundet på?
Pige: Ja den ene med puslespillet har vi hentet ind fra nettet, men den var rimelig svær så vi lavede om på dem, den passede ikke rigtig til 4. klasse. Men pyramiden det var noget jeg selv fandt på.
Jeppe: og det er meningen at man er bedre til at samarbejde, når man har været igennem samarbejdsøvelserne?
Pige: ja det skulle de gerne være, så de kan gå ind og fortælle om de har lært noget så vi også kan få noget ud af det
Jeppe: Hvad er det de bliver bedre til
Pige: den her tror jeg, at uden de tænker over det bevidst, så tror jeg de lærer en masse ting af det, f.eks. at sidde og snakke sammen det lærer man på en eller anden måde noget af, selv om man, det er ikke sikkert man tænker sådan bevidst over det.
Jeppe: skal de også prøve at blive bevidste om det så? Er det også meningen?
Pige: Ja det skulle de jo gerne fordi det handler jo ikke bare om at lave nogle opgaver, det handler jo om at også som klasse skal de jo også arbejde sammen om nogle opgaver f.eks. det med, hvordan er en god kammerat det kan jo være, at der er nogle, der har det sådan lidt svært, men man kan hjælpe hinanden. Så på en eller anden måde tror jeg også at de i hele klassen får et bedre sammenhold eller hvad man kan sige
Slut:
(Tid 27. 04)
6. del
To piger taler om hjemmesiden (den ene pige er "Sille", fra før der er i redaktionsgruppen og står for at bevare overblikket på siden)
Der er problemer med hjemmesiden og det taler de to piger om.
Der er bl.a. problemer med, at der er noget der er blevet væk på siden.
Der er også en funktion, der ikke virker.
Der er nogle ting, der står flere steder.
Pigerne finder det der mangler og flytter det rundt på siden, så det er placeret rigtigt.
Pigerne arbejder fint sammen om at løse problemerne og har tilsyneladende helt styr på det tekniske omkring hjemmesiden.
De placerer sig ved hver deres computer og "Sille" rokerer om på siden, mens den anden pige kommenterer og tjekker op på siden.
(Slut: 40.08)
7. del: 3 små elever ved en computer
Der er dårlig lyd, så jeg kan ikke høre hvad eleverne siger, med de sidder og arbejder sammen om et eller andet ved computeren.
Så filmes der videre til to andre elever der også sidder og arbejder ved en computer og en lærer der guider dem. Stadig dårlig lyd.
Så filmes der igen videre til to piger der er ved at forklare Trine om en brevkasse og evt. om et spørgsmål de vil stille.
Samtidig taler de lidt om, hvordan det er at arbejde med materialet på siden som 9. kl. har lavet om kammeratskab.
Trine: Er det en anden måde at arbejde på end i plejer?
Pige 1: Ja det synes jeg, for man tager sådan mere hensyn til hinanden når man arbejder med det, altså når man arbejder med det her, så ved man jo også hvad man skal gøre, fordi ellers læser man at nogle bliver mobbet og så sidder man måske lige og mobber hinanden lige ved siden af det der, når man sidder og laver det
Trine: så du synes at man kommer til at tænke over det?
Pige 1: Ja
(Lyden er dårlig)
(stemmer godt overens med det mål pigen fra 9. kl. havde med opgaverne på siden)
(Stop 53:02)
8. del: To drenge der sidder og arbejder ved en computer
(jeg tror de er ved at løse kammeratskabs-quizzen sammen)
Dreng 2 (læser op): skal din ven havde samme interesser som dig?
Dreng 1: Både ja og nej
(Dreng 2 skriver svaret)
Dreng 2 (læser op): må godt have forskellige meninger om tingene
Dreng 1 og 2: ja
(Dreng 2 skriver svaret)
Dreng 2 (læser op): skal I begge have de samme venner?
Dreng 1: Nej
Dreng 2 (læser op): hvis der er nogle der er blevet uvenner snakker I så om det i klassen alle sammen?
Dreng 1: ja det gør vi da, gør vi ikke
Dreng 2: Jo
Dreng 1: ja nogle gange
Dreng 2: skal vi ikke skrive "ikke så tit med læreren?" nej vi skriver bare "nogle gange"
(den næste opgave er vist lidt svær drengene er i hvert fald stille lidt tid)
(jeg kan ikke høre hvad opgaven går ud på, men det ender med at de henter læreren, som guider dem på en ret førende måde)
Dreng 1: skal jeg kalde på Pia jeg henter lige Pia
(drengene skriver et svar på spørgsmålet)
Del 9. tre elever der taler om en opgave
Der sidder tre elever ved en skærm. Den ene pige forsøger at forklare den anden pige, hvad en opgave går ud på.
(Lyden er dårlig)
(tid: 1 time og 3 min)
Del 10: de samme tre elever sidder i en anden situation ved en computer og er ved at løse en form for opgave.
(pige 1, dreng, pige 2) (drengen skriver på computer)
Dreng: hvad var det nu vi gjorde sidst?
Pige 2: En ven man kan komme til hvis
Dreng: nej en ven man kan besøge var det ikke det?
Pige 2: jo en ven man kan besøge
Pige 2: man har noget til fælles
Dreng: ikke lyve?
Pige 2: ja ikke lyve
Trine: Synes I det er godt det materiale de har lavet til jer?
Pige 2: ja
Trine: hvorfor?
Pige 2: fordi man skal hele tiden argumentere, og det synes jeg er godt, for jeg kan godt lide at diskutere. At man kan selv sige sin mening, man bliver ikke tvunget til at sige noget bestemt, de siger det der f.eks. at hun eller han skal holde på hemmeligheder, sådan at man ikke hele tiden siger at det er vigtigt, at skulle kunne holde på hemmeligheder, fordi det skal en ven, at man også ligesom bruger det der, at det har man sagt før for det er hvert fald en af de ting man siger meget. De bruger det som et eksempel.
Trine: har I kigget på noget af det andet materiale de har lavet?
Pige 2: ja vi har da kigget lidt på nogle historier de har lavet og sådan noget og en test og den der moppedrengen Dennis
Dreng: (mumler)
det var rigtig godt
Trine: hvorfor var det godt?
Pige 2: jeg synes det var godt fordi man skulle finde på en god slutning det skulle man selv, der var så mange muligheder at vælge imellem
Dreng: det var også svært fordi, hvis han gjorde det ene, så ville han miste sine gamle venner,
Pige 1:
. og hvis han gjorde det andet, så følte han at han svigtede
Pige 2: sine gamle venner
Dreng: nej Jazz
Pige 2: det var sådan lidt fordi at han skulle jo
der stod også i den at Jazz han var sådan en der ikke gad at være sammen med venner og bare sad foran computeren og så var det sådan lidt skulle han ikke bare svigte Jazz, for han havde jo alligevel ikke nogen venner altså og han gad ikke at have nogle venner. Det ville han jo i starten, men det kunne være at han havde lært, at venner det var godt at have, så alligevel, så måtte man ligesom vælge at Davis skulle nok vælge at få nogle nye venner, men han blev også på en måde bedre til det han blev en god dreng, han var ikke sådan en der gik rundt og moppede mere.
Pige: ja han blev også sådan en der ikke var sådan en ond dreng kan man kalde det han blev bedre en bedre dreng
Jeppe: og skrev I så en slutning på historien? Hvad skete der i den?
Pige 2: at han svigtede sine gamle onde venner
Pige 1: og så blev han så venner med Jazz og så blev de andre misundelige
Dreng: så de blev også venner
Trine: så blev de alle sammen venner til sidst?
Pige 2: det var sådan en rimelig rimelig slutning
Trine: Har I kigget på brevkassen? Har Skrevet noget i den? Hvad har I skrevet?
Pige 1: jeg kan ikke huske det, jeg er rimelig glemsom
Pige 2: jeg har skrevet at jeg synes at vi havde det godt, pigerne i hvert fald, havde et godt kammeratskab i klassen fordi at alle næsten var to og to sammen og så var der ikke så meget nogle der stod tilbage alene, og alle kunne næsten finde ud af at omgås med hinanden og være sammen. Eller de fleste kan. Og derfor synes jeg det er et godt kammeratskab vi har i klassen, og vi piger vi kan også nemt blive enige om noget vi skal, det synes jeg i hvert fald er godt.
Pige 1: nu er jeg også kommet i tanke om, hvad jeg har skrevet, jeg har skrevet jeg har nogle problemer med en dreng i klassen, som vi bruger alt for meget tid på synes jeg, fordi han er rimelig dum og han slog mig næsten hele tiden
Pige 2: nogle gange så har han heller ikke nogen at være sammen med, hvis han bliver sur, så kan det godt være han bare går hjem. Og vores lærer vil heller ikke spilde mere tid på ham.
Dreng: vi bruger alle timerne på det
Pige 1: en dag så var der en der havde gjort noget så slog han vore s lærer
Trine: så kan I bruge det de har skrevet i 7. klasse til at få snakket om, hvordan I har det i jeres egen klasse?
(de taler lidt mere om drengen der er urolig i klassen)
Trine: Er det anderledes, at det er nogle der går i 7.kl. der har skrevet til jer, end hvis I havde fået en bog, eller noget nogle voksne har lavet?
Pige 2: de voksne har det jo overhovedet ikke på samme måde som børn, de er jo helt anderledes, og de børn de er jo også ældre end os, og de har jo også prøvet at gå i 4. klasse jeg synes det er godt, at det er nogle der er ældre end os, og jeg synes også at de laver nogle gode ting til os.
Trine: har I skrevet med dem I det forum der er at skrive i? hvordan har det været?
Pige 2: nogle af dem har sådan nogle gæstebøger, de har ikke slettet de der billeder man ikke må have, som er ulovlige hvor man kan se, at der er en af dem der godt kan lide Robbie Williams f.eks. , så kan man skrive til hende, hvad synes du der er godt ved Robbie Williams, det er lidt sjovt, så kan man også se hvad og få at vide hvad de tager sig for og hvad de laver og måske kan man blive gode venner med nogle af dem.
Pige 1: man vil nok også hellere arbejde sammen med en 7. klasse end en 2. klasse
Trine: er det godt at være med i det her projekt
Pige 2: det er lidt ærgerligt at man ikke må sætte de billeder ind, men ellers er det godt.
Trine: hvad har I lært
Pige 1: at være en god kammerat og at arbejde sammen i samarbejdsgrupper. Fordi da vi gik i 2. og 3., der fik vi ikke rigtig lært, hvordan man arbejder sammen i grupper og det synes jeg vi gjorde meget nu der arbejdede vi næsten sammen hele tiden så der lærer vi meget
Dreng: man finder også ud af, hvordan man skal være
Pige 1: ja man skal ikke bare sætte sig tilbage og sige "nej det vil jeg ikke" man skal være sådan med i det
Pige 2: ja åben over for de ting man synes
Pige 1: så man ikke bare siger "jeg gider ikke have de forslag det I gør" men så skal man blive enige
Pige 2: man skal huske at få alles mening med
Trine: men kan det ikke være svært at få alles mening med?
Pige 2: jo hvis der er nogle der bliver sure, så er det jo svært
Pige 1: men jeg synes vi har lært meget af de samarbejdsgrupper
Pige 2: man lærer også at samarbejde med nogle
Dreng: man ikke kender
Pige 2: selv om man ikke lige kender dem så godt, jeg ved ikke lige hvad alle Askes hobbyer er vel, det lærer man også lidt i sådan nogle grupper
Pige 1: når man arbejder i samarbejdsgrupper, så sagde jeg også til mig selv "du skal også begynde at lege med nogle andre, end lige de samme hele tiden"
Jeppe: I siger at de her 7. klasser er bedre til at skrive til jer end voksne hvad er det de kan 7. klasserne som voksne ikke kan?
Dreng: de forstår det lidt bedre
Pige 2: de har jo også prøvet at være 4. klasser
Pige 1: det har voksne også
Pige 2: ja men de kan nok ikke huske det så godt som 7. klasserne. De har nok også prøvet at blive mobbet og kan huske den måde at blive mobbet på, hvordan det var det kan de voksne nok ikke så godt
Pige 1: de bliver nok mobbet en gang i mellem stadig væk, så kan de jo huske meget mere end de voksne kan
Pige 2: der er alligevel en forskel på dem, jeg synes også at de er jo børn på en anden måde end de voksne sikkert ville skrive "hvorfor I mobber hinanden" de vil have at vide hvorfor man mobber hinanden og hele tiden prøve på, at gøre det godt. De her 7. klasser de tager det helt stille og roligt synes jeg
Pige 1: nogle af de voksne, de stresser bare af sted, sådan at man på en måde ikke kan få det hele med
Pige 2: Jeg synes også det er bedre når det er børn, for vi kan også bedre forstå hinanden og de voksne de har også levet i et andet år totusindetal og sådan noget, så det er heller ikke den sammen måde så det er alligevel bedst når det er børn der skriver, selvom de er kun i den alder hvor de er ved at blive voksne, men alligevel så har de jo stadigvæk prøvet det og de kan nok huske det lidt bedre.
(Slut 1:21:13)
Del 11 to piger sidder ved en computer og læser en nissehistorie
(dårlig lyd) (kort tid ca. 2 min)
Del 12 - tre piger ved en computer (dårlig lyd) (ca. 3 min)
Del 13 en pige og en dreng ved en computer
(slut 1 time 27 min)
2. DVD, 2. optagelse.
Del 1: 2piger interviewes af Trine: Mia og Tjansu
Trine: hvad laver I i dansk i øjeblikket
Mia: det kan jeg faktisk ikke huske
Trine: kan du ikke huske det? Hvad har I lige lavet?
Mia: vi arbejdede sådan med Anna og Morfar, hvad de gør om julen hvor vi skulle læse en historie i bogen for at finde ud af det
Trine: hvad har I lige lavet lige inden vi gik herover?
Mia: der snakkede vi og så sagde Anne at I kom
Trine: og hvad gjorde vi der over i EDB rummet, hvad har i da lige siddet og lavet, lige inden vi gik her ind?
Mia: mig og Tjansu? Jeg har fået en besked og så er jeg ved at skrive tilbage jeg er i gang med nummer to
Trine: Hvem er det du har fået beskeder fra?
Mia: Mette og Julie fra Agedrup skole
Trine: kender du dem?
Mia: nej jeg kender dem ikke, men jeg skriver sammen med dem, det er fordi når vi arbejder med Dynamitbogen, så er vi i grupper, så har vi en der hedder Mette også, men hun er ikke med til at skrive beskeden
Trine: og de er på en anden skole end jer
Mia: ja de er på Agedrup
Trine: hvad skriver I så til hinanden
Mia: altså de spørger om vi har det godt, og så skriver vi at det har vi
Trine: Hvordan er det at skrive med sådan nogle, man slet ikke kender?
Mia: de er flinke nok
Trine: har I lavet noget andet med Dynamitbogen?
Mia: Det er noget vi laver på computer. Man kan se hvem der er med i den og man kan gå ind og skrive beskeder og man kan skrive i gæstebogen og man kan skrive om sig selv.
Trine: har du skrevet noget om dig selv?
Tjansu: nej
Trine: har du ikke lavet en side?
Tjansu: Jo
Mia: så har du da også man skal skrive om sig selv, hvordan man er
Tjansu: jo det har jeg
Trine: hvad har du skrevet?
Tjansu: jeg er 9 og jeg går i Risingskolen, jeg har en bror
Trine: er der så nogle der har skrevet i din gæstebog?
Tjansu: ja mange
Mia: der er også rigtig mange ved mig
Trine: udover det der med at man kan skrive til hinanden, er der så noget andet noget I har lavet? Det I lavede lige inden vi gik herover, inden I skrev i gæstebogen, hvad var det for noget?
Mia: det var noget hvor vi skulle gå ind og arbejde med nissetøj, hvor vi skulle læse noget, og så skulle vi svare på nogle opgaver
Trine: hvor kommer det der er skrevet og det I skal læse fra? Hvem har lavet det?
(Mia peger på Jeppe g Trine)
Trine: nej det er ikke os
Trine: ved I hvem der har lavet det?
Mia og Tjansu: næ
Mia: det er Thor og Amalie
Trine: nej det er heller ikke Thor og Amalie
Mia: så ved jeg det ikke
Trine: det er nogle elever fra en anden skole har I ikke hørt det før?
Mia: nå jo det er rigtigt
Trine: hvad synes I om det de har skrevet?
Mia: det er vel meget godt
Trine: hvad synes du?
Tjansu: godt
Trine: hvad har I lavet?
Kjeld: har I lært noget nyt om nisser?
Mia: næ
Kjeld: vidste I det hele i forvejen
Mia: nej vi vidste ikke at vi skulle gå ind på alt det der det fortalte lærerne os og så havde vi praktikanter
Tjansu: De hedder Mette og Sara og Maria
Trine: var de også med til at lave noget om Dynamitbogen?
Tjansu: Ja de hjalp os
Trine: så I har slet ikke lært noget?
Mia: jo, jeg har i hvert fald lært mange ting om computer, for før der vidste jeg ikke hvordan man sådan bare lige skulle gå på internettet og alt det der
Tjansu: det vidste jeg
Mia: jeg har også lært lidt mere med tasterne, altså enter det betyder også OK, som jeg heller ikke vidste
Trine: så nu kan du finde ud af at søge på internettet?
Mia: ja
Tjansu: jeg vidste det før - for jeg bruger computeren hjemme
Trine: har I lagt billeder ind på jeres præsentationsside?
Mia: ja vi havde for mange billeder, så nu har vi lavet en anden mappe, hvor der er billeder i, så når vi trykker under vores navn, så kommer der billeder
Trine: hvordan har I lavet det?
Mia: det kan jeg ikke huske det var Thor der fandt ud af et eller andet. Men jeg synes det er meget sjovt at arbejde med
Trine: Hvorfor?
Mia: jeg synes det er hyggeligt at sidde ved computeren og sidde og skrive til andre mennesker, man ikke sådan lige har mødt
Tansju: Det kunne sjovt hvis man kunne se dem (jeg er ikke helt sikker på formuleringen)
Trine: kunne I godt tænke jer det?
Mia: ja jeg kunne godt tænke mig at se hvordan de ser ud
Kjeld: Har I spurgt lærerne om I kan møde nogle af dem I skriver med?
Mia: Næ
Jeppe: hvor gamle er dem som I skriver sammen med?
Mia: det ved jeg ikke
Tjansu: De er større end os
Mia: 7. kl
Tjansu: vi har set hvor mange år de er, for de har skrevet det
Mia: nej
Tjansu: jo til mig
Mia: hvor mange år er de
Tjansu: de er over ti
Trine: de går i 7. klasse, så de er 13 eller 14, så det er nogle store nogle. Hvordan er det at skrive sammen med nogle der er så store
Tjansu: det er sjovt
Jeppe: plejer I at snakke med nogle der er så store?
Tjansu: nej ikke mig
Mia: jeg har en stor veninde, hun går i 8. hun hedder Trine
Jeppe: de gider godt snakke med jer de store børn?
Mia: ja
Jeppe: plejer de at ville det sådan nogle store nogen?
Mia: nej ikke drengene de gider i hvert fald ikke
Jeppe: de ting I har læst om nisserne var det svært eller let?
Mia: det var sådan lidt af hvert det var både svært at forstå noget af det og det var sjovt og man forstod også noget af det, men der var en opgave, vi ikke rigtig kunne få lavet
Kjeld: har I prøvet at lave respons forstår I hvad det betyder?
Mia: det er noget, hvor de store har været inde og skrive noget og så går man ind og så siger man hvad man synes om det
Kjeld: hvad skrev I til de store?
Mia: Vi skrev at overskriften var lidt sjusket, det stod sådan stort håndbog og så for med lille og så derovre hvor der stod håndbog, der stod en streg under og så længere henne stod der for og så drillenisser hernede. Og så synes vi der var et emne, hvor vi ikke forstod så meget af det, men til sidst så forstod vi det
Kjeld: lavede de det om
Mia: overskriften blev sat pænt op
Kjeld: de har rettet sig efter jer?
Mia: Ja
Kjeld: det vil sige kan man faktisk også snakke med en computer med andre uden at høre det? Men hvordan snakker man uden at høre?
Mia: Man kan jo se hvad der står på beskeden og så kan man svare tilbage. Men jeg synes det er underligt at man bare kan sende det igennem til en anden computer
Kjeld: det er vi mange der ikke forstår
Jeppe: hvordan har det været at arbejde sammen med sådan nogle store nogle så?
Mia: det har været sjovt
Jeppe: er det noget i plejer at gøre i skolen
Mia: nej kun når vi arbejder med dynamitbogen
(Tid: 11.41)
Jeppe: kunne I tænke jer at prøve det igen? - hvorfor?
Mia: det er sjovt og det var sjovt at arbejde med computer
Jeppe: så I har lært noget om at arbejde med computere, har I lært noget andet også?
Kjeld: hvad med at læse og skrive og stave, kan I mærke om I er blevet bedre til noget af det?
Mia: nej stave og læse det er jeg rimelig god til synes jeg selv
(Slut 12.45)
2. del 3 elever ved en computer
Eleverne sidder og arbejde med dynamitbogen. De svarer på spørgsmål om jul og synger julesange.
(slut 16.00)
3. del 2 elever ved en computer
En pige sidder og læser op fra skærmen, mens en dreng ser til. Jeg tror de arbejder med dynamitbogen hvor de skal løse en opgave, der går ud på at vælge hvilken drejning en nissehistorie skal tage. Da de er færdige med at løse opgaven stiller Jeppe dem nogle spørgsmål.
(tid 24:37)
Jeppe: hvad synes I om historien?
Dreng: den var god
Jeppe: har I prøvet at arbejde sådan med en historie før?
Dreng: Nej
Jeppe: hvad var det der var med den historie, der var anderledes
Dreng: at de skulle rede nogle
Jeppe: hvad handlede den om
Pige: det handlede om nogle nisser og en gammelnisse der var væk og tryllebogen var også væk og det måtte den ikke, fordi så blev hele julen ødelagt, og så skulle de redde den
Jeppe: skulle de simpelthen finde tryllebogen?
Pige: ja som trolden havde taget
Jeppe: hvordan gjorde I det?
Pige: ja det gjorde vi sådan ved at spørge egernet om vej og sådan noget
Jeppe: og så skulle I så lave nogle valg hvad betyder de valg?
Pige: at man kommer videre i historien eller taber
Jeppe: så I prøvede også at tabe
Pige: ja
Jeppe: er det ligesom et computerspil?
Dreng: ja lidt
Jeppe: hvem har lavet historien?
Pige: det er nogle der hedder Lea og Jesper og Louise
Jeppe: er det nogle I kender?
Pige: næ
Jeppe: ved I noget om dem?
Pige: næ
Jeppe: hvad klasse går de I?
Pige: 8. b tror jeg
Jeppe: hvordan fandt I frem til historien
Dreng: vi fik hjælp
Jeppe: hvad synes I om at arbejde med dynamitbogen
Pige: det er sjovt og nogle gange kedeligt
Jeppe: hvornår er det kedeligt?
Pige: det er hvis vi får at vide, at vi skal lave noget og vi har gjort det sidste gang.
Jeppe: hvad kunne det f.eks. være
Pige: at man skulle gå ind og skrive til 8.b
Jeppe: nå det har I gjort hvad har I skrevet til dem?
Pige: forskellige ting, man skulle først gå ind på en af deres sider og så skulle man skrive til dem, hvad man synes om det
Jeppe: hvad skrev I så?
Pige: det kan jeg ikke lige huske
. Vi gik ind i vores gruppe og så julekogebog og så kiggede vi på den og så skrev vi tilbage til dem at den var god, men at den manglede nogle farver
Jeppe: Har I set om de har ændret på det?
Pige: nej
Jeppe: hvordan har det været at arbejde sammen med nogle større elever?
Dreng: det har været sjovt fordi man prøver noget nyt
Jeppe: er I vant til at arbejde med store elever?
Dreng: nej det har vi aldrig prøvet
Jeppe: Har de været søde at arbejde sammen med? (Der bliver nikket) Hvordan har I snakket med dem?
Pige: Vi sendt breve til dem i deres gæstebog
Jeppe: og så har de svaret i jeres gæstebog?
Pige: aller først der troede jeg at to af dem de var drenge, men de var alle sammen piger
Jeppe: og de har været søde ved jer, når de har snakket til jer?
Pige og dreng: ja
Jeppe: har de hjulpet jer?
Pige: ja en lille smule, jeg kunne også godt tænke mig at de havde flere sider end den her, men det havde de ikke
Jeppe: har I været inde på flere sider?
Pige: ja
Jeppe: hvordan har det været at arbejde med dem?
Pige: det har været meget sjovt
Jeppe: må jeg se jeres præsentationsside
(Først ser vi Jonas side så ser vi gæstebogen, så ser vi pigens præsentation)
Jeppe: Hvordan har det været at lave sådan nogle præsentationssider?
Pige: det har været sjovt
Jeppe: hvorfor
Pige: det ved jeg ikke, det har bare været sjovt
Jeppe: Har I lært noget i det her projekt?
Pige: jeg har lært mere om hvordan man gør på computeren
(slut 31.20)
4. del: 2 drenge ved en computer
Drengene sidder og svarer på nogle spørgsmål om julen. Og kan bagefter tjekke hvor mange svar de har rigtige.
(Tid: 34.38)
Så filmes over til 4 drenge der også sidder og arbejder ved en computer
(der er meget støj, så jeg er ikke helt klar over hvad de laver, men jeg tror de svarer på de samme spørgsmål som drengene fra før)
(Tid: 37:46)
5. del: 2 drenge ved en computer
Drengene sidder og læser ordforklaringer op fra skærmen i kor, uden pauser mellem hver ord det virker ikke som om de selv er klar over hvad de læser op.
Drenge: De svære ord, som du ikke ved hvad betyder. 3 d video film du kan se ovenfra, nedenfra og fra siden. (???) det kan enten betyde går i gang med nogle
noget eller at man er en utro
o..lig pokker, hvis der er noget man er utilfreds med drillenisse en nisse der elsker at drille mennesker eller dyr forskanse at forsvare sig over for noget fremtiden noget der vil ske længere ude i tiden fritidsdykker en der dykker i sin fritid
Jeppe: hvad er det I sidder og læser der?
Dreng 1: vi læser om lav en nisselektion
Jeppe: lav en hvad?
Dreng 1: en nisse-leksion
Dreng 2: NEJ en nisse leksii
Dreng 1:
leksion
Dreng 2: ja
Jeppe: leksikon
Dreng 1: leksikon .. jo leksikon
Jeppe: hvad er et leksikon?
Dreng 2: er det ikke sådan noget man ikke ved
Jeppe: sådan noget man ikke ved ja. Hvad er det så I læser op der?
Dreng 2: vi læser op
.
Dreng 1: opgave sådan
Dreng 2: ja opgaver
Jeppe: Opgaver?
Dreng 2: ja det vi ikke ved
Jeppe: så det er svar på nogle af de ord, som I ikke kender
(drengene forsætter hvor de slap da de stadig ikke selv forstår hvad de læser, og ikke holder pauser, er det også ret svært for mig at finde hoved og hale i det de læser op jeg har prøvet nedenfor, om ikke andet kan det give et indtryk af, hvor lidt mening deres oplæsning giver (????) betyder at der er et ord, jeg slet ikke kan tyde)
Dreng 1: jaluks en der misunder et eller andet (???) en glat egernet lys det er et smut på en dekoration lynlapning, hvis man tager en til fange racer et skarpt lys lacer skarpt lys
Jeppe: kan I prøve at kigge på nogle af de andre sider også det kan være I finder nogle mere interessante ting
(Drengene kigger videre på siderne)
(slut 41.25)
6. del fire drenge i en vindueskarm
Trine: kan I ikke starte med at fortælle hvad I hedder
(Kalle. Christian, Stefan og Deman)
Trine: Vil I fortælle noget om dynamitbogen?
Kalle: det kan godt være lidt svært når man skal svare på nogle spørgsmål
Trine: hvad er det der er svært ved det?
Stefan: de kan godt være sådan lidt svage i det en gang i mellem
Chr.: hvis vi ikke helt forstår spørgsmålet
Trine: hvad gør I så?
Kalle: så spørger vi læreren vi prøver også og se om vi kan
Chr.: så godt vi kan
Stefan: inden vi spørger så prøver vi at skrive et eller andet og så kigger vi om det er rigtig nok
Deman (tale meget lavt så jeg kan ikke høre alt hvad han siger): og hvis vi så ikke kan finde ud af det, så kigger vi (???) så kan vi også se om der er nogle fejl i (???) når de svarer tilbage
Trine: det vil jeg gerne høre noget mere om, I har været inde i
I arbejder med nisser, som er det 8. kl. på Agedrup skole som har skrevet det Ja, også prøvede I nissequizzen
Chr: nej var det ikke Krummequizzen?
Trine: Krummes jul-quiz og hvad skete der så?
Stefan: Så sagde den at nr. 10 det var forkert bare hver eneste gang
Chr: vi havde svaret på alle sammen og de skulle være rigtige, fordi Stefan han har filmen der hjemme og så er det Nova, og så kunne den alligevel ikke svare rigtigt
Trine: og hvad gjorde I så?
Kalle: vi skrev inde i forum
Chr: Vi skrev inde i forummet at nr. 10 den var forkert og lige meget hvad man svarede kunne man ikke få det rigtige
Trine: og hvad tror I så der sker?
Stefan: at de skriver tilbage
Chr: os så laver det om
Trine: er det en god måde at arbejde på med dynamibogen?
Chr: ja, man arbejder sådan meget tæt, det kommer du jo også til når du bliver voksen jo, når du skal lave et eller andet meget specielt, hvis du f.eks. skal mure eller sådan noget
Trine: prøv at fortæl mere om hvad du mener med det
Chr: Det er ligesom min morfar han er murer, hvis de skal hakke en brandarm ud, så kommer de jo også til at arbejde meget tæt
Trine: og det har I gjort i de her grupper
Chr: Vi arbejder jo også meget tæt, ligesom når de er to og skal hakke en brandarm ud, så skal de jo hjælpes med og løfte den ud, så arbejder de jo også meget tæt om en ting
Trine: og det synes du også I har gjort her?
Chr.. ja det synes jeg
Trine: har I været gode til at hjælpe hinanden?
Chr: ja for det meste
Trine: kan det ikke være svært og skulle arbejde fire sammen
Deman: jo engang imellem
Kalle: man kan godt blive uenige og så kommer man så til sidst på en
Deman:
mening
Trine: kan I godt blive enige om, hvem der skal skrive?
Chr.: vi skiftes sådan lidt, så styrer den ene musen og så går tastaturet over til ham bagefter eller sådan noget
Trine: så du siger, at I har lært noget om at samarbejde?
Chr.: ja
Trine: er der nogle andre ting I har lært?
Chr.: lidt mere om computere
Kalle: man kan finde rundt sådan inde på siden og det er vi blevet bedre til
Stefan: førhen, der skulle man næsten hele tiden spørge, hvorhen går man nu hen og nu der er det bare sådan klik, klik, klik
Chr: Nu har vi arbejdet med det i så lang tid, så nu ved vi hvor vi skal ind
Trine: kan I også nogle andre ting, sådan noget med billeder og undermenupunkter som I ikke kunne før?
Kalle: ja, vi kan sætte billeder ind på siderne
Trine: Også uden læreren er der?
Kalle: ja det gjorde vi i dag, der satte vi det der kagebillede ind
Trine: så I er blevet gode til computere
Trine: hvad synes I om, at det er nogle 8. klasser der har skrevet dynamitbogen til jer?
Stefan: det er faktisk lidt
altså de er gode til det, men nogle gange så laver de også stavefejl
Trine: hvad gør I så, når I opdager det?
Stefan: så skriver vi tilbage til dem i forum. De laver egentlig rimelig mange stavefejl, det gjorde de i Krummernes jul
Chr.: der var også en af historierne, der lavede de næsten hele tiden stavefejl og i den anden var der ikke nogen
Trine: og så skriver i det til dem, får de det rettet så?
Kalle: ja
Trine: så I er faktisk med til at lave materialet bedre?
Drengene: ja
Trine: kan I godt lide det?
Chr.: ja det er sjovt at hjælpe med at lave tingene
Trine: de bliver ikke sure 8. kl., når I siger til dem, at de ikke staver ordentligt?
Chr.: nej fordi det er jo deres fejl, så kan de ikke blive sure, for det er jo dem der har skrevet det hele
Jeppe: vi vil gerne vide noget mere om, hvordan det har været at arbejde sammen med sådan nogle 8. klasser
Kalle: vi har jo ikke set dem
Chr.: vi har ikke set dem, men vi har været inde på hjemmesiden, det startede vi med, og så hørte hvor gamle de var, og hvad de godt kunne lide og så har vi skrevet alt muligt tilbage
Trine: har de også skrevet i jeres gæstebøger?
Chr.: ja nogle gange, sådan hvad de hedder
Kalle: vi skal gå ind på deres sider og skrive hvad vi synes om
Jeppe: plejer I at arbejde sammen med 8. kl. på den måde ?
Chr.: nej det er første gang vi prøver det
Stefan: det har ellers kun været til klippe-klister dag eller sådan noget at vi har arbejdet sammen med sådan nogle 8. kl.
Jeppe: har I så fået noget ud af at være sammen med dem her?
Stefan: ja altså du snakker med dem sådan over internettet
Chr.: så kigger du hele tiden om vi får beskeder på den måde
og det er ligesom, hvis du står og snakker til en, det er ligesom det samme, du snakker bare over internettet i stedet for.
Jeppe: synes I at I har lært noget af det her?
Drengene: ja
Jeppe: har I også lært noget om nisser?
Drengene: ja
Stefan: det sjoveste det var den historie med en nisse der blev teorist og puttede bomber ind i alle juledekorationerne
Trine: har I også set den nissefilm der er nogle der har lavet?
Stefan:: den er faktisk god
Kalle: men nogle gange kan man næsten ikke høre, hvad de siger
Chr.: det er også lidt svært at forstå fordi at fordi nogle gange så kan man ikke høre det helt rigtige, fordi nogle gange kommer der lidt skrat i det
Jeppe: tror I at voksne kunne have lavet sådan noget materiale som det I har mødt her?
Chr: ja det tror jeg godt de kunne
Jeppe: også sådan noget med teorister der bomber julegaver?
Chr.: ja det tro jeg godt
Trine: vil I gerne lave sådan noget som dynamitbogen en anden gang?
Drengene: ja
Jeppe: kunne I tænke jer selv at være dem der
Stefan: ja det kunne jeg godt tænke mig
Kalle: selv at lave sådan en side, det ville være rigtig sjovt
Jeppe: hvad skulle det så handle om?
Stefan: dyr
Chr.: Dyr, f.eks. hvad de spiser
hvad en struds spiser, sådan nogle rigtig svære spørgsmål
Stefan: f.eks. hvordan ser en struds ud
Chr.: kan den flyve med de vinger
Trine: det kan I jo sagtens lave, nu når I kan alt det med at sætte billeder ind og det hele
Trine: så det ville I godt kunne lave selv?
Stefan: ja altså lige sådan I starten, der var det sådan lidt, at vi blev lidt for meget uvenner, med at nogle af os kom til at fjolle lidt, mig og Deman på et tidspunkt. Så blev Kalle og Christian lidt sure på os. Men det gik så over igen.
Chr.: vi fik det hele på plads, så vi fik lavet det hele
Stefan: selvom vi var lidt bagud
(slut 52: 05)
(Vi vender tilbage til de sammen drenge igen, der bliver stillet nogle af de samme spørgsmål
.)
Trine: hvad har I lært af at lave dynamitbogen?
Kalle: vi holder mere sammen og sådan
CHR.: arbejder meget sammen
Kalle: men vi lærer at samarbejde
Stefan: det gælder jo sådan set ikke om at blive sure på hinanden
Kalle: også inde på internettet, der har vi lært meget mere
Trine: hvad f.eks.
Kalle: vi kan finde rundt inde på siderne
Chr.: det er meget lettere nu, end det var før vi kunne næsten ikke finde rundt på siderne før, men det kan vi godt nu
Trine: hvordan kan det være at du kan det nu
Chr.: Det er fordi vi arbejder så meget med dynamitbogen og der er så mange forskellige sider så skal vi ind på det hele og så har vi lært det efterhånden
Trine: alt så ved at prøve jer frem?
Chr.: ja
Kalle: og vi har også spurgt nogle gange, hvis vi ikke kunne finde ud af det
Trine: hvem har I spurgt?
Chr.: Lise
Trine: har I ikke spurgt dem der har lavet siden altså bruge forummet til at spørge om noget?
Kalle: nej for det tager lidt lang tid før de skriver tilbage
Chr.: nogle gange, så kan det godt være, at det først kommer næste dag , så skal man sidde og vente hele tiden
Jeppe: men så har I brugt forummet til noget andet
Stefan: hvis de laver stavefejl og hvis du f.eks. gætter på julemor eller Nova eller Stella, så siger den hele tiden bare det er forkert
Deman: så må vi skrive tilbage til dem og sige det er forkert
Chr.: så skal de lave det om
Jeppe: hvor skrev I det henne?
Chr.: inde i forum
Jeppe: har I prøvet at skrive nogle andre ting til dem?
Stefan: Ja vi har prøvet at skrive til dem
Chr.: ja den første gang, der skulle vi skrive hvad vi hedder og sådan og så skriver de tilbage. Nogle gange, så skriver de også, at vi skal gå ind i sådan nogle ting, så skal vi gå ind, så skal vi lave nogle opgaver. Så når vi har lavet dem, så kommer det ind til dem, og så tjekker de om det er rigtigt eller et eller andet
Stefan: det var også sådan i starten, jeg skrev med en der hedder Anders og så blev han ved med at skrive til mig, og så skrev han tilbage
Trine: hvad har I skrevet om?
Stefan: Jeg har skrevet til ham, at jeg hedder Stefan og jeg er 10 og går på Otterup skole, så skrev han tilbage at han hed Anders, jeg kan ikke huske hvor mange år han var, men han gik på Årdrup skole. Og på et tidspunkt der sagde han fed baggrund
Jeppe: så du er ved at blive venner med en 8. klasser eller hvad?
Stefan: det ved jeg ikke
Trine: har I skulle skrive mange ting?
Chr.: ja det med om den var forkert, der skrev vi meget til dem
Kalle: også opgaverne der skulle vi også skrive hvordan man enes og alt muligt
Trine: så så jeg, at I havde taget billeder af nogle kager hvorfor det?
Kalle: det var en opgave de havde givet os dagens opgave eller sådan noget
Trine: er det en konkurrence
Drengene: ja
Kjeld: har I brugt dynamitbogen derhjemme
Chr.: ja da jeg skulle skrive tilbage til Martin en fra min klasse
Kjeld: har jeres forældre set den ?
Chr.: Da vi havde forældresamtale for ikke så lang tid siden, så skulle de gå over på en af computerne der var tændt og skrive til os og så fik de alt ting at vide
Kjeld: hvad siger de til det?
Chr.: de synes det er godt at vi lærer lidt mere om computer
Stefan: når jeg er gået i seng, så kan min mor godt finde på at gå ind på min gæstebog og skrive et eller andet til mig
Kjeld: hvordan er det?
Stefan: det er meget sødt. Og hvis jeg har haft en dårlig dag, så når jeg står op så kan jeg godt blive i bedre humør af, at hun skriver nogle gode ting.
(Slut 58:54)
Lærerinterview
3. DVD, 2. optagelse:
Flere lærere sidder rundt om et bord. Der er en ordstyrer, der siger navnene, enkelte gange er jeg dog i tvivl om navnet, det markerer jeg med ?.
Jeppe: Kunne I give nogle eksempler på fagligt svage elever, og på hvordan de har været ekstra svage og hvordan de ikke har været så svage?
Janus: De svage elever... nu har jeg jo de små, og når man ikke er særlig gammel og samtidig faglig svag - altså jeg har oplevet, at de står fuldstændig af og det der samarbejdskursus vi så har haft kunne man jo håbe på, at de havde lært noget af de fagligt stærke og inddraget de fagligt svage, men de sidder og kigger ud i luften og laver noget andet... Altså de fagligt stærke de lærer en hel masse ved det
. Men jeg synes der er et problem, når større børn skal skrive noget til nogle mindre det er jo noget af det sværeste man overhovedet kan - altså skrive noget til en målgruppe af børn som næsten lige har lært at læse. Det er der jo mange forfattere der gør ihærdige forsøg på og som ikke kan finde ud af det, og derfor synes jeg egentlig at det et eller andet sted er en opgave, som man ikke kan forlange af en 8. 9. 10. klasse - at de kan lave noget som passede til i hvert fald de børn som har svært ved det, så kan man selvfølgelig få de stærke børn til at læse op.... (sidste sætning kan jeg ikke høre)
Så har jeg oplevet at der er nogle fagligt svage børn, som kan noget med computere det er fordelen ved det.
Ida: Det fagligt svage område har ikke været en så stor problematik i 8. kl. Det har været meget svært for dem at skrive til 2. kl. (så er der en sætning jeg ikke kan høre). Men jeg har haft det på det sociale plan, der har det næsten været en uløselig opgave, at dem som i forvejen har utrolig svært ved at integrere sig i gruppearbejde eller involvere sig i gruppearbejde, uanset hvor insisterende resten af gruppen er så har jeg måtte erkende, at hvis jeg har været optaget af, at sidde og redigere sammen med en gruppe så har de pisket rundt i lokalet, eller lige pludselig været meget lang tid væk og været et andet sted hos nogle andre elever der sad og arbejdet. De har slet ikke haft en andel i arbejdet. Det har jeg tænkt meget over, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, det tror jeg faktisk ikke kan lade sig gøre når man er i en proces, hvor eleverne ... jeg synes formidlingsprocessen har været enorm svær for dem, der har der været enormt store krav til mig, fra hver enkelt gruppe. Og hvis jeg skal sidde ved en gruppe og være koncentreret og drøfte hvad de skriver og hvordan får de det forenklet og korte sætninger - så kan jeg ikke tage mig af dem som vælger at fise rundt. Så der skal flere hoveder til, der skal f.eks. være en emneuge, hvor vi er 4 mand på, og så skal fokus være på, at vi også skal have integreret de sidste. Jeg har simpelthen ikke kunne komme i tanke om en smart måde at gøre det på hvis man står som ene underviser og det er konstellationen inde hos os - man er meget en mand per klasse - vi har meget lidt tradition for, at bryde skemaerne op .....
Elin: jeg har også 2. kl. og jeg har haft en elev, som har haft utrolig meget ud af ... jeg sagde til forældremødet, at forældrene også skulle gå ind og kigge (????) og så kunne hun en hel masse
Ellers har jeg tænkt, at de skulle være to og to, de kan ikke, uanset samarbejdskurset, kan de ikke koncentrere sig hvis de er tre, fordi det bliver en kamp om, hvem der skal skrive ... Så ved jeg ikke om det i det hele taget er for svært for 2. kl., men vi har haft rigtig meget ud af, at skulle lave vores egen side og fået lov at ligge billeder ind, det har været rigtig sjovt, men det andet, det er svært
Gitte: jeg har talt med Lisbeth om, jeg har en 4. kl., hvor der er en multi umulig socialt dårligt fungerende, hvor jeg sagde til Lisbeth, gad vide om det var gået bedre, hvis de havde arbejdet to og to. De kom igennem samarbejdskurset, og det gik også nogenlunde, men nu her, hvor de skulle give respons og læse hvad (??) havde lavet der, der var der altså helt (??) og de svage, det er rigtigt som Janus sagde, at de vil ikke finde sig i, at der er en der sidder og læser op og på skift tage højde for, at der er tre, der læser på tre niveauer det var altså også (??) og der er mange af de der magtkampe; hvis tur er det til at sidde ved tastaturet når de er tre, det er alligevel lidt hurtigere at komme over, hvis de kun er to.
(Gitte og Lisbeth taler om to eller tre i gruppen, men jeg kan ikke høre ordret hvad de siger)
Jeppe: men det vil sige, at det vi i virkeligheden snakker om, det er ikke så meget fagligt svage, som det er socialt svage? Er det kendetegnet alle steder - er det det vi snakker om nu, eller er det fagligt svage?
Gitte: det er jo også fagligt svage ikke, der ikke kan nå at få læst på skærmen lige så hurtigt som de hurtigste
Jeppe: men det giver sig så udtryk i noget socialt?
Gitte: det ved jeg så ikke... konflikter startede faktisk inden, pga. at der var nogle af de der sociale der har svært ved at arbejde sammen, og hvis de så føler man skal vente på, en der ikke er ligeså hurtig som ham der så styrer noget, jamen så gik det op i hat og briller. Så prøvede vi nogle gange at printe ud, så man sad med arket, og ikke skulle sidde og vente på hinanden på skærmen - det var altså heller ikke nogen løsning
Lene (?): jeg tror der er meget forskel på, om man er producent eller modtager, jeg synes det virker rigtig godt at være tre. Der sker det der med to, især hvis det er to der er vant til at arbejde sammen at der kommer ikke (???). Jeg synes også at denne her arbejdssituation, selvfølgelig er der alle de her problemer som der altid er til hverdag, de fagligt svage er stadigvæk svage og sådan, men den har den fordel, at de elsker at sidde ved computeren og hvis de så venter på læreren og ikke lige kan komme videre, så sidder de jo bare og fiser rundt i gæstebøger, der er nok og lave hele tiden, så de er egentlig rolige, det kan godt være at der ikke er lige stor intensitet i arbejdet hele tiden, men jeg har oplevet at de har haft meget glæde af, at slå over i gæstebøger eller gå ud og se hvad andre har lavet - eller gå lidt tilbage til det de havde set på nettet eller sådan noget. Og bare vente på, at de kan få hjælp. Jeg synes egentlig at arbejdsmetoden er lettere at bruge.
Elin: Du har også de store elever ikke?
Lene: Jo, men jeg tror også det er lettere at producere. Det er svært at sige noget helt præcist, også fordi det er første gang, at vores elever laver det, og derfor æder teknikken meget. Derfor kan det godt være lidt svært at forholde sig til det faglige, fordi hvis det her ikke havde været computer, så havde jeg ikke været tilfreds med indholdssiden, på mange af de tekster, der synes jeg rent faktisk ikke, at det er godt nok. Men der har været sådan en fokus på teknikken om de kunne finde ud af det og hvis det så lykkes så var vi sådan helt (klapper i hænderne) Men hvis man så også siger,: men ved du hvad, så er det for øvrigt en skide dårlig historie du har der... og det tror jeg egentlig ville være bedre næste gang, der kunne man bedre tåle at måske endda kasserer indhold og sige, ved du hvad, det her det er altså ikke, det rækker altså ikke. Det har været svært. Jeg synes ikke det faglige indhold er højt
Karin: det er lidt det samme jeg har oplevet (???) Jeg synes også at der godt kunne være gjort mere ud af det faglige, jeg har endda haft praktikanter på i noget af perioden, men jeg synes alligevel at det var svært at nå omkring det hele (???) Et eller andet sted, så siger børnene jo også på et tidspunkt, hvis vi siger det der, det er altså for svært, det skal I altså lave om, "de kan da også bare spørge deres lære, de behøver da ikke være så let" Men jeg synes det gengæld at de der er sådan faglig..., de er ikke svage, men alligevel sådan hænger lidt på fagligt og socialt i klassen der er der nogle af dem, der har kunne noget på en computer, og så er de virkelig scoret nogle point - jeg har faktisk haft et par stykker, der er blevet vildt populære på det fordi de kunne noget, som de fagligt stærke ikke kunne. Det har været en stor oplevelse for dem. Der har så også været den der helt fagligt svage, som faktisk har siddet og... der er faktisk nogle der har grædt over det også, fordi de simpelthen ikke rigtig kan komme til fadet. (???)
Gitte: Jeg synes jeg har oplevet et utrolig stort engagement egentlig hele vejen igennem. Og også... de børn jeg har, der er fagligt svage, de er meget forskellige, så jeg synes egentlig, at det har været forskelligt, hvordan de har fungeret. Den svageste af de drenge jeg har fået noget ud af det på den måde at han har været inde og lave den her præsentationsside, han har selvfølgelig fungeret i gruppearbejdet og de andre har været gode til at tage hensyn og spørge ind til, han tager ikke så mange beslutninger, han sidder sådan: jaaa - :skal vi gøre sådan? ..Jaa. Så er det en accept. Og så har vi en, som har krudt i røven, men som egentlig har masser af gode ideer. De piger, som han har været sammen med, de har accepteret at han er sådan, dvs. at nogle gange er han gået fra, men så kommer han tilbage og så er han med igen, det har faktisk fungeret godt. Så det er egentlig de to, jeg sådan har bidt mærke i. Generelt har det fungeret rimelig godt med at være tre i grupperne, det er faktisk der hvor der har været to i grupperne at der har været problemer og jeg tror at så står de meget overfor hinanden, så vil den ene bestemme og den anden bestemme og hvis der er en til, så siger den: kunne vi ikke gøre sådan...
Thor: Med hensyn til det med at være to eller tre, vi har oplevet at der har været et par grupper der har haft rigtig svært ved at få det til at fungere (???) Når det var overstået så fik de lov til at gå ud og arbejde på egen hånd, og det glædede de sig til - det var belønningen - så måtte de arbejde på deres hjemmeside - det var det der var det sjoveste.
Så vil jeg sige til dem vi har modtaget fra, at vi var vildt imponeret over alle de forskellige ting de har lavet, nu siger du godt nok, at det faglige niveau ... det er vi ikke gået så meget op i, men børnene har også været vildt imponeret over alle de forskellige ting, typer opgaver, billeder og lyd og det hele. Vi har været meget imponeret over teknikken.
Gitte?: det er noget eleverne har gjort det var faktisk ikke sådan lige (???) Det var egentlig ikke oplægget, de åd bare løs af det der, og det synes jeg. (????) Det taler til drengene, og det er ikke altid lige nemt med skriftlig dansk og drenge
Bente: Det resultat der er kommet fra nogle af de fagligt svage og så fra dem der egentlig godt kan det er der egentlig ikke den store forskel på. Egentlig har de fagligt svage været meget mere positive for at lave noget, hvor nogle af dem, der egentligt kan fagligt og er gode til at skrive og stave og formulere sig, der er nogle af dem, der simpelthen er lud dovne og som ikke har ladet sig udfordre og ikke har sat sig ind i noget som helst, så på den måde, så er deres resultater egentlig ikke blevet spor bedre end de andres. Vi har en dreng i "praktik" kan vi sige fordi han kommer fra vores centerafdeling og er det man kalder type 2 (?) barn og han har egentlig slet ikke kunne forstå hvad det her det drejede sig om, hans historie er slet ikke kommet ind endnu, fordi han var (???) han har fået skrevet en historie, men hvad jeg skal gøre ved den ved jeg egentlig ikke.
De har ikke arbejdet 3 og 3 hele tiden, når de er kommet med nogle ideer i gruppen om, hvad de ville lave, så har de egentlig lavet en arbejdsfordeling, så har de skiftevis arbejdet sammen to og to og så er der en der har fået en ide og " så laver jeg det selv"
Men hvis man har nogle rigtig fagligt svage, så er læreren næsten nødt til og gå ind og formulere opgaven (????) Men i det her tilfælde, der har der også været så åbne opgaver, så det egentlig mere har været deres fantasi der har sat grænsen... og der er de fagligt svage jo ikke dårligere stillet nogle er selvfølgelig, men ikke dem jeg har i klassen. (???)
Kjeld: Jeg sad og spekulerede på, når nu Jeppe og jeg skal til at analysere alt det her, det bliver meget svært. noget af det, der kunne komme i betragtning, det var de forskellige faktorer der spiller ind på om I som lærere oplever dette projekt som en succes eller ej?
Kunne det være sådan noget som emnet? Hvad med antallet af pladser - om der er to eller tre? Hvad med om man som lærer har administreret grupperne strengt - eller været fleksibelt... Der er virkelig mange faktorer at holde rede på. Kan I hjælpe med nogle bemærkninger om det?
(Tid: 20:55)
Janus: Det jeg fornemmer ved den klasse jeg har modtaget fra, er at når der så meget som der er nyt ved det her, så er det måske smart at lave noget fiktion i stedet for at lave noget fakta, så de ikke også samtidig skal bruge en hel masse energi på at finde nogle informationer, som de
nogle af ordene måske dårligt nok selv kan læse, som de så skal oversætte, så nogle børn i 2. klasse skal læse dem. Så tror jeg altså det havde været bedre at lave om nisser eller lave om en frø i en flaske eller hvad ved jeg, et eller andet hvor man ikke skulle bruge en masse energi på det også. (der lyder samtykkende lyde fra flere af de andre lærere)
Kjeld: du siger at emnet har en eller anden form for betydning?
Janus: ja det med regnskoven vi har lavet, tror jeg har været
altså der har været alt for mange bolde i luften ikke, alt for meget de skulle forholde sig til. Når man laver sådan noget her første gang, så skal man nok sørge for at det indholdsmæssige er i den lette genre.
Ida: Jeg talte med eleverne om det i dag, de er gået død på den nu, de har egentlig været meget optaget af ideen, men det de selv siger, det er at de synes de startede rigtig godt med dataindsamlingen de var tændt på det her, og de var ude og lede og de arbejde faktisk ret seriøst og fik lavet nogle flotte logbøger som egentlig var fokuspunkt i første omgang, det var hvordan får man lavet nogle flotte logbøger, hvor man kan producere ud fra. Men der hvor vi går ned med flaget, det er at få det omformuleret til en 2. kl., der laver jeg sådan set det første fejltrin sammen med eleverne, fordi vi skulle have lavet noget med en sjov frø i stedet. Og det er de egentlig klar over. Og det næste der sker, det er, at der kommer for mange andre bolde ind på banen såsom at de lige pludselig skal igennem samarbejdskursus og at de skal lave en præsentation og oprette en gæstebog, fordi så går de ind og bliver optaget af, hvad får de andre lavet og så tager teknikken over i et stykke tid og vi har simpelthen begrænsede ressourcer med IT, og det kommer til at fylde utrolig meget i det der egentlig skulle være produktionsforløbet af denne her lærebog. Så det gør jo også at de går lidt ned i interesse for det. Jeg synes stadigvæk, at det er et godt projekt og det synes børnene også et eller andet sted, men det har været for langtrukkent og for uoverskueligt og for mange elementer i. Og så har vi enten valgt forkert emne eller forkert målgruppe.
Lisbeth?: der kunne jeg så godt tænke mig at skyde ind, om det også har noget at gøre med det spring fra 8. til 2.?
Ida: det har det helt klart i forhold til det emne, at vi valgte at skrive om. Det ville jeg gøre anderledes en anden gang. Men der tror jeg også, at jeg havde haft et andet spillerum, hvor jeg havde været dansklærer, fordi et eller andet sted der har jeg en faglig forpligtigelse også - som man ikke sådan bare ude hos os kan flytte rundt på. Det kan man måske nemmere andre steder, det kan man ikke ude hos os, så kunne det godt være, at vi havde lavet en sjov historie i stedet for.
Karin?: Der er ingen tvivl om, at den lette genre er god, når man arbejder på den måde her i hvert fald når det er første gang, fordi vores har rent faktisk haft et overskud til at gå mere ind i den der tekniske side, fordi nisser det har man på et eller andet plan
man ved lidt om gårdnissen, man ved lidt om nisser af både den ene og anden art, så der har vi ligesom haft overskud til også at gå ind og så har de så også kunne benytte sig af fiktionsdelen, så der var det jo en kæmpe fordel at det var den genre vi fik valgt, det har givet noget overskud til noget andet.
Janus: Jeg ved ikke om man kan lave sådan noget her med 2. kl., men jeg tror måske det er en god ide, at man vælger at sætte nogle klasser sammen, så begge klasser er afsendere og modtagere. Fordi jeg kan godt være meget i tvivl om, om mine børn ved, at vi er gået i gang eller ved at vi snart er færdige eller hvad det egentlig har gået ud på det her. Fordi de har skrevet en præsentation, og så har de været inde og kigge på noget en enkelt gang og kommentere, og så har de ellers ventet på, at noget skulle blive færdigt og så har de lavet det her samarbejdskursus, som vi har lavet på papir, fordi de ikke var i stand til at læse de der opgaver, så har jeg været nødt til at klippe klistre og omformulere. Det kunne ligeså godt have lavet for to måneder siden. De ser ikke en sammenhæng.
??: det gør de ikke engang i 8. klasse, det gør de ikke
Elin?: jeg synes alligevel
jeg lavede det der samarbejdskursus inde midt i, eller jeg lavede også kun noget af det, så kunne jeg inden vi skulle i gang, huske dem på, hvad er det vi skal huske, det vidste de præcist, hvad er det vi skal være gode til, så kan det godt være de ikke kunne bruge det, men det er jo også en proces at lære sådan nogle ting. Det var den ene ting jeg ville sige, og så ligesom Janus, så er jeg faktisk i tvivl om om 2. klasse er for små eller om målene er for høje. Om det var nok for dem
altså det var enormt sjovt for min klasse at de skulle lave de der præsentationer og gæstebog, og der pludselig var nogle nede fra 4. klasse, der skrev til dem og de fandt ud af, at de kunne skrive selv, det var virkelig godet, det var suverænt. Men det næste det har været for svært for dem. Og så tror jeg ikke at 4. kl. overhovedet
altså så har mine sagt at "det er alt for svært det de laver" og de kan jo ikke i 4. kl. tænke over, hvordan det skal være til en 2. kl. Så har jeg sagt: "nå men synes I ikke det er flot det de laver,?" og så har de sagt "Gud jo det er da helt vildt flot" men de har ikke sådan gået ind og forstået hvad det gik ud på tror jeg.
Thor: Vi har også snakket om, at det med læsning, at 3. kl. det kan gå, fordi de fleste de kan læse nogenlunde, vi har nogle der hænger, hvor de ikke rigtig kan læse hurtigt nok til at fastholde interessen. Men under 3. kl., det har vi snakket om, det er lidt svært, så bliver læsemængden så stor og jeg kan forstå at 2. kl. de må have haft nogle store problemer.
Kjeld: Det med klassetrin - man kan altid diskutere hvor godt læser de på forskellige klassetrin?
Hvis de nu havde været 2. kl. der på en eller anden måde korresponderede med andre 2. kl., ville det så måske løse nogle af problemerne, for så er der jo grænser for, hvor stor forskel der kan komme på de tekster. Det var min ene kommentar. Derudover kunne jeg godt tænke mig at spørge jer, hvor mange af jer og det er simpelthen noget med at række fingeren op hvor mange af jer har administreret det her med antal pladser og hvem der sidder hvor, sådan at man har haft de samme pladser under hele forløbet. Man har de samme grupper med de sammen pladser I har ikke blandet jer i hvordan grupperne var, men det var de samme grupper, hvem af jer har kørt sådan gennem forløbet?
Janus: jeg forstod ikke spørgsmålet
Jeppe: hvem har haft de sammen gruppe gennem hele forløbet?
???: det kommer an på, hvor stringent du mener det?
Kjeld: I det store hele
(de fleste (alle?) rækker hånden i vejret)
Kjeld: Så er jeg forvirret Bente, fordi du sagde i dag, nej nu er jeg helt, nu kan jeg ikke finde ud af noget.
Bente: Nej men
vi startede med samarbejdskurset, der var der nogle andre grupper, men det var fordi jeg lige skulle lave dem lige pludselig, men da de skulle arbejde videre, så
ja så lavede jeg dem altså om grupperne, men så har de ellers været hele tiden. Det var selve Dynamitbogen jeg tænkte som forløbet ikke
Kjeld: ja men du gav indtryk af før, at de sådan kunne
.
Bente: nå ja, men det er også sådan, hvor stringent du mener det, fordi de har jo været som en gruppe, der skulle hjælpe hinanden og sørge for tingene, men de er blevet enige om at lave, det har de så fordelt imellem sig. Så nogle lavede det ene og nogle lavede det andet. Men det har været gruppens ansvar at tingene blev lavet færdige i den gruppe. Men jeg har hele tiden opfattet dem, som værende i en gruppe.
Ditte /Gitte: vores grupper de har kørt igennem et helt samarbejdskursus og de har fortsat i det videre forløb, og de har trukket lod om, hvilke delemner de fik. Fra starten af, der var sådan lidt, at de ville hellere have osv. Men jeg tror ikke der er nogle der nu ville kunne huske, hvad de allerhelst ville have fra starten af. Så har vi snakket om at de kunne bruge hinanden også hvis der var et eller andet som de skulle vide noget om, som de ikke vidste noget om.
Ida: I produktionen af dynamitbogen lige fra dataindsamlingen og til nu, der har de haft de sammen grupper og lige præcis omkring samarbejdskurset, der måtte de jo så ind og lave om fordi nogle var to og nogle var fire, der prøvede de at gøre igennem med tremandsgrupper. Så vidt muligt lavede de nogle der havde kontakt med de storgrupper de hørte til.
(Tid: 31.31)
Kjeld: Nu talte du om sociale problemer før. Hvad ville du tro var bedst for sådan et forløb, at der var helt faste grupper, eller at der var mere fleksibilitet er det af betydning, eller er det ligegyldigt?
Ida: det ved jeg faktisk ikke, for det er to svære drenge vi har med at gøre der, som var mest ekstreme og meldte sig mest ud. Jeg synes faktisk at resten af eleverne gør et ihærdigt forsøg på at fastholde og invitere dem med så jeg vil sige, det har egentlig ingen betydning i dette tilfælde.
Elin: Nu hvor vi snakker om det med to og tre mands grupper, jeg er sikker på, at tremands grupper, sådan som jeg høre det, det er godt hvis man producere, men hvis man modtager, så tror jeg tb-mands grupper er bedre fordi der bliver alt for mange der sidder og læser og tre der skal sidde om en computer og læse det duer ikke.
Lene: Det er jeg også enig med dig i, vores klasse er modtager, og jeg syntes det har været problematisk når de skulle sidde tre, også fordi deres måde at samarbejde på det er: nu har du musen, jeg har tastaturet, og så sidder der en tredje der ikke har noget. Det kan være meget retfærdigt fem minutter
og det har været lidt svært for dem at samarbejde. Hver gruppe har indeholdt en svagere læser, jeg synes aldrig den svagere læser rigtig er kommet til enten har de andre forlangt "nu skal du også læse, for vi har læst" eller også har de ignoreret det at den svage læser faktisk var med.
Lisbeth: ville svage læsere have bedre af, at være i en tb-mandsgruppe?
??: Jeg tror det ville være nemmere at samarbejde, når man sidder to og to. Man bliver ikke bedre læser af at være i en gruppe der er mindre, men det bliver nemmere at hjælpes ad. Det er bare noget jeg havde tænkt på med forløbet, det at have samarbejdsproblemer oveni at have problemer med at læse
Lisbeth: jeg tænkte på, om det er det med at være afsender og modtager, eller om det har at gøre med alderen. Det er mange at overskue tre, hvis man ikke er så gammel det har man mere ud af når man er ældre
Thor: Altså vi hører jo producentgrupperne siger det var godt med tre og fire, fordelingen af opgaver, er det ikke rigtigt
.
Elin: Det er jo mest de unge der har været modtagere ikke. Den eneste gang hvor jeg har oplevet, at der var noget som helst ide i det, det var hvor vi så tog og printede nogle af de opgaver ud de havde lavet og så præcist havde sagt til dem, nu skal I gøre det og det gå ned i klassen. Det kunne de godt, men ude hos os kan de rent fysisk nærmest heller ikke sidde omkring computeren, man kan sige vi kunne heller ikke lave tomandsgrupper, for så havde vi ikke computere nok. Men jeg tror hvis man sidder en god og en dårlig læser sammen, så kan man godt få det til at fungere, men hvis man sidder to halvgode og en dårlig sammen, så bliver det meget nemt at de to kører og den sidste ikke kommer med. Jeg har haft en tomandsgruppe med en meget asocial dreng og det er gået udmærket, pigen kunne læse og han kunne lidt af det andet.
Lene: jeg har det sådan, at jeg tror ikke at det her emne er så specielt og klasser er jo forskellige ikke. Den klasse jeg har, har meget frie rammer når de laver selvstændigt arbejde, fordi de er enormt gode til det. Var det den sidste klasse jeg havde, så havde de aldrig fået så frie rammer, fordi det gik ikke. I virkeligheden blander jeg mig næsten aldrig, der er lige to jeg holder øje med. Men det er jo ikke
altså sådan er det i det her emne, og sådan er det når vi skal arbejde med gener efter jul i biologi
Jeg synes ikke det er så afgørende om man har en maskine eller et program, det giver noget motivation og det er et andet skriftsprog, det er en anden måde at arbejde med
processen er lidt anderledes opbygget, det er for nogle lidt sværere og for nogle lidt bedre. Men sådan samarbejde
det ved jeg ikke hvordan i oplever det, jeg oplever egentlig nøjagtig det samme som ved et hvert andet emne, så derfor skal man jo gøre med sin klasse, som man nu ved det fungerer bedst, det gør man jo alligevel altid. Så jeg tror ikke det vil lykkedes jer at opstille nogle måder der er bedst. Bortset fra at jeg tror det er rimeligt at sige, at 2. klasse det er for lavt niveau, de er ikke noget der til i deres tekst og det er egentlig heller ikke godt at bruge maskinen så tidligt, fundamentet er simpelthen ikke godt nok.
Jeppe: det der med maskinen, det tror jeg ikke I er enige i vel? Der hører jeg i hvert fald Elin sige, at 2. klasse var meget optaget af de dele af arbejdet hvor det var dem selv der sad med præsentation og kommunikerede med 4. klasse. Men det er den del af arbejdet, hvor de skal læse noget som er svært og derfor give respons på det, der var for svært eller hvad?
Elin: ja jeg synes i virkeligheden det ville være et godt begynderprojekt for en 2. klasse, at skrive sammen med en anden klasse, eller måske bare lave en præsentation og så have lidt kontakt, der behøver ikke at være et emne. Det tager jo en halv time inden jeg overhovedet har alle logget på.
Lene: det skal man jo også vurdere, hvor meget får de egentlig fagligt ud af det så?
Jeppe: Men de har vel meget glæde af den mængde af skrivning de så har, når de selv skal skrive eller hvad?
Elin: De synes i hvert fald det er sjovt, men hvor meget de lærer fagligt det ved jeg ikke det lærer selvfølgelig det med computer, og hvordan det fungerer.
Jeppe: Jeg kunne i hvert fald se fra gang til gang, at de var væsentlig hurtigere på computeren og væsentlig mere altså det der med at skrive, det var meget mere naturligt for dem, så jeg kunne forestille mig, at der ville være mere tekstskrivning, end i en almindelig dansktime hvis det var sådan en måde man arbejdede på, altså at man havde nogle at kommunikere med altså at der var noget at skrive.
Lisbeth: jeg bed mærke i din måde at fortælle det på allerførst at de oplevede det som et helt mirakel, at der var nogle der svarede på det de havde skrevet, så der har de haft en oplevelse med skriftsproget som et middel til kommunikation. Så det er ikke kun noget man skriver i et hæfte, og så lukker man hæftet i og så på en god dag ser far og mor det.
Elin: Ja det har de. Der har det haft en funktion.
Tina?: Det er bare en kort kommentar til hvor jeg ser de fagligt svage komme til kort i de samarbejdsgrupper. Netop omkring præsentationerne, nogle var så heldige, at de kunne sidde ved egne maskiner, men ellers så var de to og to. Der var det nogle af de fagligt svage der var gode til det, og så kunne hjælpe nogle af de andre, det var virkelig en fjer i hatten for dem. Også at de havde lavet noget derhjemme de kunne vise til forældre samtalen, hvor vi kunne åbne computeren og vise frem hvad de havde lavet, og der gjorde det ikke så meget at der var en stavefejl eller sådan noget, fordi det kom op i stor blinkende skrift, det var virkelig fedt for dem. Hvor de sad og krøb sig lidt mere sammen når de skulle skrive i responsgrupperne.
Gitte? Ditte?: Når vi snakker om de der 2. kl. det vi måske kunne gå i gang med, det var at man sagde vi er nogle 2. kl. der mødes om et eller andet fra starten af, for at lære hinanden og kende, og så vil der komme gang i den der kommunikation. At man kunne udnytte det på den måde.
Elin: ja, eller at de bare starter med at lære hinanden at kende og så skal mødes.
Janus: Det er lidt sjov med det med præsentationen i forhold til min klasse, fordi det blev faktisk lidt en gentagelse af det vi startede året med, fordi vi havde en venskabsklasse på Abildgårdskolen. Hvor man tydelig kunne se, at forskellen, det var at de får meget mere fra hånden, når de sidder med en blyant og skal skrive de her bogstaver, end når de skal lede efter bogstaverne. Så mængden de får skrevet og dermed også det faglige indhold er langt lavere og det skal man selvfølgelig i gang med, for at man kan få hastigheden op ikke, men jeg tror
nu har ikke fået sat gæstebøger ind
. For det de har skrevet jeg har ikke tålmodighed til at de får skrevet deres navn vel. Det tager en halv time at logge ind, jeg kender ikke deres koder, og det er heller ikke sikkert de selv gør. Så synes jeg nogle gange godt jeg kunne bruge tiden lidt anderledes, men selvfølgelig skal de have det lært og det må nu engang tage den tid det tager. Men jeg tror det der med at lave en gæstebog lynhurtigt at man kan få det der respons, meget hurtigere end hvis man sender et brev og så går der fjorten dage, og så har alle børnene det anden sted fået skrevet tilbage og så mødes man måske om en måned
Det tror jeg der er noget i.
Ditte?: Jeg har ikke haft de her børn før nu her i fjerde klasse, og jeg synes det jeg har oplevet i det her projekt, det er at de faktisk er kommet et langt skridt videre med at skulle arbejde selvstændigt, altså det der med at de skulle sidde i de der små grupper og skulle aftale nogle ting og tage nogle beslutninger. Indimellem når de sådan har sagt "må vi godt gå ned og kopiere nu?" "har du aftalt det med din gruppe eller hvad?" Altså det kommer som en naturlig ting i første omgang at spørge mig, men hvor de så kommer tilbage og de kan gøre nogle ting selv. Jeg føler at de indimellem vokser fem centimeter når de føler at der er noget der kører for dem på det plan. Det har været godt.
Kjeld: sidder du og siger at din grad af lærerstyring pga. dette projekt er blevet mindre? Fordi så har det ikke noget med computeren at gøre. Altså du siger, at nu fik de lov til at arbejde mere selvstændigt, var det pga. af projektets karakter?
Gitte/Ditte: det er det jeg ikke kan gennemskue. Det er i hvert fald blevet meget tydeligt i det her projekt. Men jeg er usikker på om de har gjort det i forvejen.
Lene: Grunden til at jeg markerer, det var det der du sagde Janus med hastigheden. Jeg synes vores 3. kl. har været meget motiveret for at bruge
at lave præsentationen og gæstebøgerne og mit indtryk er, at når de har skrevet så har de gjort det med interesse og det har været hurtigere end hvis de skulle skrive i et hæfte. Det er mit indtryk og det kan måske måles, så der er jeg ikke helt enig med dig at det at de skal arbejde med computeren og så skal sidde og lede efter bogstaverne, at det har
Og så - vi vil nødig brænde ind med den ide, at når de kan deres kode så får de en flødekaramel.
(der bliver talt lidt om koder)
Janus: jeg kan godt lide tanken om at sådan er det jo med computere, det kan de lige så godt lære. De har jo reelt også alle sammen en kode når de skal logge sig ind på computeren, sådan er det der med at arbejde med computere, det er noget med koder, det synes jeg egentlig var ganske fornuftigt at lære.
Kjeld: nu dekonstruere du det er også i orden
Janus: ja tænk hvis man ikke kunne det, så kom man aldrig videre
(der er en pause i optagelsen og vi starter midt i, at Keld er ved at sige noget)
Kjeld:
.og jeg havde haft en afsenderklasse, hvor det havde vist sig, at det var svært for dem at omformulere, så det blev læseligt for en 2. klasse, så tror jeg jeg ville have glemt alle principper og sagt; her har vi et problem som jeg kan vælge at gøre to ting ved, enten kan jeg gå rundt i grupperne og forklare den sammen ting forfra hver gang eller jeg kunne sige nu tager vi en time i fællesskab og så viser jeg dem nogle principper for, hvordan en længere baggrundstekst kunne
måde man kunne angribe den på når den skulle skæres ned. Og bruge 45 min. På at køre det igennem og snakke principperne igennem, så man ikke skal sige det samme ting til dem, for det første sparer man tid på det og der er måske nogle der får hul på bylden. Jeg tror vi risikerer at vi konstruerer for lidt, fordi vi siger learning by doing, det er helt rigtig, men det at omforme en tekst er et så specielt problem, at de ikke har en chance for learning by doing, det bliver et eller andet svar fra 2. kl. og så bliver de skuffet over at de ikke forstår det. Og så får man flere frustrationer ud af det end der er effektivt for en læringssituation. Det ville jeg nok havde gjort, jeg ville ikke have spurgt Jeppe, men jeg ville have gjort det. Hvad siger I til det?
Karen: Det har vi faktisk gjort i et vist omfang, det var det vi havde praktikanterne til, de ville gerne have lidt danskfaglig ekspertise på området, de ville gerne være eksperterne og de har faktisk fået lov til at vurdere, hvornår der var mange der spurgte om de samme ting, de har f.eks. brudt af i forhold til hvordan man kunne lave direkte tale og hvordan man kunne undgå at have for mange oplysninger i en sætning, der har vi brudt af og lavet et kort oplæg om hvordan man kunne gøre det.
Jeppe: har de så lært det?
Lene: Nogle af mine sagde at det de havde lært mest om, det var tegnsætning.
Kjeld: hvordan det?
Lene: Det er fordi de er blevet nødt til at lave nogle kortere sætninger.
Jeppe: så ved at arbejde konkret med et problem og så få det tematiseret i fællesskab så bliver de bedre
. (Optagelsen slutter)
(Tid: 52:50)
3. DVD 3. optagelse Fortsættelse af lærerinterview
(vi kommer ind midt i en sætning)
Jeppe:
.pressemeddelelse på det her, hvor vi så skriver at det her projekt er slut og det har været en stor succes og alle er glade og sådan noget. Og så er mit spørgsmål bare, hvad kan vi skrive i sådan en pressemeddelelse, som
Kjeld:
som nærmer sig sandheden
Jeppe: ja det skal det
. Hvad kunne vi skrive i sådan en pressemeddelelse? Hvad synes I kunne være interessant at få formidlet, og hvad ville I som lærere være interesseret i at høre om og forældreorganisation?
Janus: det her, det er for mig at se fremtid, hvis jeg skulle sige noget om det her, så var det at det var et fremtidens materiale, jeg ville måske nok være tilbøjelig til at sige, at det er et par år forud for sin tid i forhold til de tekniske ting vi har til rådighed i hvert fald på den skole hvor jeg er på. Men det var i hvert fald noget jeg ville fremhæve i en pressemeddelelse, at det her det var
her i ligger der noget man ikke har set før, som jeg tror i en eller anden form nok skal slå igennem , men jeg kunne nok være i tvivl om hvornår, det kræver også at man som lærer er indstillet på at navigere i det kaos
Jeppe: det er helt tydeligt en af de ting som vi har bemærket, når vi er kommet ud, at der skal en høj grad af kaosnavigation til, men jeg synes også at jeg kan fornemme en tydelig større ro i de klasser vi har været ude i her i anden omgang, end da vi var der første gang . Eleverne er sådan mere vant til den der selvstændighed der ligger omkring det her
læreren har måske også udstrålet en større tryghed
???: Kan alle bruge det, jeg er stadig lidt usikker på hvordan kan det egentlig bruges
kan alle gå ind og lave et program, hvor de kan klikke ind? Eller hvad er egentlig ideen? For det skal I jo selvfølgelig skrive noget om
Jeppe: Alinea skal simpelthen sælge adgangen til systemet så det kan alle
???: kan alle så også være modtagere?
Jeppe: ja, jeg forestiller mig, at man så bygger noget enten på forhånd eller efterfølgende, og så kobler to og to (jeg forstår ikke helt denne sætning)
Elin: Skal det stadigværk være nogle der laver undervisningsmateriale til nogle andre?
Jeppe: Ja Men man kunne også godt forestille sig to 2. kl. som bruger det til at lave materiale til hinanden
Kjeld: Jeg vil meget kraftigt (???) det Janus siger, at er er fremtidsaspektet, for hvis man går uden for skolen, så er computeren jo den måde man bruger skriftsproget på, i hjemmene og alle vegne, skolen er det sidste sted, hvor det kommer ind som en naturlig del af arbejdet, så det er et fantastisk vigtig stykke arbejde, de problemer vi har her, viser jo så kun hvor langt tilbage vi er, fordi vi i den grad relatere skriftsproget til den litterære genre som noveller og romaner og hvis det går rigtig højt så kan vi skrive et digt og så er vi fantastisk progressive, men her er der jo tale om at skriftsproget i samfundet er gået ud og er blevet brugt i en teknologisk sammenhæng som kun er ved at komme så småt ind i skolen. Og her bliver det så brugt på en specifik danskfaglig måde, hvor man udnytter det ikke kun som en skrivemaskine som en blyant, men udnytter den kommunikation internettet giver mulighed for, det synes jeg i sig selv er helt fantastisk afgørende, og så må de problemer med, hvordan vi introducere det, så lærere kan følge med, det må så være nogle spydspidser som Jeppe og andre der skal finde ud af det, men vi skal nok ikke starte med sådan et avanceret og komplekst program som det her, der er nok mange der bliver skræmt, man kan forestille sig masser af trinvise udviklinger, det kan jeg sagtens se for mig
Springer vi med vilje det sidste spørgsmål over, eller kan vi flette det ind i det her, hvor der står: hvordan får vi flyttet fokus fra teknik til indhold, for det jeg kunne forestille mig, var at hvis mange lærere skulle ind i det her, så var det nok nødvendigt at lave et projekt ala det her, men hvor man har skrabet antallet af tekniske muligheder ned og siger i 2. kl. har vi et program her, hvis de bare lige kan klare den der funktion så er det godt nok, næste program så føjer vi en ting til, sådan ville jeg mene det skulle gøres, men det er selvfølgelig en pædagogisk diskussion, som Jeppe nok ville være uenig i, men der er ingen tvivl om, at det her det er uomgængelig nødvendigt. Og nogle skal gøre det. Og det må fremgå af pressemeddelelsen, så det ikke bare bliver det er noget med IT det har vi hørt før, for det er jo noget helt andet end at sidde med nogle programmer hvor de skal øve den lille tabel, eller skal opdage hvad for en vokal der mangler i et ord det er jo latterligt, det kan vi lige så godt gøre på et stykke papir. Så det er noget helt andet.
Ida: Det jeg har været meget optaget af i dette projekt, det er at eleverne optager læring ikke bare for skolens skyld, men at de oplever at de har læring fordi de skal formidle det til nogle der skal bruge det til noget, og så går de altså til biddet på en helt anden måde, der synes jeg måske at der vægtes indholdet højere end teknikken i de situationer.
Thor: Det var det med sproget du var inde på, for det ser vi tydeligt her i gæstebøgerne, og det er rigtig sjovt at læse, fordi det er et helt nyt sprog, som man virkelig skal anstrenge sig for at følge med i, hvis man ikke har SMS tilbøjeligheder til daglig, det sprog de kan, det er der nogle af os der ikke kan
Kjeld: ja det er jo også et eksempel på, at vi drager virkeligheden omkring os ind i skolens arbejde i stedet for at holde den ude og sige "det er forkert stavning, så det hører ikke til her", men det er hvad de gør resten af døgnet, netop det der SMS
Janus: jeg tror jeg ville slå på noget med venskabsklasser, det tror jeg stort set er noget alle gør på et eller andet tidspunkt i skolen. Jeg synes der er en mulighed for at lave noget med en venskabsklasse, der også har et fagligt indhold, det ville jeg slå meget på. Jeg ville gå ind og kigge på, hvad der ligger i årsplaner, der må være noget statistik på, hvad det er vi alle sammen vælger, der er nogle ting der går igen og igen, der tror jeg venskabsklasser er en af dem og det tror jeg er noget man kunne sælge. Så tror jeg man skulle prøve at hænge det op på nogle af de her IT-handleplaner som alle skoler er forpligtet på at lave. Hvad er det for nogle ting på sådan en IT- handleplan man kan vende af, når man har været igennem det her projekt.
Kjeld: og mulighederne for at drage forældrene med skal nævnes. Forældrene kan pludselig se perspektivet i det og nødvendigheden af det og børnene synes det er pragtfuldt, og der er de med på en ikke kunstig måde. Her kan de sidde derhjemme og følge med i skole arbejdet, altså dem der har computer, men det har alle. Det skal da nævnes i pressemeddelelsen.
Janus: er der nogle der har oplevelsen af A og B hold med computere på hjemmefronten, eller eksisterer det ikke mere
Lene: det eksisterer hos os
Elin: der er i hvert fald flere i min klasse der ikke er på internettet. Jeg har også oplevet at der kom to forældre, da vi havde fest i torsdags og sagde, kan du ikke skrabe penge ind, så de 2. klasser kan komme ud og få sat hoved på dem de har siddet og skrevet med, det er i hvert fald bevis på, at der er nogle forældre der synes at det er sjovt det her.
Gitte: Jeg har en dreng hans mor arbejder her på skolen og hun sagde en dag, at han kommer hver morgen og siger: jeg er altså nødt til at have rene bukser på i dag, fordi de kan være vi skal have besøg
Lene: de har også involveret SFOen hos os i 3. kl., en gruppe i SFO, og de har været på hele tiden i det omfang de nu har kunnet, og når vi sådan har nævnt det for personalet, så siger de "ja tak det ved vi de er i gang"
Thor: det er vist kommet så vidt, at de overvejer at sætte endnu en computer til internettet
Kjeld: I skal da også nævne det aspekt at man i øjeblikket taler så meget om læseproblemerne og det er da en indgangsvinkel der i den grad på længere sigt vil bidrage til den aktive (???) altså den svage læser og den svage skriver, jeg har i hvert fald eksempler på nogle interview jeg har lavet med voksne svage læsere og skrivere, der er der i hvert fald en der meget overbevisende har fortalt, at det bedste han nogensinde har gjort for sig selv, hvor han er blevet bedre til at stave og skrive, det var at købe sig en computer. Og der er en nordmand, en læseforsker der har lavet et projekt i flere baltiske og skandinaviske lande, hvor hans hovedpointe er, at hvis børn fra børnehaveklassen og 1. klasse vender sig til primært at skrive på skærmen tidligt, så lærer de at læse gennem den, fordi der er nogle problemer de springer over, de har en tekst de er optaget af, de har selv skrevet den, og de er fri for motorikproblemer, så de har altså de stik modsatte erfaringer af det Janus har, men det er så fordi (???) Han havde altså meget positive erfaringer med det, fordi det hele begyndte på skærmen, så der er altså også et læsepædagogisk / skrivepædagogisk aspekt i.
Jytte: nu er det jo også bare med at bruge tekstbehandling som redskab, i øjeblikket er mine elever i gang med at skrive stile og jeg har lige siddet og lavet respons på stilene, og der er praktisk talt ingen stavefejl, de har været inde og rette dem via stavekontrollen, og det er jo helt usædvanligt, at elever der faktisk ikke kan stave de får det rettet, fordi de skal jo også kunne stave noget, for at bruge stavekontrollen, så alle de stavefejl, har jeg slet ikke noget med at gøre mere, de er væk.
Kjeld: og dertil kommer at flere funktioner på internettet de er afhængige af, at man bruger de rigtige bogstaver, altså adresser med mere, det er faktisk et af de få steder hvor det har en funktionel berettigelse at stave rigtigt. Det forklarer hvorfor det er fornuftigt at stave rigtigt
Gitte: ja, men det var den der med at stave hvor vi i min 4. kl. har en dygtig og kvik pige, men der er så meget liv og glade dage, at hun har egentlig ikke haft brug for at kunne stave korrekt og det har ikke betydet så meget for hende, men det er helt tydeligt at det gør det nu, fordi der er nogle der skal modtage, der synes hun at der er det vigtigt at det er stavet rigtigt, så det har hun fået fokus på.
Kjeld: der kommer en funktionelt bestemt begrundelse for de ting der tidligere bare blev terpet i den sorte skole, men der er en funktion med at det skal være forståeligt osv.
Lene?: jeg tænker på at hvis Alinea skal sælge det, fordi jeg er ikke sådan enig ubetinget i alle ting, jeg er i hvert fald slet ikke enig i det du siger Kjeld med at man skal starte med at lade eleverne skrive på det her, det er jeg altså slet ikke enig i forhold til indlæring af bogstaver og læseindlæring, men lad nu det være. Det som er kvaliteten i det her sådan som jeg kan gennemskue markedet
Altså jeg har faktisk to kollegaer som er ved at skrive programmer og jeg skal selv afprøve et efter jul om kloning eller sådan noget
Men den ene han er ved at skrive, han er simpelthen bare ved at lave en bog på diskettesystem som man kan købe, og det kan godt være, at jeg er lidt negativ, men jeg tror det handler om spøgelser og i virkeligheden så er det en tro kopi af det der Erik Rønn spøgelser og dem kommer der en masse af, vi har en tidligere kollega der har sådan et forlag der, de er klar til at sprøjte dem ud, det er egentlig bare lige som bøger. Det hers kvalitet, det er at det her er godt til procesorienteret skrivning, det her det er et program til skriftlig dansk i hvert fald 4. til 10. klasse, hvor man kan træne procesorienteret skrivning, skriveprocesser og så det der med nettet. Jeg har i hvert fald ikke set man kan købe det andre steder.
Kjeld: hvor er det du vil hen med alt det der?
Lene?: jeg tænker på, er det ikke et spørgsmål om, hvad I skal skrive så det kan sælge?
Jeppe: nej i første omgang er det det her vores projekt som er slut i næste omgang så skal vi også sælge det?
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad har været det fedeste ved det her? Jeg synes vi har lavet et smaddergodt projekt som har en hel masse forcer og princippet kunne jeg godt tænke mig at præsentere, I næste omgang ville selvfølgelig synes det var sjovt hvis det blev solgt, men det er næsten underordnet, det der er interessant for mig, det er netop at den der måde at tænke på, som du siger, netop er fuldstændig anderledes end bogen på cd rom. Derfor kunne jeg godt tænke mig de der headlines sådan her var det.
(Tid: 16:16)
Gitte: det er den der med at man oplever at man er i gang med at hjælpe nogle elever, og så kommer der en anden og spørger om det der med at sætte billeder ind, hvordan er det nu jeg gør? Og så er der egentlig en anden som er i gang med noget og vender sig rundt og siger "det kan jeg hjælpe dig med, det kan jeg godt", den med at man er villig til at give videre af sin viden og at man har antennerne ude, selv om man var dybt koncentreret om det man sad om i forvejen.
??: det er jo det meget virkelighedsnære, at det er virkelighed det her og ikke "som om". Der var godt nok nogle af mine der sagde i dag, det er jo ikke anderledes end når vi skriver til jer. Synes du virkelig ikke sagde jeg så, jeg sidder bare og ser om det er godt nok, det du laver, men her er der nogle der skal bruge det de kan ikke komme videre med deres arbejde hvis ikke du har lavet noget til dem.
Ida: Jeg har en elevgruppe som har utrolig meget med at evaluere på underholdningsværdien af det de laver, og der var en elev der sagde, det her, det er meget sjovere end at sidde og læse i en bog. Det var en elevkommentar til projektet.
Janus: Billeder kommer der flere af dem Jeppe? Billeder man kan bruge billedmæssigt
Jeppe: det er ikke planen
Janus: for er det ikke rigtigt, at det har været et problem? Det er det på vores 8. kl.
Jeppe: jeg spekulerer på om man ikke kunne købe sig ind i en kæmpe billeddatabase.
Janus: det kan umiddelbare lyde flot at have 500 billeder men hvis der ikke er en kat når man skal bruge en kat.
Bente: Det var mere et spørgsmål til Jeppe om I i jeres interview med børnene har
. Jeg tror det er meget svært for børnene at se at det er meget anderledes end det de laver til dagligt, der bruger de jo også computere, jeg tror de har lidt svært ved at skelne mellem at de bruger det som redskab og så til at de arbejder på den måde
om I har fået nogle elevudsagn om at det har de været glade for
Jeppe: Jeg synes vi har rigtig mange
de har virkelig været gode til at formulere lige præcis det jeg gerne vil have de skulle formulere. Lige præcis når man spørger i forhold til hvad de plejer, så har styrkerne ved det været, det procesorienterede, det at der har været nogle modtagere, det at man kunne blive ved med at arbejde med deres produkt og det har de altså sagt uden jeg har sagt "kunne det være noget med
"
Lene: En typisk elevkommentar: det sjoveste er at det ikke er dig vi skal skrive til hele tiden, eller det er så kedeligt kun at skrive til dig
Jeppe: som en sagde "hun ved jo hvad vi tænker, så der behøver vi ikke gøre os så umage"
Kjeld: Der er vi ved at nærme os en slagordsagtig overskrift, for det er faktisk kernen af det.
Ida: Jeg synes teknikken sætter nogle grænser i forhold til logbogen. De kommer til at minde mere om et aftaleblad jeg har vredet armen om på nogle af mine for at få dem til at bruge den, for de har haft deres klister halløjsa logbog ved siden af, med refleksioner og aftaler og det er nok mere den forståelse vi arbejder ud fra, når vi snakker logbog, og der synes jeg, at der har IT sine grænser. Det kan være man skal kalde den en aftalekalender eller sådan noget, men lige præcis logbog synes jeg ikke det er.
Jeppe: det er også en af de ting som jeg ikke synes har fungeret særlig godt de der logbøger
Ida: De sagde til mig i dag, at de kun har skrevet i dem de gange hvor jeg sagde husk det, og de har ikke på noget tidspunkt været tilbage, men det har de i det hæfte de har haft, for det skulle de bruge og der har været det de skulle bruge.
Thor: jeg synes også man kunne se på udviklingen i dem, at de blev mere og mere sarkastiske overfor det.
Jeppe: kunne man forestille sig det som et mere dialogorienteret materiale fra lærer til elev, for i modsætning til deres hæfter, der har du alle sammen.
Ida: det kan stadig ikke være andet end en arbejdsplan, som jeg kan gå ind og kommentere på.
Lene: hvis vi skal bruge det, så skal vi skrive ret detaljeret og det tager lang tid, og vi ved alligevel hvor de er henne, og vi ved at de har problemer. Så vi droppede det, fordi det blev spild af tid.
Jeppe: Man skal være meget mere reflekteret og eksplicit om sine refleksioner hvis det skal kunne bruges til noget, end de elever har været og det tror jeg, det er i det hele taget mine erfaringer med logbøger, jeg kan forestille mig, at der heller ikke var den store refleksion i hæfter, - at det simpelthen er for kompliceret en proces. Spørgsmålet er om nogle af os bruger logbøgerne
Bente: Når de sidder og skriver et eller andet, der kan de skrive nedenunder "vil du ikke hjælpe os med det" og så går man ind og ser det og giver en direkte respons i selve teksten og så sletter man det bare når det er i orden. Det er et meget hurtigere arbejdsredskab.
(26:18)
Lisbeth: logbøger er en favorisering af de børn, der formår at verbalisere alting, det er de stærke dem der kan tænke over hvad jeg har lært og kigge på sig selv.
Jeppe: det kan godt være en af de ting vi skal trække ud også måske gøre det til en valgfrihed, at man selv kan kopiere en logbog ind.
Lisbeth: så skal vi måske kalde den noget andet, fordi for nogle der kan det lige præcis være det som strukturere. Måske kan man hjælpe dem mere til struktur; skriv ned punkt for punkt, sådan et afkrydsning nu har vi lært det, og det, vi skal huske at spørge om. Huskesedler kunne det hedde.
Janus: hvad hedder det post it
Ida: jeg synes bare man skal kalde den en arbejdsplan, for det er det der med, så skal vi gøre sådan og sådan. Med hensyn til den anden form for logbog, så synes jeg vi kan hjælpe dem meget ved at sige, at det er et studieredskab. Jeg ville have været enorm godt hjulpet, hvis jeg i folkeskolen var blevet præsenteret for det der med at gøre sig nogle tanker og refleksioner. OG der synes jeg faktisk at de fleste elever godt kan, når man vejleder dem ordentligt til, hvad er det vi vil med den logbog, hvad er der de selv kan bruge den til. Og her konkret, hvor de vidste at det var fra logbog, at de skulle producere denne her lærebog. Dvs. det var enormt vigtigt, hvilke tanker, hvilke ideer, hvilke opdagelser de havde gjort omkring løvehovedet eller hvad vil jeg, og der var mange der brugte meget med tegninger og fotopapir, men det er ligeså gyldigt som at de skrev, bare det at de kommer i gang. Og det kan de jo af gode grunde ikke med en computer.
Jeppe: så du har haft gode erfaringer med bog-logbogen?
Ida: ja det har jeg. Men de har skulle vejledes meget, de har skulle forstå ideen i, hvad det skulle bruges til
(30:11)
(Kjeld roser lærerne for deres indsats)
(Jeppe og Lisbeth takker lærerne)
(Ros fra Ida til Jeppe, Lisbeth og Kjeld)
Løs snak om opbygningen af siden og praktiske spørgsmål til salg etc.
Slut 44:23
Interview med lærere på Risingskolen
Jeppe: Først vil jeg gerne vide, om I kan huske hvad der skete sidste gang, Kjeld og jeg var på besøg? Sådan beskrive, hvad der var af problemer og hvad de kunne og ikke kunne
Mand: Det var jo den store rådvildhed overfor hvad de skulle forstå opgaven simpelthen og så når de så skulle trykke hen og finde ud af svarene, så var det måske sådan overvældende med de muligheder der var der var mange der stod helt af som så ja så skulle de hjælpes videre.
Kvinde: ja og de er også hæmmede af at de har svært ved at læse nogle af opgaverne så er der andre der godt kan læse opgaverne, men deres aktivitetsniveau bærer præg af, at de bliver for rastløse, de skal videre
Jeppe: hvad med den måde I hjalp dem på første gang?
Mand: altså for nogle af grupperne synes jeg at jeg gik ind og styrede en hel del, altså "prøv nu at kig der" det blev man nødt til, for at de overhovedet skulle komme videre på det tidspunkt når de var kørt død i det, fordi de mistede motivationen, hvis de havde gjort den samme øvelse, havde trykket hen og tilbage igen to tre gange. Og så dropper de simpelthen ud, fordi så er de tabt.
Jeppe: så det I hjalp dem med det var simpelthen hvor de skulle kigge hen
Kvinde: ja og vise dem hvordan man kunne forsøge sig frem
Jeppe: Hvad med deres samarbejde omkring computeren sidste gang, hvordan foregik det?
Mand: ja der var i hvert fald to grupper som fungerede rigtig dårligt som vi måtte møblere om på, fordi de simpelthen ikke kunne finde ud af at samarbejde, der var nærmest håndgemæng det gik slet ikke.
Kvinde: eller hvor en så bare trækker sig ud og er passiv iagttager til hvordan det sker
Mand: skænderier og
. Det er der
Jeppe: hvis man så prøver at sammenligne nogle af de her ting med denne gang jeres hjælp hvordan var den denne her gang?
Kvinde: mit umiddelbare indtryk er, at de er mere modige, de skal stadig have hjælp
de er stadig rådvilde overfor opgaverne da de gik ind på Fyrtøjets hjemmeside
.
Mand: ja for nogle var den ret uoverskuelig altså hvor
var det de der nyhedsbulletiner de skulle kigge eller var det over i venstre side
Kvinde: ja og drama og teater der er jo også en
.
Mand:
. Ja man skulle lige en del igennem inden man nåede frem til det
Jeppe: det var en ret svær opgave
Kvinde og mand i kor: ja den var svær
Jeppe: min fornemmelse var, at sidste gang var de ikke engang klar over at de skulle finde et menupunkt med dem jeg sad med, var det meget tydeligt at de vidste hvad deres opgave var, de vidste at det var menupunkter de skulle ind og kigge på. Så havde de ikke fået fat i ordet "aktiviteter" men så sagde jeg til dem, prøv at gå tilbage og læs det engang til. I samme øjeblik de så det ord aktiviteter, så sagde de "det skal vi finde på næste side" de fandt det og de klikkede sig så frem til det.
Kvinde: Der synes jeg også der er en forskel altså der har de en større viden om, at der er menupunkter som de kan benytte sig af
Mand: Der er så stadig nogle der går i fælden når der står tryk her, så skynder de sig og trykke inden de er klar over hvad de skal den er der stadig drivet for at komme videre den er meget stærk.
Jeppe: ja og man kan sige, at det er både teknologiens force men også dens ulempe, at man hele tiden kan flyve rundt
Jeppe: hvordan er jeres fornemmelse af deres læsemåder på i forhold til skærmen sidste gang siger I, der stod de rådvilde overfor det, gjorde de også det denne her gang?
Mand: Nej det er meget afhængig af hvilken gruppe man stod ved, fordi jeg stod ved den forholdsvis svag gruppe, og de læste og de læste uden rigtig at være klar over hvad de læste for.
Kvinde: jeg stod også sammen med en gruppe som er gode læsere, og de læste og læste men blev stadig ikke klar over, hvad opgaven egentlig gik ud på. Det overraskede mig meget at de ikke forstod opgaven.
Jeppe: Det er jo helt sikkert en af udfordringerne for dansklærerne, at eleverne bliver bedre til at fatte, at skrift ikke blot er noget der skal læses, men faktisk noget, de skal bruge til noget. Og det kan man jo sige, at det har man jo altid skullet, men den måde at integrere opgaver og handling på, det viser i hvert fald, hvor helt afgørende det er, hvis man vil havde noget ud af det.
Mand: det er en fantastisk stor opgave og uoverskuelig
Kvinde: her er der også det, at de ved, at hvis de klikker på noget så kommer de videre, og det er også spændende der er lidt underholdningsværdi i det frem for at læse en bog
Mand: jeg tror for så små børn her, der skal man nok have mindre læsestof og så flere aktiviteter, flere spændende ting der sker, fordi når de skal læse sådan nogle side næsten, så er der for mange der står af, det kan de ikke overskue
Kvinde: det er også noget af det, som jeg synes, når de har arbejdet med noget af det andet materiale i dynamitbogen, at når der har været for lange tekster så er de ikke nået igennem, når de enten skulle give respons i en gæstebog eller i det hele taget forholde sig til hele teksten. Det har de ikke kunnet.
Jeppe: Det er faktisk sjovt. For på den ene side, så læser de bare derudaf uden så at forstå opgaven. Det vil sige de muligheder der så også er for aktion bruger de ikke til. Udfordringen er at vi skal lære at læse efter deres mål hvad er opgaven? De kom ind på en side med rigtig meget tekst og så sagde de åh. I stedet for at sige skal vi se om vi kan løse opgaven hurtigt, ved at finde ud af noget i den tekst der. Alle svarene stod jo helt oppe i første del af teksten. Ligeså snart de fattede den så kom de skridtet videre i deres arbejde med det.
Kvinde: det kan også distrahere dem, at der sidder mange omkring dem. Der sad du med en gruppe på tre, der er ro omkring dem, og de behøver ikke at tænke på, hvad de andre skriver.
Mand: og den pinlige historie var der nogle der havde svært ved at finde på, og så bredte den sig den historie der var nogle der havde fundet på, og så blev det faktisk den der blev skrevet rundt omkring.
Jeppe: hvordan er jeres fornemmelse af samarbejdet? I snakkede om at de gik lidt mere rundt i dag
Mand: Det vidste sig med den pinlige historie, der var de rundt og hente ideer ved hinanden. Men ellers synes jeg da at samarbejdet selv om det stadig kan give problemer, vi havde ikke kriser på samme måde som første gang.
Kvinde: altså jeg synes vi vender tilbage til "hvad er det i skal her har i argumenteret, har I lyttet til hinanden. Der er elementer der, som de gennem samarbejdsopgaverne godt kender til, når de siger "I skal jo lytte til hinanden"
Jeppe: er jeres fornemmelse så at de er bedre til at lytte?
Kvinde: de bliver eftertænksomme, når vi siger det, om de så er
. De ved i hvert fald godt hvad vi mener
Mand: en forbedring med stadig problematisk
Jeppe: hvad er jeres vurdering af, om der skal være to eller tre elever ved computeren?
Mand: vi har jo en del grupper, hvor der sidder to ved, men jeg synes ikke der er den store forskel fordi de kan også sidde og have meget skævridt hvem der gør hvad og hvem der får lov til at styre. Det oplevede vi også i de tregrupper, der er nogle der i kraft af deres personlighed kommer til at fylde meget også i kraft af deres læseevner
Kvinde: Jeg synes det er nemmere at få et samarbejde til at fungere, når der kun er to, det er meget at sidde tre omkring et tastatur, skærmen og en mus. De deler opgaverne på minuttet, nu får du musen i 5 min
. Det er sværere når man er tre
Jeppe: der er også det, at hvis der er en der er dårlig skriver når de er tre, så får han jo ikke øvet sig, fordi de andre ikke har tålmodighed
Mand: og hvis der sidder en ved musen og en ved tastaturet, så kan de også meget nemt modarbejde hinanden.
Kvinde: min mening er at tre har været for mange
Jeppe: i skrive-opgaven, hvordan var deres samarbejde der?
Kvinde: det synes jeg egentlig går lidt nemmere
Mand: de er måske bedre til at acceptere at der er en der er bedre til det
. Jeg har ikke et helt klart billede
Kvinde: jeg ser også grupper, hvor der er en der rykker ind over mens der er en der skriver "men bogstavet er jo der"
Mand: men de snakker sammen om, hvordan det skal skabes, det har jeg i hvert fald oplevet. De andre kører ikke på frihjul
Jeppe: tak for det
| 